Profile
Blog
Photos
Videos
Hej hjemme i det daarlige vejr!
Det er godt nok en hel videnskab at komme til at skrive blog i Laos - lige pt befinder jeg mig ude fra lands lov og ret, hvor stroemmen er gaaet fem gange i loebet af dagen. Jeg haaber, dette blogindlaeg kommer igennem.
Det lykkedes mig at komme fra Cambodia til den laotiske graense, dog med et enkelt stop paa et vaerksted, hvor bussen skulle have repareret motoren - herefter et skift i Stung Treng, hvorefter jeg ankom til graensen, som jeg har proevet en del gange efterhaanden.
Det var dog noget boevlet, og udover at de denne gang tvang mig til at betale de saedvanlige 35 dollars for mit visum til Laos, saa ville de denne gang ogsaa have en dollar pr. stempel - baade paa den cambodianske og den laotiske side. Desvaerre var det ikke nok med det - de brugte ogsaa absurd lang tid paa at vende og dreje min 100 dollar seddel, som var det eneste jeg havde. De var tilsyneladende sikre paa, at den var falsk, og graensepolitiet bag det smalle vindue hidkaldte et par kollegaer der, til mit held, falsificerede deres teori og gav mig lov til at gaa.
Turen fra den laotiske graense til de 4000 oeer var en lidt ubehagelig tur med hullede veje, en chauffoer der drak bag rattet, alt for hoej musik og en fransk kvinde ved siden af mig der brokkede sig over alt, som franskmaend altid goer (undskyld min generalisering, men det viser sig at vaere sandt gang paa gang).
Jeg ankom til Don Det efter en lang dag med transport som sluttede af med en flot sejltur fra fastlandet til den lille oe.
Da jeg havde hoert, at den nordlige del af oeen, hvor vi ankom, skulle vaere meget larmende om natten, valgte jeg at vandre et par kilometer sydpaa, hvor jeg fandt en rigtig hyggelig bungalow med en flot udsigt. Fra et af de omkringliggende guesthouses lejede jeg en cykel som gjorde det enormt nemt at komme rundt.
Jeg brugte den foerste aften paa at sidde paa en restaurant og spise en, efter laotisk standard, laekker middag og noed for foerste gang siden mit sidste visit en god stor BeerLao.
Den efterfoelgende dag brugte jeg paa den tohjulede og cyklede langs smaa, stoevede stier og saa, til min store overraskelse, kun faa turister paa min vej. Fra Don Det cyklede jeg hele vejen sydpaa til en anden brofast oe ved navn Don Khong, hvor jeg brugte et par timer omkring det smukke vandfald, laeste min bog og noed roen i et omraade der ellers burde vaere proppet med turister - maaske de alle skred efter nytaar?
Paa tilbagevejen praesterede jeg at koere off-road i en tyve minutters tid, hvor jeg saa et totalt uspoleret skovlandskab, store boefler og et par smaa landsbyer - gad vide hvor mange slanger der var i den skov?
Jeg cyklede tilbage og koerte fluks ind til hovedgaden paa Don Det, hvor jeg tilbragte resten af min aften i en hyggelig bar der viser film. Her laa jeg paa en madras, noed kolde oeller og saa tre film i streg. Det gik op for mig, at film er en af de ting, jeg savner meget fra DK.
Den efterfoelgende dag tog jeg en baad tilbage til fastlandet og en bus til Pakse som er en temmelig stor, men flot by stadig i den sydlige del af Laos.
Efter over 100 dage paa farten er jeg blevet ekstremt doven hvad angaar bookinger af hoteller foer ankomst - andre vil kalde det positiv spontanitet. I saa fald aergede jeg mig lidt over min manglende vilje til at researche foer ankomst til Pakse, da det viste sig at vaere naermest umuligt at finde en skide overnatning. Der vandrede jeg rundt i Pakses gader i halvanden time med min store rygsaek, svedte som mindst fem graekere paa en og samme tid og var paa godt gammeldavs dansk "godt traet a'ed"!
Langt om laenge fandt jeg et billigt vaerelse - dog en del vaek fra centrum, smed min rygsaek paa sengen og gik fluks ud i byen efter en massage der heldigvis var dejlig billig!
Paa en restaurant blev jeg kontaktet af en hollandsk pige og hendes engelske ven som havde vaeddet om min nationalitet - vi faldt i snak og de virkede, ved foerste oejekast, som nogle flinke mennesker. Vi aftalte at tage sammen til Tad Lo dagen efter, som jeg slet ikke havde hoert om foer, men som loed som et ekstremt flot sted.
Struktureret som jeg er, eller kan vaere, stod jeg op kl. seks om morgenen, pakkede min backpack, som naesten ikke var pakket ud endnu, og stavrede to kilometer hen til deres hotel. Vi krydsede en lille bro, gik op paa tagterassen af et efterladt hus og noed solopgangen. Hvad jeg ikke vidste var, at det hus vi sad i tilsyneladende var det smukkeste hus, de nogensinde havde set, og at de serioest gik med tanker om at koebe det og starte et guesthouse der. Dagen forinden havde vi aftalt at forlade Pakse ved otte-tiden, men da klokken hurtigt blev baade ni og ti, og da jeg havde efterladt min backpack paa deres hotelvaerelse, var jeg tvunget til at foelge deres gennemgang af det faldefaerdige hus, se dem tage utallige billeder og hoere paa deres interne lo***-samtaler!
Da jeg forlod busstationen i Pakse mod Tad Lo med den hollandske pige lidt over elleve, var jeg saa traet af det selskab, jeg var i, at jeg stoppede mine hovedtelefoner godt og grundigt ind i oererne, laenede mig tilbage og forsoegte at sove ved siden af en laotisk dame og hendes datter i midten - det lykkedes i en hel time!
Jeg ankom til Tad Lo og gik fluks hen i den anden ende af byen, da det i det mindste var vaek fra den hollandske pige, og skal man endelig lege gemmeleg, var det da et meget godt sted, jeg fandt - hvad goer det, at baade mus og rotter kravler rundt i hytten, naar man har et net omkring sin seng, ja jeg spoerger bare?
Jeg fik min egen bungalow for en flad tyver pr. nat og noed de foerste par timer vaek fra den traettende hollaender med en lur i min haengekoeje over den flotte udsigt!
Da Tad Lo er en lille by, kunne jeg dog ikke undgaa hende hele dagen, saa jeg moedte hende senere sammen med en stoerre gruppe, hvilket gjorde, at jeg ikke behoevede at snakke for meget med hende - jeg kunne stadig maerke, at jeg var hidsig over den sene ankomst, som de var skyld i.
Idag stod jeg tidligt op, eller jeg vaagnede naermere paa grund af kulden. Da jeg bor taet paa baade flod og skov, og da min bungalow har store huller i vaeggen, var det en kold fornoejelse, og nej det gav mig i den grad ikke hjemve! Jeg spiste morgenmad i t-shirt, sweater og min vindjakke, foer jeg paabegyndte en serioes gaatur efter solopgangen - alene!
Jeg noed at komme lidt vaek fra det lille community, og jeg vandrede langs vandfald, smaa stoevede stier og fandt endnu engang en off-road uden mennesker overhovedet. Her faldt jeg over en lille, lokal landsby, hvor jeg straks blev moedt af raabende boern der baade raabte "falang" og "sabaidee", hvilket betyder "fremmed" og "hej". De var flinke, men meget overraskede over at se en turist i deres lille landsby. Et par kvinder proevede at saelge mig bananer, men accepterede det, da jeg takkede nej paa laotisk.
Jeg kom tilbage fire timer senere, spiste to store maaltider paa en restaurant og sov et par timer i min haengekoeje - hvilken aktiv start paa dagen, jeg havde haft!
Jeg er igen blevet mindet om, efter et kig i min kalender, at jeg flyver til Bali om kun fem uger, og da jeg gerne vil naa at dykke mere i sydthailand, opleve Malaysia og Singapore og goere det hele over land, har jeg besluttet mig for at tage til Thailand imorgen - eller proeve paa det.
Det lader til, at der ikke saadan lige er en tilgaengelig busplan herfra, og da der ikke er en busstation i Tad Lo, er jeg noedt til at fange en bus fra Salavan laengere nordpaa. Min plan bliver derfor at stille mig ud til vejen med min rygsaek tidligt imorgen i kulden og forhaabentligt fange en bus til Pakse, hvorfra jeg kan komme til graensen mellem Laos og Thailand. Hvor langt jeg kommer imorgen er derfor uvist, men jeg starter i hvert fald turen mod Bangkok.
Herfra vil jeg sige farvel til Laos for anden gang - et land der maa siges at have gjort mig til et naturmenneske med utallige af fantastisk flotte naturoplevelser og flinke lokale. Jeg kunne bruge flere maaneder i Laos, men transporten tager en evighed, da de, i modsaetning til specielt vietnameserne, koerer fornuftigt og somme tider lidt for langsomt.
Nye oplevelser venter paa mig sydpaa!
- comments