Profile
Blog
Photos
Videos
Hej derhjemme.
Jeg har ikke vaeret saerlig aktiv paa bloggen den seneste uges tid - det er jeg udmaerket godt klar over. Det er dog ikke saa nemt, naar jeg, paa nogle punkter, befinder mig mindst hundrede aar tilbage i tiden.
Jeg har brugt omkring to dage paa at rejse 400 kilometer, saa jeg tror efterhaanden, jeg har fundet det perfekte "motto" for Laos: "Don't hurry - be happy".
I soendags forlod jeg Nang Khiaw med Thomas, Mang og de to andre hollaendere. Mang viste sig alligevel at vaere en kregler og tvang mig til at betale "drikkepenge" til hans familie - saa selvom jeg ikke aabenlyst betalte for hotelopholdet, betalte jeg alligevel 100kr for seks overnatninger.
I Luang Prabang afleverede jeg mit pas i to doeng paa det vietnamesiske konsultat for at faa fat i mit visum til Vietnam. Det gik nemt og smertefrit, og jeg fik 30 dage.
Jeg hyggede mig i Luang Prabang, noed at bo i den mest komfortable sovesal meget laenge, ordentlige toiletforhold og en "rigtig" by. Det var rart med god komfort efter en hel uge i landsbyen, selvom det var en vildt spaendende oplevelse.
Tirsdag tog jeg en minibus fra Luang Prabang til byen Phonsavan paa otte timer. Det viste sig at vaere en af de mest kvalmende ture meget laenge med den mest sindssyge chauffoer der mente, at det at svinge rundt i et 90 graders sving med halvtreds i timen ikke var noget problem - specielt ikke naar der ikke var noget til at skaerme vejen af fra klippeskraenten!
Undervejs stoppede vi ved en restaurant langt oppe i bjergene, hvor jeg spiste lidt nudler og noed udsigten.
Vi ankom til Phonsavan, og jeg checkede ind paa et billigt guesthouse med en amerikaner, en canadier og en japaner.
Phonsavan er den mest kedelige by, jeg nogensinde har vaeret i - saa udcharmerende og intetsigende!
Femten kilometer uden for Phonsavan ligger det meget beroemte: "Plain of Jars, site 1" som er et kaempe areal i bjergene fyldt med gamle krukker, som arkaeologer mener er over 2000 aar gamle. Man aner ikke, hvad de har vaeret brugt til, men der er mange forskellige teorier. Jeg aftalte med de tre fra mit guesthouse at gaa ud i byen og forhandle os frem til en god pris for en tur naeste morgen. Vi ville, ud over krukkerne, ogsaa gerne opleve en af de gamle landsbyer.
Vi forhandlede frem og tilbage med en af de lokale som ville koere os til de to destinationer for ca. 100kr hver. Prisen var udmaerket, da der var en del vej at koere mellem "Plain of Jars" og landsbyen.
Herefter gik vi alle tidligt i seng, og jeg proevede at sove paa det til dato mest ulaekre vaerelse paa ferien som ganske vist var mit helt eget.
Vi blev hentet af vores chauffoer tidligt naeste morgen og vandrede rundt omkring "Plain of Jars, site 1" i et par timer.
Mange af krukkerne var oedelagt efter bomberne omkring '65, og man kunne se mange bombekratere. Desuden var store dele af omraadet beplantet med miner, saa de havde skaermet af med diverse sten, hvor de hvide sider af stenene viste, hvilken side af stien, man skulle gaa paa.
I omraadet var ogsaa en stor grotte som var beboet af de lokale under bombedementet for at skjule sig for amerikanerne.
Efter "Plain of Jars" koerte vi 40 kilometer til den gamle landsby som blev bombet til det rene ingenting omkring Vietnamkrigen samt en kaempe stor stupa og et gammelt, bombet tempel, hvor det eneste overlevende var Big Buddha.
Den sidste aften i Phonsavan var noget af en skuffelse. Jeg forsoegte at finde noget godt at spise, men det viste sig at vaere en umulig opgave. Jeg forsoegte at finde en internet-cafe' - det var nemt, men internettet virkede ikke, hvilket var lidt af et problem for en intercafe'. De ville have mig til at betale for en hel time for at have brugt deres computer, selvom det stort set ikke lykkedes mig at bruge internettet.
Tidligt i morges valgte jeg at tage videre nordpaa mod Sam Neua (Xam Neua) med canadieren. Jeg skulle bare videre og vaek fra Phonsavan. Vi hyrede en tuk-tuk til den lokale busstation og betalte for vores bus - endnu en otte timers tur ad snoerklede veje.
Paa vejen koebte jeg lidt morgenmad paa det lokale morgenmarked.
Jeg overlevede turen. Chauffoeren var ansvarlig og koerte langsomt rundt i svingene. Dog var vejene saa smalle, at vi flere gange var ved at kollidere med kaempe store lastbiler. I Laos dytter man ca. ti meter foer man koerer rundt i et sving, og saa haaber man paa, at den modkoerende stopper. Det er hele tiden 7-9-13 - bank under bordet - for hvis man kolliderer i et af svingene, risikerer man at flyve ud over bjergene, da stoerstedelen af svingene mangler afskaermning. Vi koerte forbi to store ulykker paa vejen - en minivan der var koert ud over en af skraenterne (ganske vist ikke et helt bjerg) og en stor lastbil der havde ramt et af bjergene i et sving. Der var ingen ambulancer ved ulykkerne, og jeg er meget i tvivl, om de nogensinde vil komme frem til en saadan ulykke. Jeg tror, man skal satse paa nabohjaelp i en saadan situation. Jeg forsoegte ikke at taenke for meget over det og proevede istedet at nyde udsigten. Selvom Laos tager en evighed at rejse rundt i, saa har de nogle af de flotteste landskaber, jeg nogensinde har set!
Her til aften ankom jeg til Sam Neua, hvorfra jeg kan tage bussen til graensen og videre til Vietnam. Byen er ikke ydermere interessant, men dog bedre end Phonsavan. Jeg har imorgen planlagt at tage en tur ud til en masse grotter en time herfra sammen med nogle af dem, jeg moedte paa bussen - noget skal jeg faa tiden til at gaa med, mens jeg venter paa, at mit visum bliver gyldigt.
Mit visum til Vietnam er foerst gyldigt fra paa tirsdag, saa jeg skal desvaerre blive her lidt endnu. Man maa ofre sig for de billige rejseformer! Jeg finder det dog enormt fedt og spaendende at rejse over land, da det er mere oplevelsesrigt.
Det har generelt vaeret ret svaert at researche omkring denne overgang til Vietnam, da det ikke er den allermest brugte. Naar man saa heller ikke kan finde internet nogle som helst steder, saa goer det det ikke nemmere. Jeg har dog snakket med en del i bussen idag, som har samme planer som mig selv, saa jeg kan forhaabentligt rejse noget af vejen i hyggeligt selskab.
Lige nu sidder jeg paa et vildt dyrt hotel, som i foerste omgang ikke ville lade mig bruge deres internet, fordi jeg ikke bor her. Dog er det Laos, saa har man penge, saa kan man faa, og jeg har "lejet" deres computer for 7kr i timen, hvilket vist ikke kan goeres billigere her. I foelge Lonely Planet skulle der kun vaere et enkelt sted med internet i byen, saa maaske er det her?
I skal nok ikke regne med at hoere meget fra mig inden min tur til Vietnam. Man maa tage sig til takke med lidt usle vilkaar, naar man vaelger at spare penge og rejse over land frem for at flyve.
Jeg haaber, I alle har det godt.
- comments
Christina Hertz Kære Kasper. Sikken en masse, du oplever - og så kulturel, du er ;-) Det med færdselsuheld og biler der glider ned ad skrænter, kunne du måske nedtone - jeg var jo lige ved at få kaffen galt i halsen. Nu skal du altså passe på dig selv!!!! Dejligt, du har fundet nogen at rejse videre med, så du har lidt selskab på turen ;-) Knus fra MEGET KOLDE Danmark