Fredag d. 13. august 2010 (Sofie)

Nasudaki bjerget

Dagens program stod på BJERGBESTIGNING på Nasudaki bjerget. Så ind i bilen med os og af sted det gik over stok og sten. Japanerne kører ikke helt på samme måde som danskere, de bakker næsten mere end de kører fremad og alle har nogle kæmpe store familiebiler alla en blanding mellem en ligvogn og Fiat Multipla, Suzuki Wagon osv. med automatgear. Og da bjergkørsel på ingen måde er min stærke side og Yasuko kørte godt til, lagde jeg mig til at sove, så far du kører bedre i bjergene end japanerne. Da jeg vågnede holdte vi i en kæmpe bilkø. Dette bjerg er åbenbart en stor attraktion her om sommeren så "Dar ar maaange mænneskar", som Yasuko siger det. Efter hun havde fået bakket bilen pænt ind i en bås hoppede vi ombord i en gondol og satte kurs mod toppen (troede vi). Ak nej herfra startede så 40 min. gåen i sten og klippehalløj. Det var ret hårdt efter som vi på ingen måde har lavet noget aktivt indtil nu, men det var godt at få lidt sved på panden, som ikke bare var pga. det fugtige vejr. Esbens lange ben satte tempoet, så vi fløj nærmest op mod skyerne. På toppen gøglede vi lidt rundt og tog mange billeder indtil kameraet gik død for batteri. (Dooh VB!) Vi sad og nød udsigten ud over bjergene og dampene som steg op af de varme kilder, det var meget smukt. Her på toppen var det kun 17 grader med en svag brise, så det var dejligt.

Yasuko havde lavet japanske madpakker til os, som bestod af ris blandet med tang og fisk formet som en kugle og pakket ind i vita wrap. Vi har begge lidt problemer med fænomenet "madpakke" og tanken om en leverpostejs mad med ristet (bløde) løg og remoulade dukkede straks op da vi så risene indpakket i vita wrap. Det var mad, så ned kom det også. Turen ned af bjerget gik stille og roligt lige udover Esbens sædvanlige gøgleri, som her blev med sten (Sten - fedtsten, fedt Sten - FINN!) i forskellige størrelser imens Yasuko forgæves prøvede at fange ham i kameralinsen.

På vej hjem skulle vi forbi en varm kilde og et lille tempel, hvilket var en meget fin tur rundt i den japanske natur. Efter en dag, hvor vi for første gang siden vi ramte japansk jord, havde proppet vores fødder i et par strømper og Nike Free sko satte vi vores fødder ned i en varm kilde og slappede af. Vi var trætte og brugte i kroppen, så et lille smut på indkøb og så hjem i sommerhuset var lige hvad vi kunne klare.

Yasuko havde inviteret hendes ven, som gik på Ollerup samme tid som hende selv i 1992, som kom til kaffen. Vi sad og prøvede at forstå hinanden, men Yasuko måtte på bedste vis oversætte fra dansk til japansk og omvendt. Pludselig siger Yasuko til os, at vi skal finde vores håndklæde frem, for nu skal vi i "the bus/bath" (som vi også var med Kyoko i sidste uge), men Yasuko kaldte det bare for bad, så nu vidste vi lidt mere om hvad det hele gik ud på. Så af sted til "badeanstalten" og af med tøjet og så ellers bare en times nydelse i det 43 grader varme vand. Efter det varme vand, var vores kroppe ved at være godt opløste og med bedstemor hud på hænderne satte vi os ud i bilen i håb om, at vi skulle hjem og have mad - eftersom klokken var blevet 19.30 og vi ikke havde spist andet siden ris-klumpen til middag. Så let skulle maden dog ikke komme til os, vi skulle have flere oplevelser, så bilen blev parkeret på en random parkeringsplads og vi sjoskede ud og skulle se fyrværkeri. Så der stod vi ellers som et gammelt ægtepar og nød fyrværkeriet i en halv times tid før vi tog hjem til sommerhuset igen.

Apropos det med et gammelt ægtepar, som fik Elle rodet sig ud i en lang søforklaring til Yasukos ven omkring savnet til Danmark. Vennen tolkede det således, at vi er kærester, hvilket sikkert kun blev forstærket da Yasuko bestilte ét hotelværelse til os til i morgen når vi skal til Sendai. Udover det med kærester, så har vi brugt så meget tid sammen, så vi nogle gange tænker på det samme uden at sige det - skræmmende! Godt vi kun har 19 uger tilbageJ I morgen starter vores rigtige Tour de Japan på egen hånd…