Profile
Blog
Photos
Videos
Efter at have forhørt os hos turistinformationen dagen forinden, var vi fast besluttede på at der i dag skulle ske noget. Man kan måske argumentere for, at det så nok var den forkerte by vi var kommet til, for her skete absolut ingenting. Der var ingen turisme og der var ingen ture at booke. På turistinformationen fik vi dog anbefalet at tage til Ecoparque Los Yarumos, og da det umiddelbart var den eneste tur, der bare lød nogenlunde seværdigt, besluttede vi at give det et skud. Før vi drog derud, havde vi dog lige et ærinde at klare på busstationen, hvor vi gerne ville købe en busbillet videre mod byen Armenia, beliggende et par timer mod syd. For at der skulle ske et eller andet bare tilnærmelsesvis interessant, besluttede vi os for at tage svævebanen fra centrum ned mod busstationen (Manizales er en meget bakket by, så svævebanen er det hurtigste transportmiddel). Det kostede også kun små 10 kr. for os begge at tage den 10 minutter lange tur ned mod busstationen, og så var vi endda så heldige at få vognen helt for os selv.
Da vi ankom til busstationen for at købe busbilletter til dagen efter, fik vi at vide at man først kan købe busbilletter på selve dagen man skal af sted. For at være helt sikre på at det var rigtigt, spurgte vi flere forskellige bureauer, og de alle sagde det præcis samme. Så den måtte være god nok. Fra busstationen prajede vi en taxa mod Ecoparque Los Yarumos, og da vi efter ca. et kvarters kørsel ankom, måtte vi indse at det mest af alt lignede en lokal ugennemført miniature-udgave af Disneyland. Rundt gik den mindst asiatisk lignende Mulan (med briller), en lidt for mørk Superman, en kinesisk Tornerose og adskillige andre som vi ikke en gang aner hvad skulle forestille. Heldigvis var entréen gratis, og gudskelov for det, for det var mildest talt ikke noget at skrive hjem om. I løbet af 10-15 minutter havde vi været rundt omkring det hele, uden at finde noget super-interessant. Det mest ophidsende var nærmest at se en meget lille uskyldig hoppeborg være bevogtet af et halvt dusin betjente. Det er ikke et sjældent syn med synlige betjente i Colombia, men man må næsten formode at de er så synlige, grundet den blakkede fortid landet har. Efter at vi begge følte, at vi havde set det hele, samt var blevet sultne, gik vi ind på den eneste restaurant i Ecoparken og bestilte det mindst lokale mad de havde - lasagne. Vi bad til de højere magter om at det var en fryselasagne, for efter at have tilbragt en lille uge i landet, kan vi skrive under på at colombianere ikke kan lave ordentligt mad. Det kan de virkelig ikke. Og med frosne ting ved man i det mindste, at hygiejnen er i orden (hvilket ikke ellers lignede tilfældet i det køkken vi kunne se fra restauranten). Det tog nærmest 10 minutter for ekspedienten at tage i mod vores ordrer, men det er måske ikke så sært, når hun både skulle agere tjener, afrydder og ekspedient. Det tog små 40 minutter før fryse-lasagnen var færdig, og vi havde sat os uden for restauranten med en øl for at få noget luft. Lasangen var bestod af 25% oksekød, 25% kyllingekød og 50% vand, men vi blev da mætte igen, og så drog vi atter mod centrum og vores hotel. Trætte af klam restaurant-mad bad vi taxachaufføren sætte os af ved et stort supermarked, og her købte vi pasta med tomatsauce, en god flaske vin og nogle snacks. På den måde slap vi for at gå mere ud, og kunne ligge på værelset og se film inden vi selv kunne kokkerere noget aftensmad. Det viste sig dog at proptrækkeren på vores hostel var gået i stykker, så jeg (Emil) gik på jagt i byen efter nogen der havde en proptrækker. Tre barer, to resturanter og ét hostel senere, måtte jeg slukøret vende hjem til Kiya, der stod klar med maden. Folks reaktioner da jeg spurgte om de kunne åbne min vin var utrolige. De så ud som om jeg var idiot, og fortalte mig at det kunne de i hvert fald slet ikke, uden nogen som helst form for hjælpsomhed. Magen til dårlig attitude skal man lede længe efter, men efterhånden undrede det os ikke i denne by, for indtil videre havde den ikke budt os noget positivt. Efter maden så vi dagens anden film og pakkede til dagen efter, så vi var fuldstændigt klar til at tage tidligt af sted.
- comments