Profile
Blog
Photos
Videos
Uge 4 - 13/5-19/5-2013 Uge 4 ud af 10
Endnu en dejlig uge er gået, solen har skinnet fra en skyfri himmel og vi har nydt tilværelsen i Masaka.
Vi har for noget tid siden købt en masse flot stof nede i byen, rigtig african-style, som vi meget gerne ville sy kjoler og nederdele af. I tirsdags kom den lokale syerske, som vores mor, Agnes, ofte bruger. Agnes havde arrangeret at syersken skulle komme forbi og tage mål af os, så hun kunne sy nogle smarte kjoler. Vi er rigtig spændte, men forventer ikke det helt store, da det virkede til, at der var lidt af en kommunikations- og modeforståelsesbarriere. Men vi håber på det bedste J.
Som en lille sjov gave havde vi medbragt en rugbrødsblanding fra Danmark, som vi besluttede os at bage til hele familien. Første forhindring var, da strømmen gik lige efter brødet var hævet færdigt og vi skulle til at tænde for ovnen. Heldigvis kom den igen efter en lille time... Anden forhindring var så, at man ikke kan se antal grader på komfuret, så vi krydsede fingre og håbede på at brødet fik de rigtige antal grader. Tredje forhindring kom, da brødet endelig var bagt færdig og der ingen skarpe knive eller skærebræt var at finde i køkkenet. Men det hele gik og vi fik serveret brødet omkring kl. 18.00, som er den normale "eftermiddagskaffe" tid (Aftensmaden bliver serveret kl. 21.00). Vi serverede brødet med Blueband (plantesmør) og salt. Familien kunne forunderligt nok, rigtig godt lide brødet. De tog i hvert fald alle sammen flere gange, og roste det meget De synes det var rigtig sjovt, at vi spiser det hver dag som frokost, da de selv får varmt mad, både til frokost og aften.
Senere fandt vi nogle danske lakridser frem. Først sød lakrids, som faldt i rigtig god jord. Men så fandt Camilla nogle salmiakgajoler frem, og så fik piben en anden lyd. Gyaviira, vores værtsbror, så helt forkert ud i ansigtet, som om han havde spist ild. Han blev nødt til at rejse sig fra bordet og gå ud og skylle munden og forsøge at neutraliserer smagen ved at spise et stykke lyst brød J.
Efter en lang uge på hospitalet, blev det endelig fredag aften. Vi havde ved denne lejlighed inviteret vores brødre, Joseph og Gyaviira til barbecue på Frikadellen som en afskedsfest for Gyavirra, der lørdag, desværre skulle rejse tilbage til Kampala, hvor han bor på kostskole og går på gymnasiet. Her skal han tilbage og klare sine afsluttende eksamener.
Aftenen blev tilbragt med de tre andre piger, Nina, Sarah og Lærke. Vi havde alle taget vores fineste kjoler på, og drengene havde strøget deres bedste skjorter. Det var en rigtig hyggelig aften, hvor vi fik drukket lidt vin og spist en masse god mad. Gyavirra fortalte, at det var første gang, at han havde været ude at spise, så han var helt overvældet og meget beæret. Han fik i hvert fald flere gange sagt ""Mange tak" på gebrokkent dansk J. Vi kommer virkelig til at savne ham her i huset, for han er bare den sødeste og kærligste lille fyr, som allerede har en stor plads i vores hjerter.
Ellers har det været lidt bekymringer for vores "mor" og "far". De har nemlig lige fået at vide, at regeringen vil lave en asfalteret vej igennem deres have. Dvs. at de mister to store mangotræer og et avokadotræ samt et stort stykke af deres urtehave. De er rigtig nervøse for, at bliver sådan. Vi håber sådan på, at det ikke bliver til noget. De vil nemlig ingen erstatning få på trods af, at de mister en stor indtægt ved det tabte stykke land.
Ellers har vi det rigtig godt, og nyder både de travle hverdage og hyggelige weekender. Vi har fået en ny vane, som består i, at vi hver uge skifter senge. Vi har nemlig en Kongeseng, en bondeseng og en slaveseng. Så derfor er vi enstemmigt enige om, at når vi skal vaske sengetøj, skifter vi også seng. Så hver lørdag, får man en ny seng at sove i. Det er rigtig hyggeligt J
Desuden kan vi fortælle, at vi her på værelset bor sammen med et par/mange mus. Der er livlig aktivitet under vores senge og en masse piben, vi har da også et par gange set forbryderen. Så alt hvad der kan spises, holder vi i sikkerhed skabene J
Mother and Child clinic
I denne uge har Liva og Lærke vi været på "Mor og barn-klinikken". Her har de prøvet lidt af hvert. De har blandt andet selv udøvet gynækologiske undersøgelser, med henblik på at screene for cancer. De har mærket på gravide kvinders maver, for at se hvordan barnet har det inde i moderens mave og hvordan den ligger. De har også lavet diverse undersøgelser af gravide kvinders helbred. Blodtryksmåling, vægt, check for anæmi og deres almene tilstande, dertil har de også givet injektioner som præventions middel og observeret mindre indgreb, hvor kvinder skulle have anlagt p-stave og også fjernelse af disse. Ydermere har de også tilset en masse spædbørn og snakket med mødrene om fordele og ulemper ved amning og flaske, og dertil informationer om hygiejne.
Det skal lige fortælles, at man på denne afdeling bruger meget pædagogiske tilgange til information og undervisning af kvinderne. Fx underviser de kvinderne om livmoderhalskræft ved at vise tegninger af kvindens anatomi, hvortil de viser tegninger af to majs, dækket af blade. Begge majs bliver skraldet, her kan man se, at den ene majs er rigtig flot og lækker, mens den anden majs er dårlig. Dette skal symbolisere at man godt kan se pæn ud, uden på, men at man ikke ved hvad der gemmer sig inden i. Så derfor opfordrer de kvinderne til at blive undersøgt. Desuden headhunter de kvinderne fra fødeafdelingen, så kvinderne bliver klar over muligheden for denne slags hjælp. De laver også radioindslag, for at informere om denne klinik.
Liva og Lærke har virkelig elsket at være på denne afdeling. De har lært rigtig meget af at være der.
Maternity
Camilla og Sofies uge på Maternity (fødselsgangen) blev skudt godt i gang på dag ét med tre fødsler fra morgenstunden - endda hvor Camilla agerede selvstændig jordemoder ved den ene fødsel. Fødslen med Camilla som jordemoder, forløb uden komplikationer og Camilla tog rørt, men med sikker hånd imod en stor (4,1kg) velskabt pige - Sofie blev ved hovedenden og sagde optimistisk "Sindika" (pres!) hver gang der kom en presseve. Vores vejleder på denne afdeling hed Beatrice, en tapper og stærk kvinde som kan tage i mod op til 30 børn på en gennemsnitlig vagt. På andendagen var det Sofies tur, og med skælvende hånd, sved på panden og en tåre i øjenkrogen tog hun i mod en lille skøn dreng. Når barnet er kommet til verden klipper man hurtigt navlestrengen, viser kønnet til moderen og derefter bliver barnet taget hen til undersøgelse hvor det bl.a. får en injektion med K-vitamin. Først efter moderen har været i bad og er kommet i tøjet, bliver barnet givet tilbage til sin hende og man forsøger at få "sutte refleksen" i gang ved moderens bryst. Denne adskillelse af mor og barn gav anledning til at Camilla og Sofie kunne pusle lidt om de små nyfødte børn. Allerede lige efter fødslen er barnet meget interesseret i at kigge og se den nye verden. Tiden på Maternity gav også anledning til at se et par kejsersnit. Iført det traditionelle operationsoutfit (dog med lidt flere huller) så Camilla og Sofie to kejsersnit i træk, og tog i mod barnet ved nummer to operation. Her fik Camilla lov til at klippe navlestrengen. En enkelt rygmarvsbedøvelse var det eneste der blev givet inden indgrebet blev sat i gang. Alt i alt en oplevelsesrig uge, hvor vi har fået lov til meget mere end man nogensinde ville få lov til som studerende i Danmark.
// Camilla, Sofie og Liva
- comments
Carola Peulecke Kære Sofie, det er rigtig spændende at læse om alle dine oplevelser. den fødsel klarede du jo godt, så viudt jeg kan forstå. Det er også dejligt at høre at du har så mange positive oplevelser min søde skat. Kærlig hilsen og knus/kram fra farmor