Profile
Blog
Photos
Videos
Goddag til alle jer hjemme i det kolde Danmark.
De sidste tre dage har budt paa meget transport, socialt liv og de smukkeste omgivelser. Jeg har taget turen fra det nordlige Thailand til midten af Laos i byen Luang Prabang.
Jeg bookede turen i Chiang Mai og blev i tirsdags samlet op af en minibus der skulle koere mig og en masse andre unge mennesker til graenseovergangen i det nordligste Thailand - Chiang Khong.
De havde overbooket vores minibus, saa jeg fik aeren af at sidde fuldstaendig sammenkroellet i fem timer. Til mit store held stoppede vi ved et ekstremt flot tempel ved navn Wat Rong Khun paa vejen, saa jeg kunne straekke benene.
Vi havde en utrolig hyggelig bustur, og jeg fik moedt en masse nye mennesker og en fyr fra Krabi som jeg moedte tre uger tilbage.
Vi ankom til byen Chiang Khong og blev indlogeret paa et lille ulaekkert hotel ved floden, hvor vi skulle overnatte indtil naeste morgen, naar graenseovergangen til Laos aabnede.
Vi sad nogle stykker og hyggede os paa hotellets restaurant, noed fuldmaanen, drak oel og kunne kigge direkte over paa Laos paa den anden side.
I onsdags tog det fart. Morgenen stod paa en hurtig morgenmad, utallige af saelgere der ville "hjaelpe" os med at udfylde vores visumpapirer, saelge os puder til baadturen, sandwich, og jeg ved ikke hvad.
Det lykkedes mig at undgaa alt, men koebte dog alligevel en lille pude til vores slow boat som efter sigende skulle have de haardeste saeder i verden.
Vi fik vores udrejsestempel ved den thailandske graense, sejlede 200 meter, hvorefter vi ankom til Laos' graense.
Jeg fik mit visum men maatte lyve en lille smule. Det viser sig, at man enten skal have et fast arbejde eller vaere igang med en uddannelse for at kunne faa sit visum, saa jeg gik igennem som studerende.
Ved graensen fandt jeg en ATM-maskine og havde brug for nogle penge i Laos. Jeg haevede her en hel million, hvilket svarer til ca. 700 danske kroner.
Herfra fik vi nogle smaa klistermaerker paa vores t-shirts og blev fragtet i en ladvogn til en lille butik - et typisk svindel-sted der ville proeve at hive de sidste penge ud af os inden vores baadtur.
Vores guide fulgte os ind, og vi blev naermest overfaldet af de ansatte med tilbud om hoteller og skraekhistorier om, at vi slet ikke kunne finde et sted at sove i Pakbeng, fordi det er hoejsaeson. Jeg havde inden turen lavet en masse research og havde laest om dette sted paa turen. Fyren fra Krabi og jeg fik overtalt hele slaenget til, at vi for guds skyld ikke skulle booke noget fra denne biks, da de tog ca 3-4 gange saa meget for bookingerne, og at det aldrig er et problem at finde hoteller i Pakbeng. De lever trods alt af baadturismen.
Lad mig sige det saadan, at de ikke var glade for os i butikken, da kun 3 ud af 40 bookede et hotel fra dem. Jeg koebte dog en sandwich til baadturen for at give dem nogle penge, de kunne toerre oejnene med.
Vores guide fortalte os herefter, at vi alle skulle aflevere vores pas til ham, da de skulle tjekke vores navne og give alle faste pladser i baaden. Det tog ham tyve minutter at faa os alle til at give vores pas, og jeg var virkelig ikke vild med det. Dog sagde de, at vi ikke kom til Luang Prabang, hvis ikke vi gad at aflevere passet - vi ville i hvert fald ikke faa nogle pladser.
Alt gik heldigvis fint, og vi fik returneret vores pas, inden vi gik ombord paa baaden.
Ved kajen proevede de i foerste omgang at faa slaebt 130 mennesker ind i den samme slow boat, men opgav langt om laenge. Da vi havde faaet at vide, at de skulle bruge vores pas til at give os faste pladser, kom vi foerst i sidste oejeblik, og der var hele baaden propfyldt. De valgte derfor at tage en af deres saakaldte luksusbaade i brug med laeder-saeder istedet for trae, og vi fik alle sammen lov til at gaa ombord der - min pude var overfloedig!
Her sejlede vi i seks timer til byen Pakbeng omgivet af det smukkeste landskab, jeg laenge har set. Vi hyggede, snakkede, drak nogle oel og noed de komfortable saeder.
Vi ankom til Pakbeng om aftenen og blev straks moedt af det vildeste saelger-helvede, jeg i mit liv har oplevet! Boern helt ned til 5-6 aar stod klar paa kajen til at baere vores backpacks, vi fik stukket det ene hotel-skilt i hovedet efter det andet, moedt af tilraab med tilbud fra restauranter og meget andet.
Jeg fulgtes med fire andre, og efter at vaere sluppet vaek fra kajen fra helvede, fandt vi et lille fint guesthouse lidt oppe af gaden. De tog 50.000 for et dobbeltvaerelse (svarende til 40kr), og jeg delte vaerelset med fyren fra Krabi. Det blev derfor en vildt billig overnatning, selvom komforten ikke var det mest optimale.
Efter et hurtigt bad gik vi alle sammen ud og spiste i samlet flok - vildt hyggeligt med saa mange mennesker omkring sig. Vi fandt ogsaa frem til den eneste bar i Pakbeng, hvor en oel kostede 15.000, hvilket naesten var det samme som mit hotel.
I onsdags fejrede Pakbeng en saakaldt nationaldag - jeg har endnu ikke fundet ud af, hvad den gaar ud paa. I saa fald var gaden som en krigszone svarende til vores nytaarsaften. Smaa boern rendte rundt og legede med fyrvaerkeri, og der var slaaskamp i gaden mellem to af faedrene, hvoraf den ene fik en flaske i hovedet og den anden en stol. Rimelig brutalt.
Hele byen Pakbeng er centreret omkring baadturisme. Der er intet andet end guesthouses, restauranter og den ene bar. Paa restauranten proevede de at snyde os ved at bilde os ind, at de ikke kunne veksle vores store sedler. Jeg vil aldrig nogensinde i mit liv tilbage til Pakbeng, men der er ikke rigtig andre muligheder, hvis man vil sejle med slow boat hele vejen til Luang Prabang.
Naeste morgen slap jeg forbi svindelhelvedet endnu engang, og jeg fik endnu en gang plads paa den gode af baadene sammen med de andre soede mennesker.
Vi noed igen en sindssygt fed baadtur med flot udsigt - denne gang otte timer.
Herefter ankom vi til Luang Prabang der ikke var ligesaa slemt som Prakbeng med hensyn til svindelnumrene.
Ved ankomsten havde jeg vaeret sammen med folk i saa mange timer, at jeg traengte til at vaere alene. Efter at vaere indlogeret paa et dorm sammen med mange af de andre, gik jeg ud i byen for at finde mig noget aftensmad paa det eftersigende fantastiske natmarked - alene. Jeg kan kun sige, at jeg er enig i den paastand. Der var dog nogle enkelte klamme ting imellem.
Igaar aftes moedtes jeg med nogle af dem fra baaden, og vi tog paa bar, hvor vores regning tydeligt viste, at Laos er et land i inflasion.
Her til morgen stod jeg tidligt op for at gaa mig en tur. Min sociale side har arbejdet paa hoejtryk de seneste mange dage. Jeg har derfor idag gaaet mig en tur paa tre timer rundt i byen, hvor jeg to gange krydsede floden Mekong paa to forskellige broer der absolut ikke ville blive sikkerhedsgodkendt i Danmark. Jeg kom over paa den anden side af Luang Prabang, hvor jeg gik rundt i en times tid og hilste paa de lokale, saa paa flotte templer, noed roen og spiste en laekker frokost.
Luang Prabang er fantastisk, ren og meget franskinspireret. Laos har i slutningen af 1800-tallet til engang i 1900-tallet vaeret en fransk koloni (har ikke gjort meget for at tjekke mine fakta), og udover sproget, der minder meget om thailandsk, snakker en stor del af befolkningen fransk.
Desuden koerer de i hoejre side af vejen, hvilket er meget maerkeligt, naar jeg lige har vaennet mig til venstrekorselen i Thailand. Temperaturen er heller ikke ligesaa ulidelig som i Thailand - isaer ikke som den sydlige del. Jeg maa om aftenen for foerste gang paa en maaned tage min sweater i brug.
Jeg har faaet et visum paa en hel maaned, og jeg har planer om, udover Luang Prabang, at besoege Vang Vieng og hovedstaden Vientiane. Jeg ved paa nuvaerende tidspunkt ikke, hvor laenge jeg bliver her, men regner med, at jeg vil rejse til Vietnam efter Laos.
Jeg nyder virkelig min frihed som millionaer i Laos, og hvis de andre byer er ligesaa fede som Luang Prabang, saa er det ikke utaenkeligt, at jeg bliver i Laos en hel maaned. Nu maa vi se.
Jeg haaber, I kan holde varmen derhjemme.
- comments
Inger Hertz Ager Kære Kasper! Fantastisk at læse og se. Super at du er kommet godt frem, men pas lige på de der vaklende broer! :-) Kærlige hilsner fra Steen og Mormor
Lillian Frederiksen Kære Kasper! Du er en fantastisk storyteller. Spændende at læse og se dine oplevelser som millionær i Laos. De kærligste hilsner farmor og farfar