I det fjerne kan man høre klokken slå og dagene gå. Som vidne til den slags, føles det som at dagene hives væk under én som et gulvtæppe, og med lidt additionteknik er vi nu oppe på 70 dage. Det er ret vildt. Konsekvensen er jo den, at vi snart får luft under vingerne hjemad, og det stiller store krav til skribenterne, både at nyde den sidste tid i kænguruland og få lavet beretninger om selvsamme. Indlægget her kommer derfor til at gå på kompromi...

Denne ø fortjener sit helt eget blogindlæg. Det gør den af den grund, at vi på tre dage blev bombarderet af alt, hvad den kunne byde på. Natur, dyreliv, mennesker, historier. Efter tre dage og to nætter forlod vi øen med et uvurderligt indblik til verdens største sandø. Det hele startede ud en tidlig lørdag morgen med små yoghurter til morgenmad inden afhentning. Før turen begyndte at slå sine folder blev vi indlagt til at se en sikkerhedsvideo...

I backpackerkredse gik snakken om Noosa, som et sted du ikke må gå glip af. Vi havde også behov for at komme ned i tempo efter de kortere ophold ved guldkysten. Det ville også passe godt med, at vi ikke stak alt for langt nordpå, inden Thea kom. En uge blev afsat. Vi slog til ved et "slag"tilbud og tog tre dage på festhostellet Nomads, til to nætters priser. Dér var vi på nettet blevet lovet gratis leje af surfbræt, og vores ansigtsudtryk var best...

(Det sidste bynavn passer)Videre på nordpå med en tidlig morgenbus med chauffør, der havde et par sarkastiske jokes om tasmanske piger, at fyre af. Deriblandt om Kronprinsessen. En god halv time udefra Surfers Paradise gjorde vi holdt ved Tweed Heads, hvor man fra en bakke kunne få et glimt af skyskraberne gennem morgendisen. Området bliver kaldt for Gold Coast, og er et populært feriemål, festby og pensionisthjem. Faktisk er alle skyskrabere beboet, og ik...