Profile
Blog
Photos
Videos
Vi stod op i rimelig tid og fik spist noget hurtigt morgenmad, for derefter at tage ned til busstationen. Hernede kunne vi så nu få lov til at købe en billet videre og vi skulle heldigvis ikke vente så længe, før vores lille minibus tog afsted fra Manizales. Turen var en kort en af slagsen på 'kun' 4 timer. Desværre bestod den af meget bakkede og drejende bjergkørsel, der gjorde, at jeg (Kiya) blev ret dårlig og brugte det meste af turen på at holde ud og prøve at sove i skødet på Emil.
Da vi endelig nåede frem til Armenien gik vi over til en turist information, hvor en ung fyr fortalte om forskellige ture. Der var i alt fire ture, man kunne tage: en tur til en forlystelsespark, en bådtur, en meget dyr tur ned til en dal eller en kaffetur. Da ingen af os længstes efter at sejle eller køre i rutsjebaner landende vi på kaffeturen. Fyren sagde, at vi sagtens kunne nå den samme dag, så det var jo en god måde at få brugt vores tid på. Efter at have betalt for turen snakkede vi dog lidt mere med ham, og det viste sig 1) At vi skulle selv sørge for (og betale for) transport frem og tilbage fra stedet, så det eneste vi havde købt var selve indgange, som man også kunne købe på stedet, 2) At de tre timer han mente turen tog var regnet fra kl. 13-15, og der skulle lidt fingertælning til, før han indrømmede, at det nok kun var to timer og 3) At stedet lukkede kl. 15 (klokken var på dette tidspunkt 13, og vi skulle også forbi vores hotel og checke ind og af med vores bagage), så vi kunne overhovedet ikke nå det i dag. Vi bad derfor om at få vores penge tilbage og tog derefter en taxa hen til vores hotel. Da vi havde cheket in begav vi os ud for at finde noget frokost. Det var (som sædvanlig) ikke så nemt som det burde være. Vi endte på toppen af et lille halvlukket shoppingcenter, hvor der lå én café-lignende shop, hvor vi fik en meget snasket burger. Der var også en lille arkade her, hvor vi kunne tage et spil airhockey.
Bagefter søgte vi i lang tid efter et sted, hvor vi kunne købe en tur til næste dag. Efter at have spurgt efter råds på hoteller, gået forbi lukkede turistbureauer og have været fortvivlet en times tid, satte vi os ned på en plads, for at lægge en plan. Vi besluttede, at en hel dag i denne by ville være for meget, så selvom vi havde betalt for to nætter, besluttede vi at tage videre næste dag. Vi tog derfor tilbage til busstationen, hvor vi undersøgte, hvor lang tid bussen til Cali ville tage. Den tog overraskende kun 3 timer, selvom afstanden var lang. Dette skyldtes, at det ikke var bjergkørsel, så der var en dejlig overraskelse. Vi besluttede derfor at tage på kaffeturen i morgen tidlig og så tage videre derfra. På vej hjem besluttede vi, at købe noget mad fra supermarkedet, for ikke at skulle på jagt efter mad igen i aften. Vi havde forhørt os på vores hotel og en flink dame havde sagt, at vi desværre ikke måtte bruge køkkenet, men at hun gerne ville koge noget pasta for os, hvis vi købte det. Så det gjorde vi! Min aftensmad bestod derfor og pasta og ketchup, og Emil, der er lidt mindre mælkesart end mig, fik musli med mælk på. Vi gik også på jagt efter en proptrækker, som man skulle hen i en rigtig rode/værktøjsbutik for at finde en dårlig en af slagsen af, men det lykkedes, så vi kunne få vin til vores gourmet måltid!
- comments