Profile
Blog
Photos
Videos
Nu er den første uge passeret, og det har været svært at finde tid til at sætte mig ned og skrive om alle de ting der sker hele tiden, men jeg vil prøve at fremhæve de mest interessante ting.
Jeg vil lægge ud med at fortælle at jeg har det rigtigt godt, og at universitetet er mestre i at tage i mod nye studerende. Den første uge er gået med at deltage i et hav af orienteringsmøder, således at ingen er i tvivl om hvordan tingene skal foregå her på UC. Der har eksempelvis været et orienteringsmøde omkring sikkerheden på campus-området, hvor at det 'the university police' var meget stolte af at vise powerpoint-billeder af de transportmidler de anvender for at komme rundt på campus, ved enten police pick-up trucks, motorcykel eller en segway.
Vi har fået skabt et godt forhold til alle de andre internationale studerende, som er nogle rigtigt rare mennesker. Her er folk fra England, Frankring, Østrig, Brasilien, Spanien, Mexico osv. og vi har netop planlagt en fælles tur til Chicago i næste uge.
I torsdags, var dagen hvor en masse amerikanske forældre skulle sende deres børn afsted på college, og mange af dem er flyttet ind i den samme hall jeg bor i. De nye studerende går under betegnelsen, 'freshmen', som betyder at du er første-års studerende. Jeg hører til under kategorien 'sophomore', udtales 'suffermore', som betyder at jeg er i midten af uddannelses-forløbet. De fleste freshmen kommer fra mindre byer i Ohio, men der er også en del fra Kentucky, Michigan og Illionois.
Undervisningen starter først i næste uge, og jeg har netop ændret mine fag og mit skema en smule, så jeg nu har jeg følgende fag:
- Management
- Consumer Behavior
- Marketing Innovation
- Advertising and Society
Alle sammen er indenfor 'College of Business'. Derudover har jeg valgt et ekstra fag, som er 'Acting', som er indenfor 'College of Fine Arts'. Jeg har mest valgt det for sjov, og for at få en afveksling for marketing og business fagene, som jeg selvfølgelig får merit for igennem min danske uddannelse som Markedsføringsøkonom.
Det meste af tiden går med at møde en masse mennesker, og det gør jeg for det meste i samarbejde med Dennis som jeg rejser med, og Tracy, som er en svensk pige fra Stockholm. I tirsdags besøgte vi alle 3 et område der hedder Mount Adams, hvor vi fik aftensmad på en restaurant, og nød udsigten over byen - smukt sted. Derudover bliver der festet en del. I et område der hedder Stratford Heights, som ligger ved Clifton Avenue lige udenfor campus, er der et helt villa-område, hvor amerikanske studerende bor sammen. Hver eneste dag er der fest i hele området, hvor at hundredevis af studerende samles for at feste. Jeg har aldrig oplevet noget lignende hjemme i Danmark, det er ret vildt. Næsten alle kan komme ind til de fester, hvis man har sit UC studie-id med. DJ'en spiller udelukkende hiphop og R&B musik, som falder perfekt ind i min smag, i stedet for al den house og electro musik der bliver spillet i Danmark, som jeg er egentlig er meget træt af.
Vejret er stadig skønt, og temperaturen ligger på 30-34 grader med høj solskin hver eneste dag!
Jeg håber alle har det godt hjemme i Danmark J
- comments
Greta Risom Det lyder rigtig godt. Du er utrolig heldig. Alt vel her. De kærligste hilsener, Greta