Søndag d. 15. august 2010 (Sofie)

ARRG Japan tag nu imod Visa eller Master Card!

I dag var vores første dag uden andre end os selv, så vi var begge lidt spændte på hvordan det nu ville komme til at gå. Vi skulle spise morgenmad på hotellet, hvilket var meget hyggeligt og rart selv at kunne bestemme hvad menuen skulle stå på. Dagen i dag skulle bruges på en tur til Matsushima bugten, som skulle være meget flot og noget som skal opleves. Så ind i toget med os og efter 40 min. kørsel ankom vi til Matsushima station. Vi havde et kort over byen og gik ned til vandet/havnen som lignede en hver anden dansk lille havn - blot uden mennesker. Hvorfor havde ingen fortalt os at det var søndag = død by?! For pulede Japan… Nårh, men her gik vi så lidt rundt og nød udsigten over vandet og en lille kold brise i ny og næ i den ellers 32 grader varme og overskyede by.

I går havde vi forgæves forsøgt ved en hver en bank i hele Sendai at hæve penge - uden held, så billetten til toget havde vi lige råd til + en cola og en vand og så var der ellers ikke flere penge. Dette havde vi ikke tænkt videre over end før vi sad på en meget hyggelig lille restaurant inde i byen - wupst ingen penge = ingen mad! Så den flinke tjener forsøgte på japansk at forklare os hvor vi kunne hæve penge. Vi traskede lidt triste op mod banken, som synes at ligge længere væk i virkeligheden end på kortet. Vi forsøgte på 7-11 og andre kiosker og hæveautomater hvor der hvert eneste sted var et billede af enten Visa eller Master Card. Der var kun to problemer - alt stod på japansk og ingen ville tage imod vores kort. På sultne maver, meget fjedtet hud, ingen vand og over 30 grader kunne vi ikke helt overskue, hvad vi så skulle gøre, men vi kæmpede videre igennem byens butikker og mødte nogle hjælpsomme japanere (som stadig kun vil kommunikere på japansk), men ingen steder kom der penge ud af automaten. Vi gik så lang til at trykke på forskellige knapper og indsætte kortet uden nogen anelse om, om vi ville få kortet tilbage eller ej. Helt i udkanten af byen lå der en lille kiosk og dette var det sidste mulige sted for at vi ville kunne få nogle penge, ellers måtte vi taget toget hjem til Sendai og tage den derfra. Da jeg spurgte ekspedienten (som vi i øvrigt ikke kunne bedømme om det var en pige eller dreng, så måske en "das"?) kigge den mærkeligt på mig og svarede "selvfølgelig"! "YES" - vores bønner i de templer som vi ikke har været i endnu, var blevet hørt og vi købte straks cola, vand og en pose salt chips. Vi sad meget udmattet udenfor kiosken og nød guld dråberne fra flaskerne løbe ned i vores svælg og stille blev tørsten slukket! Derefter gik vi tilbage til stationen og tog toget tilbage til Sendai og spiste et hurtigt måltid og så hjem på hotellet.

Så den dag hvor vi skulle have set meget smuk natur, blev til en dag hvor det var meget trykkende og varmt og uden mad og drikke. Dette fejrede vi med en fest middag om aftenen ved at gå ned i SunKus og købe seks pakker nudler, pinde og cola som på bedste vis blev tilberedt på hotelværelset og spist imens "Friends" kørte over computeren. Dette var vores sidste aften i Sendai og i morgen går turen nordpå - måske til Morioka eller Hachinohe eller hvem ved?