Profile
Blog
Photos
Videos
I dag har jeg månedsdag med mig selv. Det er en hel måned siden jeg sad i bilen med mor og far på vej til Kastrup for, at rejse til det store Afrika. Så nu er der kun 9 dage til jeg tager et smut til Bali og hygger mig en uges tid. Det glæder jeg mig rigtig meget til.
I mandags stod vi op kl. 05.00 for, at tage på en tidlig Lion Walk.
Da vore minibus er gået i stykker og man her i Afrika ikke rigtig laver tingene med det samme, har vi det sidste stykke tid kørt rundt i en bil med lad. Så en ting er at stå tidligt op! Men noget helt andet er, at gå ud og sætte sig på ladet, (stort set i søvne) og herefter begynde at køre. Jeg kan love jer for, at man bliver vågen! Det føles som minus 10 grader og blæser værre end på Esbjerg havn, så når man endelig ankommer til parken er man godt blæst igennem og sådan en tur hjælper ikke ligefrem på folk der har tendens til, at være morgensure!
Ved middagstid, mandag, modtog vi 7 lettere elektrificerede krokodiller, der var bundet på kryds og tværs og godt tapet sammen så de i hvert fald ikke kunne gøre nogen skade. De skulle ned i vores nye fine krokodille-dam. Så efter at have fået en ordentlig omgang el, blev de pænt sat op på række ved vandkanten, og så kunne de ellers stå der til optøning.
Mandag aften lavede vi bål. Den franske frivillige vi har nu, havde tilbragt en uge med de ægte bushmen i Namibia og havde lært hvordan man laver brød på bål, på den rigtige måde. Så det var da lige noget for os. Så vi smed noget dej sammen og rullede en lille bolle og så var det bare ind i gløderne med den, ekstra godt hvis man nærmest begravede den under, kul, gløder og en god omgang aske.
Udmærket det var det da, men vi måtte lige pifte det lidt op med noget chokolade for at overdøve den støvede, brændte smag!
Tirsdag var en begivenhedsrig dag, vi tog med en bueskytte ud på jagt. Det lyder måske i første omgang ret fedt, men nu skal jeg forklare jer hvad det går ud på. Man starter med at plante sit dovne jægerkorpus i en plastik stol, i et skur der står omkring 30 meter fra et vandhul. Så lægger man en masse mad ud, så man er helt sikker på at dyrene kommer. Så venter man! Helt stille!
1 time! 2 timer! 3 timer! 4 timer! Og når man på den femte time bliver overfaldet af en Afrikansk hestebremse og panikken, hos pigerne, begynder at brede sig, så kommer det obligatoriske grineflip som man desperat forsøger at holde inde, indtil man til sidst sider lydløst hoppende i sin grønne plastikstol med tårerne trillende ned ad kinderne.
Nå hvor kom jeg fra! 5 timer! 6 timer! 7 timer! Efter ikke at have skudt et eneste dyr tager vi så skuffede hjem, med den ene tanke at jægeres 8årige søn skød i gnu samme dag!
Plus at efter vi har efterspurgt slangemad i form af små fugle i ca. 3 uger uden at have fået dem, fordi Woods mener de er for svære at skyde, så skød den 8årige dreng da lige 5 med hans pistol.
Ja, de starter tidligt i Afrika!
Onsdag stod på Big Feeding og for første gang imens jeg har været i parken fik løverne et helt dyr der ikke var skåret i stykker. De så ud som om de var lidt ude af træning med den slags, måske er de blevet lidt dovne efter at have fået serveret mundrette bidder de sidste mange måneder.
De andre danske frivillige tog også hjem og jeg er nu eneste dansker tilbage!
Onsdag skete der det forfærdelige, at vores han-los Chloé blev syg. Han lignede en der var langt væk på stoffer og trak vejret meget mærkeligt da vi fandt ham. Jeg fortalt det til Woods og da vi stod og kiggede på Cholé gik han fuldstændig i krampe og blev så helt slap.
Endnu et dyr er dødt og denne gang var det en slange der var skyld i det! Så nu er alle helt hysteriske og tjekker gud ved hvor mange steder for slanger og andre kryb.
Men intet er så skidt at det ikke er godt for noget og da vi tog hjem fra parken var arbejderne allerede ved at tage skindet af ham, så det kan blive sendt til taxidemy og måske blive en fin lille gulvklud!
I dag rundede vi igen 40 grader, så jeg håber i nyder det danske efterårsvejr!
See you soon!
Nina
- comments
Jan - den ene av Fjellapene Det skal noe til med å overgå dine erfaringer herfra - mon ikke, Nina? Alltid like spennende og velskrevet - og veldisponert med fantastiske bilder - jeg har sagt det før, men gjentager gjerne: DU ER SKIT DYKTIG, Nina!
e.brøns Hej Ninsen. Herlig beskrivelse af dagligliv i Afrika.Trist du ikke fik lejlighed til at nedlægge et dyr med bue og pil .Du må styre dir morderinstinkt til en anden gang. Vi kommer tilbage imorgen med en mail-håber du holder varmen imens!! kh. M&M
Sylvia Brøns Hej Nina :-) Først og fremmest siger vi mange tak for dine mega interessante beretninger fra Afrika med både billeder og beskrivelser af dine oplevelser. Og sikke nogle oplevelser du, Nina!! Du er bare modig!! Godt du ikke fik lejlighed til at nedlægge et dyr med bue og pil. Du ved, hvor meget jeg elsker dyr, og jeg kunne aldrig selv skyde et dyr. Men jeg ved også godt, at jægerne skal skyde nogle dyr, for at holde bestanden nede, for der er simpelthen ikke føde nok til alle. Ønsker dig nogle rigtig gode dage, inden du tager af sted til dit næste mål og slipper for "big feeding" :-) I sidste weekend har jeg været i den tyske by Ratzeburg ved Lübeck, hvor jeg gik i skole fra 5. til og med 8. klasse, for at møde min gamle Realskoleklasse, som jeg ikke har set siden 1977. Det var rigtigt dejligt, at gense mine gamle klassekammerater, og jeg kunne genkende dem alle sammen :-) Ønsker dig alt godt , og pas på dig selv, søde ven. Knus fra Ole og Sylle