Så gik turen videre til Thailand.

Tirsdag d. 28/2 stod vi tidligt tidligt op. Vi skulle med taxa tillufthavnen kl. 6.15, og på grund af de tomme gader og de få taxaer på vejene blev vi selvfølgelig tørret. Selvom det skal siges, at vi er yderst gode til at prutte om prisen. Selv Gerret, som var vores nepalesiske vært, betalte normalt mere for en taxa end os. Sådan!

Nå, men vi ankom til den atypiske lufthavn i Kathmandu, og selvfølgelig var flyet forsinket. Vi skulle flyve fra Kathmandu til Delhi, fra Delhi til Bangkok og fra Bangkok til Koh Samui. Altså en 12 timer lang tur. Da flyet havde været forsinket fra Kathmandu til Delhi var vi i meget tidspres, så vi måtte løbe ud til gaten. God start på turen ... Da vi så ankom til Bangkok havde vi mindst ligeså travlt. Det var ren kaos. Immigration var crowded og der var SÅ mange mennesker. Køen bevægede sig ikke, men uret tikkede og vi troede faktisk ikke at vi ville nå vores fly til Koh Samui. Men vi fik lusket os hen til en V.I.P. kø, og kom derfor igennem hurtigere. Vi havde rigtig travlt, da vi både skulle hente vores bagage og checke ind igen. Og oveni den ellers hyggelige stress sker det værste. Katrines rygsæk dukker ikke op. PANIK!

Vi måtte hen og melde den savnet, og derefter løbe gennem hele Bangkok lufthavn og hen og checke ind, for derefter at løbe ud til gaten. Stemningen var ikke ligefrem i top, og det var virkelig irriterendeat Katrines rygsæk ikke dukkede op!

Vi ankom til Koh Samui kl. 23 godt trætte, triste og svedende. Vi blev kørt hen til vores guesthouse, som vi havde bestilt i forvejen og her sov vi de første to nætter.Som backpacker har man jo ikke råd til AC så vi havde en meget lille fan siddende i det fjerneste hjørne af værelset. Hold op hvor vi svedte!

Morgenen efter gik vi til byen for at købe bikini og håndklæde til Katrine. Vi ville jo gerne på stranden, men uden taske kommer man ikke langt, så vi blev nødt til at shoppe lidt før vi kunne dase på stranden. Det var tilgengæld lækkert endelig at blive kølet af! Om aftenen spiste vi vores første thaimåltid og så ildshow. Lækkert med noget farverig mad, frem for det brune mad vi havde levet af den sidste måned.

Torsdag tog vi tidligt i lufthavnen for at hente Katrines rygsæk. Efter mange opkald til lufthavnen, en mindre slåskamp og en bunke frustationer, fik Katrine heldigvis sin rygsæk igen, og nu kunne livet i Thailand rigtigt begynde... Vi flyttede hen på et hostel som lå lidt mere centralt. Det skal siges at der på Koh Samui er utrolig mange rige pensionister, så vi prøvede lidt at finde andre unge med knap så mange penge på lommen.

En lille undtagelse skete dog den dag.Det hostel vi ville bo på var lukket så tidligt på morgenen, hvilket også gjaldt alt andet.Vi havde utrolig ondt af os selv, så vi besluttede at forkæle os selv med en morgenbuffet på et lidt for lækkert hotel (ikke for backpackere). Vi tror aldrig de har set nogen sidde der i så lang tid. Vi sad der i omkring 2 timer, og nærmest tømte deres buffet - fortjent, og vi skulle have noget for pengene!

Nå, men stedet vi ankomt til var ganske fint, og inden vi fik set os om havde vi fået selskab af to svenskere. Niklas og Calle. Vi mødte dem på stranden og faldt i snak, da vi havde set hinanden på vores hostel, og samtidig også delte badeværelse (ja vi lever slum). Vi aftalte af drikke en øl med dem, også selvom de ved første øjekast ikke lige er typerne fra vennekredsen derhjemme, men om ikke andet, viste det sig at blive starten på en længere historie.

Vi lavede ikke så meget andet på Koh Samui end at ligge på stranden hele dagen, og om aftenen gik vi ud med Calle og Niklas, vores nye svenske kompisser.

Mandag d. 5/3 tog vi en båd til Koh Phangan. Full moon party øen. Det var egentlig derfor vi startede hvor vi gjorde, vi havde nemlig aftalt at mødes med Daniel (Louises ven fra efterskolen) og hans rejsekammerat, Anders, til full moon party. Svenskerne skulle også dertil, så vi tog alle 4 båden sammen. Det er en naboø til Koh Samui, så det tog ikke specielt langt tid. Vi havde booket overnatninger på et dorm på "Same Same" (et dansker hotel) og da svenskerne ikke havde booket noget fulgte de bare os.Kog Phangan er fuld af unge mennesker, og specielt i ugen op til full moon, så der var gang i gaderne og rigtig god stemning.

Da vi ankom til hotelle spillede de Kim Larsen, allerede der følte vi os helt hjemme.

Vi blev vist til vores dorm, og den første nat var det faktisk kun os 4 som sov der. Der var ellers plads til 18. Vi gik ned på stranden om aftenen, og opdagede hvilken stor strandfest der var. Vi tog selvfølgelig del i den, og så var stilen ligesom lagt - buckets, vandpibe, fireshow og shots, ja tak!

Der blev gået lidt for meget til den og aftenen blev meget kort for Katrine. Det er hvad der sker, når man hurtigt bliver venner med thaierne i bucketstanden og man kan få en spand for 100 THB (20 kr). Det var bestemt ikke sidste gang vi handlede hos dem, og det endte da også med at Louise stod i baren og solgte buckets en aften (hun var ikke nem at prutte med).

Tirsdag "morgen" vågnede vi. Det kunne virkelig mærkes, at vi stort set ikke havde drukket i en måned. Hold da op! Tænk at tømmermænd kan være så hårde i varmen, længe leve AC på dormet... I løbet af dagen blev dormet fyldt mere og mere op. Der kom 2 canadiere og en amerikaner. Derudover kom der to danske drenge, Nicolai og Jonas + Daniel og Anders. Senere kom der også 6 norske piger, ja man får da talt lidt skandinavisk og engelsk. Det var helt rart endelig at møde nogle danskere, og det var specielt hyggeligt for Louise at se Daniel igen.

Inden vi fik set os om var det blevet aften (ja det er nogle utrolig korte dage, når man har besøg af tømmermænd) og vi skulle selvfølgelig vise de sidstankomne hvordan man fester på Koh Phangan. Drengene fik hurtigt bestilt et par Chang-towers og heldigt for os alle var der skandinavisk aften. Derfor stod menuen på skandinaviske retter og der blev bare spist deller med kartoffelsalat - ja tak, endelig noget hjemmefra! Bodypainting'en blev der også sat gang i, hvilket resulterede i 2 x malet svensker og 6 x malet dansker (tøjet trænger stadig til en kærlig hånd). Festen fortsatte på stranden, hvor der blev drukket buckets i lange baner.

Onsdag dag fortsatte i samme stil med tirsdag og også aftenen. Man kan roligt sige, at vi på ingen tid havde samlet os noget af en partygruppe - dans på bordene, natbadning, buckets og mere dans. En gruppe som var mere eller mindre enige om et slow gear om dagen, evt. stranden, og fuld skrue om aftenen.

Torsdag = Full Moon!!! 7. dag med druk for vores vedkommende, og det kunne mærkes. Der var intet andet at gøre, end at følge strømmen. På med det nyindkøbte full moon dress (tøj i neonfarver- skal der være full moon, så lad der!) og ned med et par Chang og buffet på "Same Same", så var gruppen ellers klar!!! Bordene blev indtaget. Bas-armen blev sat i gear og spaghettidansen (Calles dans) kom på banen, og så var der vist fest for månen... Midt på natten begyndte det pludselig at regne helt voldsomt, ligesom i en dårlig amerikansk film. Fuldstændig gennemblødte og på bare tæer (man kan ikke danse i klipklappere!) vadede vi gennem kæmpe dynger af vand og hjem til dormet. Ærgeligt med regn, men det ødelagde bestemt ikke den gode oplevelse og stemning.

Fredag var dormet ved at vågne omkring kl 15. Et par timer blev brugt på stranden inden vi igen sad på dormet. Vi ville egentlig have bestilt billetter til Koh Tao,som vi havde besluttet vi alle ville til, men da vi var både trætte og dovne, måtte vi sande, at der ikke var flere billetter tilbage om aftenen, først søndag...

Ingen orkede rigtig noget, men "gruppen" blev alligevel hurtigt enige om, at der alligevel ikke var så meget andet at lave, en at åbne et par øl. En blev sendt til supermarkedet efter Chang, en anden igang med musikken og den tredje fandt kort. Så blev der ellers festet på dansk vis med en lille smule svensk twist (f.eks. lærte vi et svensk trick - de putter nemlig redbull ned i deres øl - mega godt!!!).

Igen havnede vi på stranden, hvor det efterhånden var begyndt at tynde ud med mennesker. Det skulle da ikke stoppe os, så vi lavede hurtig vores egen fest og indtog en bar med ildsjippetorv, stoledans og basket på stranden. Vi blev belønnet af baren for at holde festen igang og så var der ellers gratis drinks.

Fredag blev igen sent, og da vi var vågnet blev det da til et par timer på stranden. Alle var vi ramt af et par skavanker og ingen orkede det vilde. Det er hårdt at feste så mange dage i træk. Vi spiste alle middag sammen på stranden.

Svenskerne var selvfølgelig klar, så de tog i byen, Jonas var ret dårlig og Nicolai humpede rundt fordi han havde slået sinefødder. Daniel, Anders og os var bare godt og grundig trætte, så der blev stenet Aladin. Jonas besluttede at tage til lægen og 30 min efter, kom der en thaidame og fortalte at han lige var blevet indlagt, de troede han havde denke og vi skulle ikke regne med, at han skulle med os til Koh Tao dagen efter. Nicolai ville tage til hospitalet for at besøge ham og holde ham med selskab. Vi andre nåede lige at falde i søvn, da vi blev vækket af den samme thaidame. Nicolai var indlagt sammen med Jonas, da hans fødder så noget skidt ud. Sikke et par! Det er hvad full moon kan gøre ved én.

Lørdag, tog vi 6 "overlevende" mod færgen. Nicolai kom med os og Jonas ville følge senere på dagen, når han havde fået svar på sine blodprøver. Heldigvis ingen denke og udrustet med piller mente lægerne at de kunne klare sig. Igen var gruppen samlet og vi blev indlogeret i 3 x værelser, lidt væk fra partyområdet. Nu ville vi bare slappe af og køre i et low gear - også om aftenen. Efter mad, satte vi os på en bar. Der skulle selvfølgelig lige en enkel Chang til, så abstinenserne ikke ville komme og hurtigt kom kortspillet i brug igen. Flere Chang + redbull kom til og pludselig sad vi på ladet af en bil (taxaerne på Koh Tao) og havde kurs mod Lotus bar og partyområdet, som vi indtog på bedste vis. Vi var selvfølgelig de sidste der gik derfra og mens vi sad og fik lidt mad, vendte situationen. Vi havde højt humør, men thaierne var ikke så glade og pludselig var der en mand, der bedte os om at gå. Daniel fik hurtigt set, at manden havde en pistol. Der gik lidt længere tid for os andre, men da han tog den frem på maven og igen bad os om at gå, var der skandinaviere på flugt. Vi tog skjul i 7/11 og mødte der en dansker, som boede på øen. Hun fortalte, at hun godt kendte ham, og at der var intet at være bange for, han havde aldrig skudt turister - kun thaiere. Hurtigt i en taxa med os!

Søndag stod den virkelig på afslapning. Vi fik sagt farvel til Jonas og Nicolai, som mandag skulle begynde deres dykkerkursus, kun 2 dage for sent. Vi andre gik tidligt i seng, for mandag = flyttedag, igen.

Mandag pakkede vi rygsækkene og tog indtil byen hvor vi ville finde et nyt sted at bo. Det var ikke så nemt, som vi først havde troede. Mange steder var der optaget og de havde ikke lige plads til 6 mere. Heldigvis fandt vi to steder lige ved siden af hinanden, hvor vi kunne bo. Vi gik på stranden og drengene lagde sig til at sove, inden den om aftene igen stod på fest.Vi havde alle 6 bestilt billetter videre til Krabi, hvor Calle skulle møde sin farmor, som kom med mere snus - de er jo fra Sverige:) Da vi kom tilbage fra aftensmad, var drengene godt i gang med ølbong og så startede vi ellers igen. Lotusbar blev besøgt, denne gang uden pistolmanden.

Tirsdag blev en lang dag. Vi skulle være ude af værelset kl 10, og så var der ellers bare ventetid tilbage. Vasketøjet blev hentet og tasken pakket med rent tøj.Der blev spist morgenmad og købt nye klipklapper (ja de forsvinder, når man tager dem med i byen) og ellers tullede vi lidt rundt i byen. Da byen ikke er den mest spændende, fik vi hurtigt sat gang i en omgang tøsehygge. Vi havnede hos en af massagesalonerne. 2x thaimassage til os og sikke en oplevelse! Først blev vi klædt i noget tøj, som mest af alt mindede om en ferskenfarvet fangedragt. Vi fik hver tildelt en massør. Man tror at Thaiere er et lille folkefærd, men noget var gået galt. Den største thaidame vi overhovedet havde set fik Katrine æren af og så gik de igang. Der blev masseret, knækket ryg og trampet. Ja, trampet. Thaimassage går åbenbart ud på at totalsmadre ens kunde, med fødder, kropsvægt og albuer, men rart var det! Efter en sådan behandling blev vi helt revet med og så stod den ellers på pedicure.

Med en gennembanket ryg og pæne fødder tog vi mod færgen. Vi havde bestilt en natfærge, som sejlede kl 21. mod Surathani. Kl 6.30 skulle vi så med minibus til Krabi. Færgen ankom og på havnen stod vel omkring 120 mennesker. Færge er måske for meget sagt. Det var nærmere en fiskekutter i to etager, hvor alt ned til motoren var ryddet ud og fyldt med madrasser på gulvet + der var lavet en slags hems også. Altså 4 lag i alt. Madrasserne, som var 50 cm brede lå side om side og der lå vi så, med sveden haglende af os, utrolig tæt med halvdelen af Koh Tao. Heldigvis lå vi ikke på gulvet og da vinduerne var åbne, kunne vi engang imellem få et lille vindpust og bølgesvulp i hovedet. Som ekstra bonus, lå vi lige op og ned at motoren, så billettens pris var også indkluderet motorlarm, så man ikke kunne tale med sin sidekammerat og os fra motoren - god nattesøvn i vente...

Over al forventning gik det med at sove og vi endte med at få mindst ligeså meget nattesøvn som de forrige nætter. 4.30 kom vi i land og blev kørt hen til et sted hvor vi kunne vente yderligere 2 timer på vores minibus. Den kom og så var der bare 2 timers kørsel til krabi. Da vi ankom tog vi en taxa til Ao-nang by, hvor vi indlogerede os på samme guesthouse, hvor Daniel og Anders havde boet sidst de var der. Værelset var ganske fint, almindelig Asien standard, hvilket IKKE inkluderer skyl-ud toiletter. Der står bare en spand og en vandhane og så skal der skylles med håndkraft - man overvejer nøje hvert toiletbesøg. Stranden blev indtaget, vi fik en omgang manicure (så er neglene vist også i backpacker standard) og Calle fik sin snus! Halvdelen af gruppen tog i byen og vi gik tidligt i seng.

Dagen efter stod den igen på strand og om aftenen var alle klar til byen igen. Nu var det jo også "lang" tid siden sidst...

Dagene gik med strand og en tur mere i byen. Louise nåede også en smut til frisøren. Heldigvis gik det fint, men hun havde også fortalt damen, at hun var utrolig bange - hvilket er klart, når de ifører sig masker, som skulle de foretage en livsreddende operation. Efter 3 nætter sagde vi farvel til svenskerne som skulle mod Phuket, så havde vi også rejst sammen i 16 dage - sikke tiden flyver afsted. Mandag skulle vi videre mod Phi Phi og Daniel og Anders skulle mod Singapore for at fange deres fly tilbage til dk.Så var det slut med deres tur og slut med gruppen.

Det var meget sørgeligt, at gå fra at have været 8 i så mange dage til pludselig igen, kun at være to, men vi ankom til Phi Phi og fik os en bungalow, en rigtig en af slagsen. Vi har nu boet i den i 3 nætter og er utrolig glade for, at det ikke regner så meget i Thailand, da den er lavet ud af bambusblade. 4 kvm, en fane og et hav af huller, er åbenbart en god kombination. For første gang i langt tid, er der behagelig temperatur når man vågner og så er der masser af husdyr oveni prisen - myrer, firben, myg og hvad der ellers kan kravle.

Dagene på Phi Phi har været meget lig de andre dage på øerne. Den første dag blev brugt på stranden. Vi var en smule skuffet. Næsten ingen vand og så var her ikke så pænt som håbet. Vi fik hurtigt booket en snorkeltur til dagen efter.Aftenen blev brugt på endelig at slappe af, selvom der er ligeså meget strandfest her, som på resten af de thailandske øer. Men efter at have rejst med drengene, trængte vi til det...

Tirsdag var vi kl 10 ombord på en båd og udrustet med maske, snorkel og finner. Vi sejlede rundt til øerne i nærheden: Bamboo Island, Monkey Beach, Maya Beach (stranden fra filmen "The beach"), så Mosquito Island og The Viking Cave. Derudover snorklede vi og vigtigst af alt, vi fik set hvorfor Thailand er så populært. Der findes lækre strande og fantastisk vand! Fisk var der ikke så mange af, men dem vi så var meget farverige. Det skyldes nok også, at der var også utrolig mange både i vandet samtidig. Efter en lang dag, hvor der endelig skete lidt, kom vi hjem kl 19.30. efter at have set solnedgang. Efter et bad mødtes vi med Fransi, en tysk pige vi havde mødt på snorkelturen. Vi spiste aftensmad med hende.

I dag onsdag var målet at bestille flybilletter til Chiang Mai. Vi kunne have valgt at tage toget, men det ville være lig med over 24 timers transport, ikke lige noget vi har lyst til. Efter at have kæmpet med nettet og endelig bestilt billetter, gik vi til Long Beach, en strand som eftersigende skulle være nice. Vi gik i ca. 30 min, gennem jungle og følte næsten vi var havnet i en omgang trekking, men da vi endelig kom frem, måtte vi indrømme, at Phi Phi er en ret så fed ø. God stemning i byen, strandfest og fantastiske strande med fantastisk vand. Vi er næsten helt kede af, at vi har bestilt billetter til imorgen, men på den anden side, lider vi lige pt. lidt af ø-kuller. Vi må sande, at øerne i Thailand er rimelig små. Selvom vi er rejst om på den modsatte side af landet, genkender vi gang på gang ansigter fra de mange strandfester - væk med os! Nu trænger vi til noget andet en fest, sol og ingenting. Vi trænger til noget kulturelt - tro det eller ej.

Vores sidste 3 uger i Thailand har været helt fantastiske. Vi har ikke set så meget af selve landet, men har haft det utrolig sjovt, takket være de 6 drenge vi har rejst med... Næste stop hedder Chiang Mai, madlavningkursus, trekking og lidt mere backpacker end denne her sunnybeach-stemning.