I backpackerkredse gik snakken om Noosa, som et sted du ikke må gå glip af. Vi havde også behov for at komme ned i tempo efter de kortere ophold ved guldkysten. Det ville også passe godt med, at vi ikke stak alt for langt nordpå, inden Thea kom. En uge blev afsat.

Vi slog til ved et "slag"tilbud og tog tre dage på festhostellet Nomads, til to nætters priser. Dér var vi på nettet blevet lovet gratis leje af surfbræt, og vores ansigtsudtryk var bestemt seværdige, da vi fandt ud af, at der kun var ét surfbræt og ét bodyboard til rådighed.

Næste dag havde vi jo så ikke andet valg end at bruge dem, og begge skiftedes vi til at bruge det ene og det andet. På trods af regnvejret havde vi en fed tid i vandet, der var varmere end luften. Dog tog situationen en slem drejning, da vi gik op til vores tasker, som vi havde gemt i buskadset, så ingen kunne se dem.

Et par klipklapper og Mortens sko og tilhørende plasticpose lå spredt på jorden - INGEN tasker. Logisk nok deler vi os op, for at gå hver vores vej i håb om at finde dem eller folk, der måske har set noget. Morten går ad stranden og Jonathan følger en lille sti videre ind. "Det er alt sammen her". 50 meter længere inde ligger begge tasker og indhold spredt udover jorden. Alt er der: tøj, spejlreflekskamera, mobil, telelinse. Men Morten flotte ur, hans solbriller pg iPodhøretelefoner er pist verschwunden. En episode vi ikke lige sådan glemmer, og nu er den en del af Noosa politirapport.

Noosa havde også sin egen nationalpark med en vandretur langs kysten på et niveau, de fleste ville kunne klare. Her fik vi oplevet det isolerede og rene landskab, der var en fryd for øjet med små laguner omringet af klippeformationer. Turen endte ved Sunshine Beach og de store villaer med havudsigt til en halv billion. Gennemførelsen af turen blev fejret med en vandet kop kaffe/kakao fra 7/11 til 1$.

Vi følte efter de tre nætter, at der måtte findes bedre steder at bo og i tæt samarbejde med turistinformationen, indhentede vi et godt vintertilbud på byens YHA. Det lå på en bakke nogle hundrede meter fra main beach, og hermed slap vi for at traske over et alpebjerg et par gange dagligt. Hyggeligt bygget i tømmer og her fik vi slappet af med musik, spil og Team Easy On-afsnit, mens regnen piskede ned udenfor.

Man kan godt udnævne ugen i Noosa til at stå i discounttilbudenes tegn. Lidt stolte kan vi sige, at vi lavede alle måltid selv! Cornflakes med müesli til morgenmad, nudler til frokost og en blanding af pasta/ris med kylling om aftenen. Lækkert! Vi fandt også frem til en god cafe, Gaston, der kreerede smagfulde cafe latte og gratis internet internet. En aften kom manageren til vores bord, og vi frygtede at blive smidt ud igen.. Til vores overraskelse kom han for lave korttricks med os, og lod os sidde måbende tilbage.

Aldo, vi mødte i Brisbane, boede faktisk i Noosa, men havde dog ikke tid til at lave noget. Han anbefalde dog de to langhårede danskere en frisør, der kunne snitte lidt garn af deres hoveder. En forfriskende fornyelse. Så hold øje med de smækre danskere!

Vi er så heldige at have to kærlige mødre, der postede en pakke til os hver, før vi ankom til Brisbane. De kom dog ikke frem til den deadline, der var lovet, og derfor besøgte vi en del posthuse for at tjekke status. Det endte med at de på callcentret vidste, hvem der ringede og hvad de skulle kigge efter, fordi vi kimmede dem ned. Det endte med at vi udfyldte en flytteformular, og skiftede adresse til Airlie Beach halvanden uge ude i fremtiden. Vi er spændte!

På turistinformationen kom vi også et par gange og diskuterede ture til Fraser Island og Whitsundays. Fredag, dagen inden Fraser, klarede vejret op. Lige i tide! Det så vi frem til.