Profile
Blog
Photos
Videos
Så er sæsonen i Branäs for alvor skudt i gang!
Denne uge er bl.a. gået med de sidste forberedelser inden åbningen i lørdags d.21/12, samtidig med, at jeg også har fået min faste lejlighed for resten af sæsonen - en hyggelig lille lejlighed på Torget, så nu er jeg tæt på pisterne, receptionen, restauranten - altså centrum af Branäs!
Fredag skulle de sidste ting klares og alle ansatte i Branäs var til to foredrag i løbet af dagen, hvor vi hørt lidt om udtryksformerne, hvor hurtig man er til at "dømme" andre og sætte dem i kasser og med dette prøve at give os ansatte nogle ideer og god råd til at takle mødet med gæsten, specielt i form af at være opmærksom på ens kropssprog og stemmeleje.
Branäs har et klart mål - nemlig at være de bedste og man er ikke i tvivl om hvem der skal give og påvirke at gæsterne får årets skiferie, de ansatte! Tilslut gennemgik man også personalehåndbogen og de retningslinjer der er givet for de ansatte.
Samme aften, fredag, var der personalemiddag - med dejlig mad fra "Brants" (Dalens restaurant), lidt drikke og underholdning. Der er mange ansatte i Branäs, og som eneste dansker var jeg altså i selskab med ca. 180 svenskere, og jeg må ærligt indrømme at jeg var lidt nervøs lige inden jeg skulle til og ud af dørene og mødes med dem alle, men der var ingen problemer - de er alle jätte snäl og utrolig mange prøvede at give sig i lag med det danske sprog. Alt i alt havde jeg en rigtig hyggelig aften, hvor jeg lærte lidt flere at kende, indtil videre, er det nok mest receptionisterne jeg har fået set mest til, men som sæsonen skrider frem kommer jeg jo nok ud til flere og flere af de andre.
Så havde Branäs-folkene styr på deres, men jeg manglede stadig en informationsmappe der skulle være klar til de første gæster, der ankom i søndags - så lørdag, blev dagen hvor jeg fik styr på det allersidste og informationsmappen ligger nu klar i receptionen, og et velkomstbrev blev færdiggjort og lagt i receptionen - nu manglede jeg bare gæsterne J
Vejret er skønt her i Branäs og der er masser af sne - søndag var min første dag på skiene og det blev da også til lidt ski, men mest af alt nogle fald (jeg skal gøre mit for at være i topform hurtigst muligt!) - temperaturerne ligger lige omkring de 0°C og det er derfor ikke særlig koldt - rigtig pænt skivejr J
Juleaften nærmer sig og jeg prøvet at rydde lidt op i min lejlighed inden tre af mine TEAM BENNS kollegaer kommer og holder mig med selskab her d.24/12 - har virkelig savnet dem, så det glæder jeg mig rigtig meget til, og forhåbentlig bliver der tid til lidt skiløb - så må vi se om jeg kan følge med J
Glæder mig til Juleaften og ikke mindst til mine gæster for alvor invadere Branäs - God jul alle sammen!
Louise
- comments


