Profile
Blog
Photos
Videos
17/5- 30/5
Uge 5 + 6 ud af 10
Fødselsdag og Frikadeller
Så gik endnu to uger i det sydøstugandiske land. To uger der på mange måder har været sjove og spændende, men også to uger hvor vi for første gang har mødt lidt modgang i form af sygdom. Alt i alt har vi det dog stadig godt, og arbejdet på hospitalet i Masaka og livet hos vores nye familie er blevet til hverdag. Dagene og ugerne er på mange måder rutineprægede og ensformige, hvilket måske er meget godt når vi oplever så meget som vi gør på hospitalet. Det er dog altid dejligt med lidt diversitet, hvilket vi blandt andet har haft i form af Camillas 24års fødselsdag!
Camillas fødselsdag mandag d. 20.maj J
Morgenen startede med en kæmpe overraskelse, da jeg vågnede ved at alle fem piger stod ved siden af min seng og sang den danske fødselsdagssang. Inde i spisestuen havde pigerne købt ind og dækket op til det største og lækreste fødselsdagsmorgenbord! Der var danske flag, balloner og gaver!! Der var mælkeprodukter (!!), kaffe, brød, nutella osv osv. Det rene paradis! Jeg fik også en flot indpakket fødselsdagsgave som bestod af et par flotte sandaler fra vores lokale yndlingsbutik samt to poser med mit yndlingsslik - FLAGERMUS!! Jeg var på lige ved at knibe en tåre. På hospitalet var det også en dejlig dag at have fødselsdag. Sofie og jeg startede på børneafdelingen, hvor vi blev taget rigtig godt imod af to meget søde og charmerende børnelæger. Den ene læge er blevet døbt Dr. Love, og den anden, Hjertelægen, Dr. John. J
Om eftermiddagen på vej hjem fra hospitalet gik vi forbi Frikadellen, hvor jeg havde bestilt en stor fødselsdagskage. En lækker chokoladekage, der var flot belagt med den lækreste frosting og krymmel.
Hjemme igen var mama Agnes i fuld gang med at forberede et stort festmåltid. Der var i ære af min fødselsdag blevet slagtet en stor fed høne, Bokke. Vejret var virkelig godt, der var omkring de 30 grader og solen skinnede fra en skyfri himmel. Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag og hjalp med festforberedelserne. Agnes havde også inviteret pigerne til at komme og spise, så de kom sidst på eftermiddagen og hyggede med os. Her fik jeg blandt andet lov til at lægge en sonde på Sarah, som en slags ekstra fødselsdagsgave. Det var rigtig sjovt, og vi filmede hele forløbet. Der blev også sunget mange sange med mange forskellige afrikanske dyrelyde.
Endelig var festmåltidet klar! Agnes havde overgået sig selv! Der var matooke (madbananer), lækker pasta, g-nut, avocado, stegt kylling, bønner og ærter i lækker sovs og så havde Agnes i dagens anledning købt cola!! Vi spiste og hyggede os, og Joseph vores far overrakte mig stolt et stykke af kyllingen, som jeg ikke tør tænke på hvad var. Det var åbenbart en stor ære at spise netop det stykke, der mest af alt mindede om noget indmad/gump-agtigt… Jeg spiste det dog hvilket gjorde vores "far" meget stolt. Han holdt som afslutning på middagen en flot og rørende tale, om hvor taknemmelig han var for at Gud havde sendt os til dem og at vi var hans døtre. Vi var alle rørt til tårer over den smukke tale. Efter maden dækkede vi op til den flotte kage, og der blev klappet i hænderne da den kom på bordet. Dertil havde familien fundet en meget fin gavepakke frem, som var til mig!! I gaven var der et smukt stykke grønt stof og et flot kort. Aftenen blev rundet af med dans og musik i haven mens vi tog opvasken. Hele dagen har været en uforglemmelig oplevelse og jeg er overvældet over de dejlige mennesker jeg er omgivet af.
Frikadeller
I lang tid havde vi piger snakket om at skulle lave et dansk måltid mad til familien. Det besluttede vi os for at gøre med frikadeller. Vi ville dertil have serveret kartofler og brun sovs, men grundet det sparsomme udvalg af køkkengrej og de få ingredienser fra supermarkedet, blev det til frikadeller med kartoffelsalat. Der findes simpelthen ikke sovsekulør i Uganda, så den brune sovs måtte forblive en myte for familien. Det var udfordring nok i sig selv at finde svinefars, men med god hjælp fra den lokale restaurant "Frikadellen", fik vi både fat i hakket svinekød og kartoffelsalat. Det var sjovt (læs: udfordrende) at lave maden i vores køkken derhjemme, men vi fik smækket en drøm af en fars sammen, og Liva stegte på et bliklåg de lækreste små frikadeller. Til maden serverede vi også en lækker salat og så havde vi fundet ribena-saft som også mindede dejligt om Danmark. Til dessert fik vi lidt utraditionelt, men lækkert, ananas og vandmelon. Familien var vilde med frikadellerne og Agnes var meget interesseret i opskriften. Vores far var også glad for maden, og måtte i sin bordbøn efter maden forberede Gud på, at han pga. den lækre og store mængde mad, ikke ville kunne komme i kirke den næste morgen…
Uheldigvis har vi også oplevet sygdom i vores lille gruppe. Camilla blev en dag efter arbejde dårlig og fik kvalme. Den følgende nat blev det rigtig slemt, og det blev tydeligt klart at det var en maveinfektion. Denne tilstand er ikke sjov, især ikke når man bor i lidt primitive kår uden toiletter og vand. Derfor måtte Camilla "overflyttes" til nabopigerne. Heldigvis er man i de bedst mulige hænder i forbindelse med sygdom, da vi konstant er omgivet af seks kompetente og kærlige sygeplejestuderende, der alle er forberedt med rejsemedicin og passende sygepleje. Det værste var næsten familien, der virkelig frygter sygdom, og de kunne ikke forstå at vi ikke ville på hospitalet! De var meget nervøse og bange, men vi fik dem beroliget og forsikret dem om, at vi havde styr på situationen. Camilla har det godt igen, men har stadig lidt svært ved at spise den tunge, olierede afrikanske mad…
Maternity - Lærke & Liva
Det har været to utrolig spændende uger på fødeafdelingen på Masaka hospital. Der er blevet taget imod en masse små babyer, både normale fødsler og kejsersnit. Der er anlagt en masse venflon (nål i hånd), givet injektioner, anlagt urinkatetre, undersøgt gravide kvinder med HIV, der har hududslæt på det meste af kroppen og meget, meget mere.
Man oplever barskheden fra jordemødrene side af, når de står og griner af en fødende kvinde der åbenbart ikke presser hårdt nok, og derfor får af vide at hun er uduelig og en skam for familien, samtidig får hun af vide at hun er skyld i, hvis hendes barn dør inden det er født.
Man oplever også uvidenheden blandt folket, når en frustrerede far kommer løbende med sit spædbarn, og siger til lægen at sit barn er meget sygt, da det har diarre og kaster op hver gang det har fået bryst. Hvortil lægen, på en MEGET pædagogisk måde, fortæller faderen, at spædbørn ikke har fast afføring og at det altså gylper engang imellem
Man oplever magtesløsheden når man står midt i en fødsel, hvor man kan se at hovedet er grønt pga at hinden ikke er sprunget endnu, hvortil jordemoderen siger "Hvis ikke I får fjernet hinden på babyens hoved, så dør det - men nu går jeg til frokost" og man står alene, to sygeplejerskestuderende fra Danmark, og tænker: Hvad filan gør vi nu?
Man oplever chokket, når en kvinde pludselig aborterer et mikro, men dog fuldt udviklet foster - som stadig er i live og ligger og bevæger sig, hvortil lægen siger "Der er ikke noget at gøre, bare pak barnet ind" Hvorefter en Ugandiske sygeplejerskestuderende tager moderens blodige nederdel og svøber barnet ind og forlader rummet, uden at se en eneste gang på den fortabte moder. Hvorefter man på bedste vis prøver at trøste, men på grund af sprogbarriere bare ender med, at stå og ae lidt på kvindens arm og ikke vide hvad man skal stille op, da INGEN bekymrer sig om denne kvinde.
Det har været to spændende, rystende og uforglemmelige uger på fødeafdelingen.
// Sofie, Liva & Camilla
- comments
carola peulecke kære sofie. dette var også spændende at læse om, I oplever virkelig noget og lærer også en masse. men de stakkels kvinder der må stå alt dette igennem og så måske også miste sit barn, det må være forfærdeligt. Jeg er rigtig glad for at jeg bor i danmark og har fået mine børn her også. Knus kram til dig fra Farmor