Profile
Blog
Photos
Videos
Endelig kom dagen hvor vi skulle rejse til Masaka og møde vores værtsfamilier. Iwan, vores koordinator fra Action Aid, havde bedt os om at være i god tid, så vi sad alle klar med pakkede kæmperygsække omkring kl. 08.30. Vi havde før hørt om "African Time", men forstod nok egentlig ikke konceptet før denne dag… Da klokken slog 16.30, gik så det så småt op for os, at vi ikke kom afsted… Chaufføren dukkede simpelthen ikke op. Det havde jo også været regnvejr, og dette betyder åbenbart at al business inkl. offentlig og privat transport bliver stærkt nedprioriteret! Logik for burhøns. Vi havde heldigvis heldet med os om torsdagen, hvor vi som aftalt blev hentet kl.07. Næste stop: Masaka. No turning back!
Klokken 08 sad vi klar i bussen, men da det er fuldstændig uhørt at køre med bare ét eneste sæde frit, endte vi op med at sidde og vente i tre lange timer, før bussen endelig var fuld og klar til afgang. Det er desuden en umulighed at forlade bussen, så det gælder om at forberede sin urinblære på syv lange timer. Dette kan være en udfordring for nogle…
Efter en efterfølgende lang, varm og ekstrem turbulent køretur i den propfyldte bus, hvor vi bl.a. havde høns på skødet og ivrige salgsmænd hængende ind ad vinduerne, ankom vi til soleskinnede Masaka. Vi blev herefter kørt til Masaka Regional Referral Hospital, hvor vi fik en varm velkomst af Oversygeplejersken, Ann. Hospitalet er delt op i store bygninger fordelt på et stort indhegnet og smukt område med grøn og frodig natur. Det ligger på toppen af en bjergskråning, og der er en fantastisk udsigt fra området ud over byen.
Tilbage fra hospitalet bliver vi endelig præsenteret for vores værtsfamilie, hvor vi skal bo de næste to måneder. Familien bor i et flot hus med en stor have rundt omkring. Vi bliver straks budt inden for af Agnes, vores værtsmor, der kærligt krammer os og byder os velkommen. I huset bor også vores værtsfar, Joseph og deres to sønner, Javira og Joseph på henholdsvis 19 og 24 år. Agnes og Joseph har i alt otte børn, men de fem andre er flyttet hjemmefra og bor i Kampala. Der er omgående en god kontakt mellem os og familien, og med Agnes moderlige varme og karisma føler vi os allerede som hjemme. Vi får et fint værelse med tre senge og et lillebitte klædeskab. Dog venter der en lille overraskelse, da vi bliver ført ud i baghaven for at se "toilettet". I et mørkt træskur på ca. 0,5x1,5m er toilettet som består af et hul i gulvet ca. 15x25cm (=ekstremt lille hul)…. Badet er i et tilstødende skur og består af en tomt rum, hvor man medbringer sin spand med koldt vand fra hanen i haven… Tanken om de primitive forhold for de næste to måneder skræmmer os lidt. Men allerede inden dagen er omme har vi været gennem en tilvænningsproces. Det, der i virkeligheden betyder noget, er at vi trives i familien og nyder hinandens selskab (og heldigvis er der "rigtige" toiletter på hospitalet…).
Om natten hører Camilla og Sofie (IGEN) nogle losser der slås ude foran vinduet. De vilde skrig er helt vildt skræmmende, og igen vælger vi, bevidst, at indstille nattisseriet…
I dag, fredag, har vi været på hospitalet til en større introduktion samt rundtur på de forskellige afdelinger. Vi fik ved denne lejlighed også tildelt skemaer over vores fordelingsplan for den kommende praktik. Vi skal to og to på henholdsvis skadestuen, medicinsk afd. (på afdelingen for mænd), på pædiatrisk afd., HIV/AIDS klinikken og fødegangen. Vi starter mandag, og er alle meget spændte og en smule nervøse.
Vi runder dagen af med et besøg på den lokale cafe, Frikadellen, som er en danskejet cafe der i samarbejde med ChildCare, tilbyder dejlig mad, kaffe, gratis wi-fi og naturligvis frikadeller! Der opstår øjeblikkeligt et kærligt forhold til stedet, og vi har på fornemmelsen af en stor del af vores fritid og studeren, kommer til at foregå her. Vi når også at møde den danske ejer, Ruth, som byder os hjerteligt velkommen og giver os mange gode råd om "Livet som dansker i Masaka".
/Sofie, Liva & Camilla
- comments
Carola Peulecke Kære Sofie, jeg har ikke været så god til at finde ud af det, men nu går det. Dette var et meget spændende indslag. I oplever dog en masse ting skal jeg love for.I øjeblikket har vi skiftevis regn og sol. I går aftes var der Bagsværd nattefest, sikke en larm, en utrolig dårlig musik. Men nu er der stille. Mange knus/kram fra Farmor