Profile
Blog
Photos
Videos
Efter lang tids længsel efter at slippe længere end et par kilometer væk fra universitetsområdet, var vi endelig en gruppe der fik stablet en tur til Chicago på benene. Da Cincinnati er velplaceret i forhold til omkringliggende byer, er det oplagt at besøge enten Nashville, Indianapolis, Lexington, Louisville - eller Chicago som vi havde i første prioritet.
Vores gruppe bestod af Dennis og Tracy, Clara og Silvia ( De to spanske piger fra Pamplona). Dhiren fra London og Abram fra Monterrey, Mexico.
Vi tog af sted med busselskabet 'MegaBus' natten til lørdag klokken 01.20, og nåede frem til Chicago omkring klokken 6 lørdag morgen. Da jeg har svært ved at falde i søvn på et bus-sæde, var lørdagen benhård, da vi først kunne checke ind på hotellet klokken 15. Derfor var der ingen tid til søvn da vi nåede frem, og vi lagde derimod hårdt ud med at starte vores udforskning af byen allerede fra morgenstunden af. Det første vi besøgte var øverste etage af Willis Tower - den 9 højeste bygning i verden. 442 meter oppe i luften, gik det op for mig, hvor stor en by Chicago i virkeligheden er. Imponerede - må siges at være det næste ord som beskriver min opfattelse af byen. Smuk og charmerende og ren og pæn på samme tid. Byen er enorm, men ikke på en overvældende måde som eksempelvis New York. Derfor blev Chicago min helt klare favorit i the United States (Indtil videre). Vi brugte dagtimerne på at se de ting man skulle se, her i blandt. The Bean - en gigantisk "sølv-bønne" man kan spejle sig i, placeret foran downtown, ud til Michigan Lake. Navy Pier - Et lille havneområde fyldt med gode restauranter, forlystelser og store både. Field Museum - Et kæmpe museum med historiske udstillinger fra mange tidsperioder. Magnificent Mile - Chicagos svar på Times Square, Manhattan. Smuk gade med verdens bedste shopping muligheder.
Hver aften gik vi ud og oplevede nattelivet i byen, hvilket var en stor omvæltning i forhold til vores hometown Cincinnati, hvor man klæder sig som man vil, og slipper af sted med kun at bruge 30 dollars på en hel aften i byen, og stadig have det sjovt. I Chicago kommer du ikke længere end til garderoben for 30 dollars, og er du ikke iført jakkesæt og transporteret i limousine, skal du ikke regne med at være den første i køen til at konversere med pigen i Prada-kjolen i baren. Vi valgte derfor i stedet at besøge et par jazz/blues barer, da byen er meget kendt for den slags musik. Al Capone plejede at hænge ud på 'Green Mill', en af de mest kendte jazz/blues barer i Chicago.
Dagen før vi tog hjem, var vi inde og se en NBA basketball-kamp mellem Chicago Bulls og Boston Celtics. Vi havde bestilt billetterne hjemmefra til omrking 50 dollars pr. stk. Dette var en af de største og bedste sportsbegivenheder jeg nogensinde har set live.
På vejen hjem, opstod der en mekanisk fejl i Megabussen, så vi var nødt til at holde in i Indianapolis indtil en mekaniker kunne komme og fixe den. Det var sen aften og det tog ca. et par timer før mekanikeren kom. Derfor fik vi denne frie mulighed til at opleve en smule af Indianapolis, hvilket ingen af os havde noget i mod.
- comments
pernille risom ;) Skken et oplevelses-CV / fest-CV!!. Håber du når at skrive et eller to indlæg mere.....
Greta Risom dejligt at læse, glæder mig til at ses og høre mere i julen Knus fra farmor