Profile
Blog
Photos
Videos
Ja så er jeg her igen. Jeg er ikke sådan til at slippe af med. Jeg tænkte bare, at jeg lige ville opsummere lidt inden jeg når helt til Bali.
Det bliver laaangt i dag. Gad ikke til at ligge billeder ind, så der er ingen pixiebog til jer. I dag er det hardcore læsning!
Lige nu sidder jeg i lufthaven i Doha, jeg har netop børste tænder og hvilken BEFRIELSE! Efter at have været vågen siden fredag morgen lidt over 6, er jeg ved at være godt udbrændt og på trods af det sov jeg slet ikke i flyet fra Johannesborg til Doha! Jeg havde travlt med at se film på min storskærm, spise flymad i små søde bøtter og indpakninger og drikke kaffe.
Flyveturen fra Polokwane til Johannesburg gik fint. Jeg havde helt glemt hvordan turbulens føles, men det fik jeg da lige opfrisket. Så det er jeg glad for. Sad lige ved vingen og jeg var, til tider, sikker på den ville falde af.
Næste fly er kl. 02.25 (dansk tid) og derfra er der ca. 11-13 timer til jeg lander på Bali. Det bliver DEJLIGT!
De sidste dage i parken skete der ikke meget. Mandag aften var jeg på game drive med Voods og Walter's søn, HJ. Vi fandt en død impala i en sø, og den var allerede godt mør efter at have ligget i vandet i 35 graders varme i et par dage. Så vi lod den heldigvis ligge. Til mit held! For ellers skulle jeg have delt pladsen på ladet med den lille slubbert.
Da vi kom tilbage til parken var arbejderne i gang med at lede efter et hulepindsvin der havde ødelagt en stor del af køkkenhaven natten forinden. Den blev hurtigt fundet og så var det ellers død ved kølle. De indfødte har deres egne metoder til langt de fleste ting og det er i hvert fald ikke sarte mennesker! Men så var der bøffer til aftensmad, og de var derfor rigtig glade for at have fanget den.
Parken arbejder hårdt på at blive selvforsynende og har allerede en stor køkkenhave med diverse grøntsager. De er netop nu i gang med, at udvide den endnu mere og det lader til at den bliver rigtig stor når de er færdige med den!
Tirsdag hentede jeg 300kg Zebra med Voods på en af nabogårdene. Det skulle bruges til Big Feeding dagen efter. Det var tiltrængt for vores fryser er stort set tom, det ligger kun resterne af en giraf, en meget tynd Kudu og en enkelt impala og spræller derinde nu. Så vi trænger til at få fyldt op.
Tirsdag eftermiddag fandt jeg vores ene serval død. Jeg ved ikke om mine evner som dyrepasser bare ikke rakte (håber det er rigtig bøjet, morfar!) men 4 dyr døde og 1 flygtede i den tid jeg var i parken. Det lyder bare ikke godt på mit dyrepasser CV!
Men nå, det er "pure business" hernede og servalen blev straks sendt over til skinning, så hun bliver nok udstoppet inden så længe.
Torsdag morgen skulle jeg som sædvanligt ud fra mit værelse.
- Ret normalt! Dog bandt døren på mit nye værelse meget, men hvis man bare hev til så gik den op til sidst. Eller også brækkede håndtaget i stedet af, og man blev først og fremmest overrasket over at blive slynget ned på gulvet, herefter blev man lettere nedtrygt over at opdage at man er fanget på sit eget værelse!
Så stod man der, og bankede på ruden, indtil der var nogen der ville være så elskværdige at lukke døren op fra ydersiden.
Ellers skete der ikke så meget spændende til sidst. Jeg var jo alene frivillig og det tog en del af morskaben. Voods og Walter var stort set ikke i parken løbet af dagen og så var der kun arbejderne, og de taler ikke ligefrem godt engelsk, men de var søde og der var god stemning.
Så jeg gik bare og hyggede mig med Zara det meste af tiden. Jeg tæller stadig 9 blå mærker, der alle er større end en 5krone. - Ja ja, tamme løver er søde, tro ikke andet!
Ellers gjorde jeg rent hver morgen ved dyrene. Fredag da jeg venligt ville gøre vandhullet rent hos vores ikke så venlige leopard ville hun ikke stoppe med at hvæse og angribe lågen. Meget frustrerende når jeg sidder lige ved siden af den. Så hvad gør man? Jeg flyttede mig om på den anden side af vandhullet
- Smart, det var det! Lige ind til jeg bukkede mig ned og begyndte at skovle vandet ud og jeg tilfældigvis snittede den elektriske wire med en brøkdel af mine bukser. Så blev jeg i hvert fald også vågen den dag!
Turen er slut i Afrika og jeg ser frem til en uge på Bali! Jeg har set fantastisk ting i Afrika og må give min søde familie ret i, at det er et utroligt land, der desværre har haft nogle aber til at lede deres land, hvilket har resulteret i stor fattigdom og korruption så selv jyder ville slå i bordet.
Jeg sætter stor pris på, at leve i et land som Danmark efter, at have set levevilkårene for en stor del af Syd Afrikas befolkning.
Det gør dog ikke landet mindre unikt og de har noget af det flotteste dyreliv jeg har set i mit liv. Stor kontrast til de danske skove, hvor man skal være heldig at se et rådyr eller måske en and.
Noget jeg stadig ikke kan komme mig over, er deres holdning til sikkerhed. Jeg kan komme med et eksempel: Vi skulle til den nye park i Alldays for at fodre dyrene, det tager ca. 45min at køre. Vi kørte i Walters Bucky, der har plads til 5 i bilen og så har den ladet. Da vi havde fyldt bilen, blev to arbejder og Walter's EGEN søn, på 11 år, sat om på ladet. Vi kørte 150km/t det meste af tiden, på hvad der svarer til den dårligste danske landevej der findes. Jeg er stadig chokeret!
Generelt har turen været en stor omvæltning fra hvad man er vant til. Fra at hjælpe kunderne i netto med at finde ristede løg, og tage imod klager om, at vi ikke har de varer der er på tilbud. Til at se folk, der ikke har andet tøj end det de har på, og bor i "shacks" der mest af alt minder om en sardindåse.
Fra at passe Mie og Findus, til at passe løver og tigere, tage på safari og se solnedgangen imens næsehornene lusker rundt imellem træerne.
Fra at to minutter betyder, at du kommer for sent, til at halvanden time fra eller til ikke gør nogen forskel. Afrika er et afslappet land, der tager sig den tid det tager. Og selvom arbejderne kun tjener 500kr om måneden virker de mere livsglade end mange af os. Men vi går jo også rundt med forfærdelige bekymringer om hvad naboen synes om vores nye bil, eller hvad de andre i gymnasiet siger til, at man har fået en skoletaske fra Gucci, en Ipad og den nye en Iphone 5 af sin farmand. (fordi man ikke gider lette røven og få sig et arbejde!)
Så slap da lige lidt af venner og kom ned på den anden side af Ækvator og så skal I få 100 forskellige måder at bruge en sten på.
Så selvom jeg ikke altid er stor fan af den afslappede, fattige stil, så kunne vi måske lære noget af det hjemme i Danmark.
Det er OKAY at have en Iphone 4 og køre på cykel.
Så I morgen kan I bruge dagen på, at nyde hvad I har, og så må I brokke jer over alt det I vil, men først igen på mandag.
Hilsen en træææææt pige på tur!
- comments
Mutation Jeg elsker dig Nina, du er skøn og jeg griner endnu. Hvor er du bare fantastisk til at skrive, du forholder dig til det du oplever og kan fortælle os andre om det, så man både griner og bliver eftertænksom. ville ønske der var endnu flere sider. TAK :-)
Irene og Jan Jeg er ordløs (!) og derfor sier jeg "DITTO DITTO!!" til Mutation, som over meg står! ;-) Takk fra oss også, Nina, for dine skriverier og fotografier og alt - kort sagt: TAKK FOR AT DU ER DEN DU ER! Kjærlige hilsninger fra de to nedkjølte 'fjellaber' oppe i Nord
Poul Arne Kristensen Hej Nina. Jeg har lige læst at du nu er på vej til Bali, jeg ønsker dig en god tur, og tak for alle de bloks du har skrevet, det har været sjovt og spændende at læse om alt det du har oplevet, jeg håber vi hører fra dig snart igen. Fortsat god rejse. Hilsen fra Ruth og Farfar.
M&M Hej Ninaskat ! Spændene og morsom læsning om din sidste tid på farmen. Yes-life is tough in Africa ! Jeg kan genkende meget af det og forstår det ikke er blevet meget bedre efter apartheid.Har lige hørt fra din far at din rygsæk er væk-vi håber det bedste for du finder den igen.Ser frem til at høre nyt derom og ønsker held og lykke!