Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vi endelig ankommet til The University of Cincinnati. Flyveturen var rigtig hård, da vi både skulle mellemlande i Amsterdam og Chicago. Flyet fra Chicago til Cincinnati var forsinket 4-5 timer pga dårligt vejr, men vi fik heldigvis tiden til at gå i den enorme lufthavn, da vi faldt i snak med et par ældre, men morsomme mænd, fra South Dakota i ført cowboyhatte, som også skulle til Cincinnati, dog for at besøge noget familie. Da vi endelig lettede var der ekstremt meget turbolens i flyet og det lynede og tordnede uden for vinduerne.Vi kom heldigivis sikkert ned på jorden, men jeg måtte skynde mig på toilettet for at kaste op som det første. Da vi ankom til universitetet ca. kl. 24.30 lokal tid, fik vi udleveret nøglerne til kollegieværelset og gik i seng med det samme. Her skal det siges at vi på daværende tidspunkt havde været vågne i over 25 timer uden rigtig søvn. Dagen i dag startede ud med et påkrævet "student health check" på campus-hospitalet for at sikre at man er okay fra ankomst og at man ikke kommer og smitter folk med alverdens sygdomme. Derudover har vi fået oprettet studie-id og klaret en masse praktiske ting. Ellers har vi udforsket universitetets kæmpe campus, og stødt ind i et hav af ekstremt venlige mennesker. Den kvindelige receptionist fra vores "hall" tilbød os gratis burgers og frugt til at tage med op på værelset, efter vi havde sludret med hende et stykke tid. Senere på dagen var vi på biblioteket for at spørge om vej til et shopping mall, hvor et ældre amerikansk ægtepar tilbød os et lift derud. Under samtalen i bilen på vej til destinationen, viste manden sig at være pensioneret professer i "law" på universitetet i 27 år og har desuden gæste-undervist på Københavns Universitet. Folk herovre er generelt ubeskriveligt venlige og imødekommende, og vejret er skønt med 30 grader og solskin, så der er kun sige at vi har fået en fantastisk start herhenne.
- comments
Faster Pernille! Super godt gået. Rigtig godt at vide. :)
Christina Maria Jacobsen JEG FÅR SERIØST GÅSEHUD!! Jeg kommer og besøger dig!!!! :-D