Profile
Blog
Photos
Videos
Mandag d. 16. august 2010 (Sofie)
På bustur
Efter morgenmad som vi nød på hotellet smed vi vores backpackerrygsække i et skab på stationen og tog derefter `Loople Sendai´-bussen. Dette var en gammel bus som stoppede 15 steder rundt i byen og så kunne man ellers stige af og på som man ville og se forskellige ting. Første stop for os bød på `Zuihoden Mausoleum´, som startede med en stor bakke op igennem en skov hvor der pludselig dukkede et fint tempel og en kirkegård op.
Jeg havde i dag magten over kameraet, så imens jeg klikkede løs på kameraet gik der lidt VB i Esben. Han sad bare på en bænk ved templet og kiggede fortabt på alle japanerne som tog endnu flere billeder end mig. Vi gik videre og nød egentlig at solen ikke helt kunne komme ned igennem trætoppenes blade for selvom det var formiddag var det allerede meget varmt. På vej ned mod bussen kom en lille japaner dreng helt ud af det blå og spurgte mig: "How are you?". Vi stoppede op og svarede: "fine - thank you. And how are you?" Drengen sagde promte "Great!" Denne lille samtale gav mig et lys, et lys om at Japan i fremtiden vil kunne befærde sig på den internationale scene. Han snakkede engelsk til os, hvilket vi kun har oplevet at folk som arbejder et informationssted gør. Han var et levende eksempel på at man bare skal prøve at snakke engelsk og så se hvad der sker - fantastisk! Efter denne succes oplevelse gik vi ned til bussen, hvor drengen og hans familie også skulle med. Esben havde stået på hænder oppe ved templet, hvilket de også havde set, så de var meget interesseret i os. De prøvede også forgæves at gætte hvor vi kom fra og da vi sagde at Danmark var det rigtige svar, fortsatte de bare med gætteriet.
Vores næste stop blev `Sendai Castle´. Her var en fantastisk udsigt ud over Sendai by og igen klikkede kameraerne løs rundt omkring. Igen var der selvfølgelig et tempel og hvad dertil hører, så som små souvenirshops hvor man kunne købe en træplade og skrive en bøn ned og hænge den op - wuhuuu det skal nok hjælpe at få det skrevet ned på en træplade! Videre gik turen til Osaki Hachimangu Shrine, som vi egentlig ikke rigtig gad se, så vi hoppede af bussen blot for at vente og tage den næste bus. Templerne ligner jo hinanden så nu er de heller ikke så spændende mere.
Sidste stop var Sendai City Hall, hvor vi spiste et hurtigt måltid mad og derefter tog vi hen på banegården og hentede vores tasker. Nu kom dagens egentlige projekt, nemlig at få os selv et nyt sted hen i Japan. Vi kiggede på kortet og valget fald på Morioka, som ligger endnu mere nordpå inde midt i landet. Vi forsøgte at erhverve os et RailPass, så alle vores togrejser kunne blive billigere, men dette kunne vi ikke få, da vi er her på et Working Holiday Visum i over tre måneder. Så vi fik bare en ganske almindelig billet og af sted på bedste backpacker måde det gik. Da vi ankom til Morioka gik vi direkte ind til travel information og her fik den bedste hjælp vi endnu har fået. Damen på den anden side af bordet snakkede fantastisk engelsk, ja faktisk med en smule amerikansk accent og forklarede os hvor byens forskellige hoteller lå, hvilke seværdigheder vi kunne se osv. Så med meget lettet sind gik vi derudaf og fandt et hotel hvor vi for to overnatninger med morgenmad kun skal give 1000 kr. Skønt igen at kunne smide de to store rygsække som vi slæber rundt på og kun tage vores lille turist Haglöfs taske med rund i Morioka by. Vi startede med at nappe en lille pandekage og kigge ud på banegårdens trafik. Derefter bevægede vi os ned i byen og blev overrasket over denne fantastiske by (hvor luftfugtigheden ikke synes at være den samme som i både Sendai og Tokyo). Vi kom ind i den fedeste butik med alt muligt fedt tøj, som desværre kun var til drenge og ifølge Esben så meget små drenge. Han kæmpede sig ned i 10.000 forskellige t-shirts men kun én var stor nok til ham.
Vi tog ind på en hyggelig restaurant, for lige at slappe af og få en øl (læs Esben) og igen videre ind i en 100 Yen´ shop, som jo i grunden er et fantastisk koncept. Alt koster 100 Yen og der findes alt i disse butikker lidt ala Tiger (lige noget for dig Dude) bare mange flere ting.
Klokken var ved at være blevet mange og vi skulle finde et sted hvor vi kunne spise aftensmad. Valget faldt efter lang tids vandring på en restaurant på 6. etage med udsigt ud over byen. Da menukortene stadigvæk kun er på japansk vælger vi mad ud fra billederne som heldigvis ikke lyver helt. Vi fandt en menu med en masse forskelligt mad og her startede aftensmadsmaratonen så. Menuen bestod af følgende:
- Kiks med ost
- Salat bestående af tomat, majonæse dressing og bønnespirer
- Salat med (muligvis) blæksprutte
- Sojabønner
- Oste fondue med brød, kartofler og pølser
- Omelet med kartoffelmos/ost
- Friturestegte kylling
- Paella med rejer, muslinger og grisekød?
Hertil var der så åbenbar fri bar, hvilket tjeneren sikkert havde prøvet at fortælle os uden vi havde fattet det - dumt! Ellers var det en super lækker menu, som strakte sig over tre timer! Herefter gik vi tilbage på hotellet og nu må vi se hvad morgendagens program vil byde på.
- comments
Far BC Hej ..Super lækkert at høre fra jer, og at det trods alt går godt..(jeg mener at i endelig har mødt nogen, det er muligt at kommunikere med..)
Dude En Tiger-butik i Japans land? Det kan godt være, at du aner en lys fremtid for pingpingerne med ham den bette dreng, som kunne snakke engelsk (hvilket faktisk er utrolig sødt/smukt skrevet af dig mulle, hvem havde troet det?!) - ja, så ser jeg sgu en god fremtid for pingpongerne med Tiger-butikker! Okay, det var en rodet og lang sætning i en stor pærevælling. Anyway, godt at I har det godt - og fantastisk at I opdaterer så meget!!