Profile
Blog
Photos
Videos
Der er ikke længere meget nyt at berette om fra livet i Afrika. Det skulle da lige være, at jeg nær mistede min ene arm til løveungen Zara i går.
Fredag gik langsomt. Vi havde af uvisse årsager intet vand i hele parken og det er svært at gøre rent uden. Vi kunne selvfølgelig have fundet de 500kg kød frem til Big Feeding, men jeg var ikke rigtig tilhænger af, at blive smurt ind i lig lige før frokost, når vi ikke havde mulighed for, at vaske vores hænder. Men det kan være det bare er mig ;) Så vi ventede pænt på at vandet kom igen hen på dagen, men det er jo Afrika! Så ro på, intet stress.
Lørdag stod på Big Feeding og denne gang havde vi fornøjelsen af at have Walters søn og hans ven med. Lad mig bare sige det sådan her: to drenge, 11 år, kaste døde kyllinger! Det i sig selv er en dårlig cocktail og de havde da også konkurrencer om hvem der kunne ramme løverne i hovedet. Meget modent. Så jeg var altså blevet udnævnt til babysitter for en dag og det måtte jeg jo så tage med, selvom jeg egentlig synes, at det frivillige arbejde med dyr var blevet fortolket på en ret kreativ måde i dette tilfælde.
Lørdag aften var vi inviteret til fest hos Walter. De ansatte fra taxedemy'et var der også og vi skulle grille noget lækkert kød og bare slappe af ved poolen.
Walters hus er ikke ligefrem diskret og man er ikke i tvivl om at der er mange penge i familien når man er på grunden. Terrassen vender ud mod den åbne savanne og mens man sidder med fødderne dyppet i poolen og får et glas rødvin, der pænt er blevet skænket op af værten, så kan man jo nyde synet af sabel antiloper, giraffer, impalaer og mange andre fantastiske dyr der holder til omkring hans hus. Så alt igennem en dejlig aften og anderledes at se giraffer i en baghave. Derhjemme kan vi vel være heldige at blive lidt ophidsede over en dræbersnegl eller måske en solsort?
Søndag morgen forlod den franske frivillige mig og jeg er nu blevet ladt alene. Derfor flyttede jeg fra huset og bor nu på et værelse i parken. Med karbad! Jeg er ikke sikker på at Walter og Woods synes det var en god idé at jeg boede i huset alene. Selvom de forsikrede mig om at det var helt sikkert at være der, så insisterede de alligevel på at jeg flyttede. Så det gjorde jeg! Vi skal jo nødig have at de går og bliver nervøse for at jeg pludselig er væk.
Søndag eftermiddag var der gæster og de ville gerne tage billeder af vores "SØDE, LILLE" løveunge, så det skulle de da have lov til. Men hun var simpelthen så strid og slet ikke til at styre, hun ville hele tiden lege, (og det er altså ikke på en sød måde) og det endte med at hun drabeligt fik fat i min arm og var ved at rykke den af ved roden. Okay, måske ikke så slemt, men hendes klo kom lige ind under huden og satte sig godt fast. Det resulterede i et rigtig rart dybt hul i underarmen. Men overvej lige det streetcredit jeg får inde i byen når jeg siger, at jeg har været oppe at slås med en løve!? Det er nok cirka ligeså meget streetcredit som jeg får når de ser mit plaster med små gule og røde akvariefisk på.
I dag er det mandag og plasteret på min arm er skiftet ud med et tilsvarene dog med grønne balloner og røde sløjfer. Der er gjort rent hos dyrene og den første slåskamp med Zara er netop afsluttet. Med mig som vinder!
Ellers er der ikke de store nyheder. Jeg hr lagt et par billeder ind af hvordan nogle af de lokale bor, det er sørgeligt at se på, men trods den manglende luksus virker alle imødekommende og glade. Jeg håber I alle har det fantastisk og nyder alt hvad I har!
Vi ses når julen kommer!
Nina
- comments
Gerda Brøns og Line Puha det er sandelig lidt af hvert. Vi håber det bliver ligeså spændene på Bali:-) Knus fra mormor og Line.