Profile
Blog
Photos
Videos
Nu er det tid igen!
Vi havde lokket kære Voods (en af cheferne) til at tage os på en lille udflugt i fredags. Vi skulle på SHOPPING i Polokwane. Da det tager 2,5-3 timer at køre derned, mente HAN, at vi skulle køre kl. 07.00. Fint! Som de tidsbeviste europæere vi er, kørte vi fra vores hus kl. 06.00 og ankom til parken for, at få noget morgenmad.
- Så ventede vi.
Da klokken nærmede sig 08.00 måtte vi lige ringe, og høre om han havde tænkt sig at komme snart. Det havde han da og endelig kl. 08.15 var vi klar parat til at køre.
Når man endelig kommer til en "rigtig" by er der altid noget der skal fikses eller hentes. Derfor kørte vi meget rundt for at hente ting og ordne ting, blandt andet et dæk og en rulle et eller andet, bilen skulle også lige ordnes lidt.
Første rigtig stop var en lille forretning der sælger alt lavet af enten træ, sten, knogler eller horn. De havde rigtig mange flotte ting (mor du ville været gået amok i den butik) Fx fade i forskellige slags sten og farver, salatbestik i ben, nøgleringe af løvetænder, smykker med elefant og giraf hår, lamper af store knogler, bordskånere i skind og alt mulig andet. Derudover var der så småt med pladsen, at man i gangene ikke kunne passere hinanden, så alle måtte gå den samme vej!
Jeg købte desværre ikke noget, da jeg for det første sikkert får et hav af muligheder for, at købe den slags ting igen før jeg tager hjem. For det andet skal jeg jo også passe på, at jeg ikke fylder min rygsæk med ragelse så jeg ikke kan komme hjem, fordi den er blevet 4 ton tungere.
Efter meget kort tid blev vi godt klar over, at Voods, som den eneste mand, var godt træt af at høre om vores shopping, men han havde trods alt melst sig frivilligt til at køre OG var kommet en hel time for sent. Så må man jo tage sin straf!
Så var det tid til den rigtige shopping i et kæmpe storcenter midt i byen. Man kunne købe alt og de havde riiiiigtig mange flotte sko!! Men nej, Nina! Du har ikke plads!
Jeg måtte pænt undvære et par nye stiletter, men så var det godt at vores tur endnu ikke var færdig.
Vi satte kursen mod et meget stort Baobabtræ. Vi havde hørt at der skulle være en bar inde i træet og det var vi jo nødt til at se.
Træet var enormt og man mener at det er et af verdens ældste (6000 år gammelt) og største træer. Baren lå i midten af træet og var godt nok en meget lille bar for at sige det pænt, men den var der da! Faktisk var det bare et stort hul inde i træets stamme som man havde indrettet med diverse godter. Desværre er Syd Afrika ikke længere et varmt land, men har nu klima som en kedelig efterårsdag i kære Danmark! Ad! Derfor blev vi ikke længe og fik heller ikke glæden af at nyde en øl i det lille hul.
Vi satte hurtig kursen hjem og på vejen ville vi stoppe på den bar/restaurant vi var sidste fredag, Makkopas, hedder det. Så det gjorde vi og det var lige så hyggeligt som første gang. Det er nu ret specielt, at sidde på en restaurant, der ligger midt i bushen, mens man nyder sin bøf og drikker en drink!
Så det var slut på en lang god dag.
Lørdag var det Big Feeding endnu engang. Ja, hvad kan jeg sige til det. Der var ikke noget der havde ændret sig synderligt. Det var bare en fornøjelse at give de søde små rådne væsner deres sidste flyvetur ind over hegnet til de sultne løver.
Men men men endnu engang er det sket noget dramatisk.
- Jeg kommer hjem med ar på sjælen kan jeg godt fortælle jer ;)
Lørdag aften skulle vi som altid hjem til huset. På vejen stopper vi pludselig fordi der ligger en død Dyker (et lille antilope agtig dyr) i vejkanten. Vi beslutter os for at køre tilbage for, at ligge den i fryseren, så vi kan bruge den til at fodre med. Da vi har vendt bilen og kørt i måske 1-2 minutter styrter en forvirret hare direkte ind under hjulet. Ups! Ud af bilen igen for, at finde det lille purk. Den blev heldivis fundet hurtigt, og jeg kan love jer for at den SKREG! (og den blev ved og ved og ved) Vi kørte hurtig tilbage og fik lagt Dykeren i fryseren.
Haren blødte ud af næsen og havde brækket det ene ben, så vi så den ikke til at redde og måtte ende dens dage… Det var så den anden kanin vi har dræbt, og i forhold til at vi bor på et rehabiliteringscenter for dyr, så er det ret godt klaret!
Ja, Afrika er ret dramatisk!
I dag er det søndag igen og vi skal ikke lave andet end at slappe af. Lige nu leger vi med tanken om en fiksetur nede ved floden. Jeg ser allerede frem til, at se Italienerne med deres gule gummihandsker. De virker ikke just som udendørstyperne! ;) Men ud over det er de nu søde nok.
Så er der ikke så meget mere at sige om det.
Håber Danmark klare sig godt uden mig og at I alle har det godt og nyder livet!
- comments
mor Du er bare skøn Nina, Afrika havde ikke været det samme uden dig!
Poul Arne Kristensen Hej Nina. Spændende at læse om alt det du oplever, det er noget andet end lille Danmark. Kælig hilsen Ruth og farfar.