Lørdeg den 14. august (Esben)

"Så nørder vi"

Vi har haft et par hyggelige dage i sommerhus sammen med Yasuko og haft besøg af hendes Ollerup ven i går aftes. I dag var dagen hvor ungerne skulle flyve fra reden og ud på egne vinger.

Vi stod op omkring klokken 9 hvor Yasuko havde lavet morgenmad til os som hun plejer. Vi nød den i sommerhusets stilhed, hvor det var meget få ord der blev vekslet under måltidet. Vi nåede lige hurtigt at aftale at vi skulle køre mod Nasu Shiobara Station klokken kvarter i elleve og så var vi ellers væk fra bordet og i gang med at pakke vores ting.

Præcis klokken kvarter i elleve sad vi i Toyotaen med næsen mod stationen. Det eneste vi vidste på nuværende tidspunkt var at vi på en given måde skulle begive os mod Sendai, en by i det nordøstlige Japan og at vi her havde reserveret hotel for to dage.

Da vi kom til Nasu Shiobara station fik vi hurtigt købt en billet, med hjælp fra Yasuko, og så var de små unger hurtigt sendt af sted med turens første "Knuzzz"

Klokken 11.35 forlod toget, det japanske lyntog "Shikansen" som kører med op til 300km/t, perronen og vi kom af sted mod Sendai. Der gik ikke andet en halvanden time før vi ankom til Sendai station og det hele gik indtil videre utrolig nemt.

Nu kom så dagens lidt mere kritiske tidspunkt som to nyudklækkede backpackere, nemlig at finde det hotel vi nu havde reserveret værelse på. Vi havde en adresse, men uden kort over byen og med en masse hjælpsomme japanere der ikke snakker engelsk var vi lidt på bar bund. Jeg har som princip at jeg ikke kan tænke på tom mave så første mål var et måltid mad. Vi nåede lige, på vej ud fra stationen, at erhverve os et kort over byen, så vi da ikke stod helt uden noget som helst. Endnu et problem var at vi ingen kontanter havde, så eftersøgningen af en restaurant og en ATM var nu i fuld gang.

Nu gik der lidt VB i den fra min side af, hvis I spørger Sofie. ("VB" er nok mest forståeligt for OD F10) Ud af de 50 ATM´s vi var i var der ca. ingen vi kunne hæve penge i, selvom de skiltede med både "Visa" og "MasterCard". Ud over det var der ikke det store udvalg af restauranter lige der hvor vi befandt os, " og det regner!" som jeg fik hulket frem mens jeg opgivende så på kortet.

Det gik jo ikke værre end at vi fandt en italiensk restaurant hvor vi fik os en pizza og igen blev betjent at en servitrice som intet engelsk kunne, men snakkede løs på japansk til os som om vi skulle kunne forstå alt hvad hun nu end har sagt til os. Dum som jeg var tænkte jeg at jeg kunne spørge personalet på restauranten og lokaliteten af hotellet og om de kunne vise på vores kort hvor det lå - Vi havde adresse og det hele. Der kom 3 piger i spil og de var alle meget hjælpsomme, men tror ikke en gang de vidste hvor på kortet restauranten lå, så det var der ikke meget hjælp i.

Efter dette lille måltid tænkte vi begge meget mere klart. Vi vendte nemlig tilbage til stationen, hvor vi i et "Information Office" gik ind og pegede på kortet og hotellets adresse. Så hører vi sætningen fra damen ved skrivebordet: "Are you looking for this hotel" på pænt engelsk. Sofie og jeg kigger måbende på hinanden og hører for en af de første gange på turen en engelsk sætning fra en japansk person. Dejlig oplevelse, og vi bliver på engelsk fint guidet hen til hotellet. Her får vi hurtigt betalt, udleveret nøglen til værelset og på værelset smider vi os på de lidt hårde senge.

Her nørder vi en del timer på nettet……. Det var der åbenbart lige brug for!

Det bliver stille og roligt mørkt udenfor og klokken 20.00 får vi øjnene væk fra skærmen og vendt snuden ned mod byen for at få dagens aftensmåltid. Vi går lidt rundt og ser så skiltet "Japanese Barbeque". Det ser spændende ud og vi bliver sat ved et bord. Menuen er delvist på engelsk. Dvs. at som mange andre steder er overskriften på engelsk og så er resten ellers på japansk og for os til fri fortolkning. Det midterste af bordpladen på denne restaurant var skiftet ud med en lille gasgrill, så vi kunne godt regne ud hvad det gik ud på.

Men nu kommer vi så til dagens overraskelse nummer 2, og dagens andens engelsktalende person. En af tjenerne kommer hen til os og spørger og han må forklare menuen for os, vi var igen begge målløse. Tjeneren holdte nu en lang pause og tænkte sig grundigt om inden han fik nogle engelske ord over sine læber - de er meget bange for at sige noget forkert og bruger derfor helst ikke engelsk. Ikke desto mindre fik vi bestilt og Japanese Barbeque (indeholdende kotunge) er kun at anbefale!

Turen gik nu hjemad mod hotellet hvor resten af aftenen gik med at facé, skype og nørde lidt videre.