Profile
Blog
Photos
Videos
Det helt store issue for os lige pt. er vist vejret...
Lørdag d. 05/05 så det endelig ud til at klare lidt op. Vi blev dog hurtigt snydt og brugte endnu en dag i afslapningens tegn, hvilket er lig med masser af lækker thaimad, fruitshakes, sticky rice to go (hvilken fantastisk opfindelse!) og et par film, som vi var så heldige at få overført fra Jens i Vietnam (sikker redning, når vejret er dårligt).
Udover regn, tordnede og lynede det utrolig voldsomt om aftenen og vi kan skrive under på, at en lille bungalow, få meter fra havet ikke ligefrem virker super lynsikker - heldigvis ingen nedslag, kun to forskrækkede danske piger:)
Søndag d. 06/05 fik vi endelig taget os sammen til at forlade den ellers så hyggelige backpackerstrand Lonely Beach. Vi besluttede, at flytte lidt nord på mod havnen til White Sand Beach. Lonely Beach er ellers backpackerområdet, men da det er lavsæson og derfor minimalt med mennesker, tænkte vi, at et par overnatninger på den noget større White Sand Beach var en udemærket ide.
Vi tog afsted, og efter en kort taxatur var vi fremme. Hvad mere var fremme, var solen. Endelig var der sol i sigte, så vi satte kursen mod det sted vi havde fået anbefalet hjemmefra, som eftersigende skulle have billige bungalows. Selvfølgelig lå det helt i den anden ende af stranden og eneste mulighed for at komme dertil, er ved at gå langs vandet. Der gik vi altså, med alle vores ting, backpacks og i høj sol - det kan man vist kalde rigtig backpackerstil. Der blev kigget en del, da White Sand Beach normalt ikke er et backpackerområde, så vi var et sjældent syn!
Efter at have gået til strandens ende, møder vi et lækkert resort, som på ingen måde ser ud som om, at de har bungalows i vores prisklasse. Rigtigt spottet af os! De har inden for de sidste 4 måneder renoveret det hele og ganget prisen op med 10. Vi snuppede en kold ice tea, inden strandvandringen begyndte forfra. Vi fik os en fin lille bungalow oppe i træerne, med udsigt til strand og vand et lille stykke fra det store resort. Badetøjet kom hurtigt på og ca 30 min sol blev nydt inden det igen begyndte at regne! Heldigvis lysnede det op henover aftenen og vi fik hver en omgang Panang curry (en af favoritterne) og en kold Chang. Vi endte hos massøren, hvor vi begge fik en fodmassage efterfulgt af en oliemassage - livet er lige til at klare!
Mandag d. 07/05, efter at have sovet længe og spist morgenmad, var det som om, at vejrguderne langt om længe forbarmede sig over os. Solen kunne lige anes bag det tynde skydække og vi hoppede i badetøjet. Vi mente begge to, at solcreme var langt overvurderet, når nu vejret ikke var bedre. Efter et par timer med sol, begyndte det igen at blive overskyet, hvilket vist var rimelig heldigt. 2 x røde næser var det da blevet til. Vi er ikke helt tilfredse med de få timer sol vi har haft, men lidt sol er bedre end ingenting er vi enige om.
Aftenen blev igen brugt på at spise lækker thaimad på stranden og så faldt vi i snak med et par cambodianske og thailandske drenge, som arbejdede som tjener på restauranten. De ville utrolig gerne have os med til at starte en strandfest, men da det endnu engang så knap så lovende ud med vejret, takkede vi pænt nej tak. Da vi havde lidt ondt af os selv, over vejret, havnede vi igen hos massøren og fik hver en thaimassage. Efter sådan en omgang gik vi tilbage for at sove... Midt om natten vågnede vi ved, det værste regn, lyn og torden vi har været udsat for på vores tur, og det siger ikke så lidt! Vi vågende ved, at døren til vores bungalow pludselig gik op og det stod ind med regn. Hurtigt fik Louise lukket den og der lå vi så rimelig forskrækket og en smule skræmte - de thailandske bungalows er altså ikke så holdbare som et dansk hus...
Tirsdag d. 08/05. I morges vågnede vi, og stod selvfølgelig op til solskin. Typisk!, når nu vi have købt billetter til Koh Samet. Vi spiste morgenmad og tog så afsted. Det viste sig, at vejret endnu en gang var kortvarigt, så det var ikke en hel dag med sol vi gik glip af. Efter nogle timers transporttid ankom vi til Koh Samet. Endnu en gang vandrede vi med alle vores ting og rygsækkene på ryggen (som efterhånden var blevet utrolig tunge!) og fandt endelig et sted. Vi havde valget mellem et styks dyr og dårlig bungalow med deletoilet eller en anden styks dyr og dårlig bungalow med deletoilet.
Vores start på Koh Samet var ikke den bedste. Det var dyrt, der var intet internet og vi havde ingen ide om, hvor på øen det var smartest at bo. Efter at være indlogeret i en bungalow, begav vi os ned på stranden for at spise. Vi måtte begge indrømme, at der var rigtig hyggeligt. Restauranterne lå nærmest ude i vandet og der var alligevel en del liv, trods lavsæson. Det fede ved Koh Samet var, at det er stedet, hvor alle de velhavende og middelklassefamilierne fra Bangkok og omegn tager hen på ferie, så der var en del thaiturister. Det var rart at se, at også lokalbefolkningen gør brug af de fantastiske omgivelser, som deres land tilbyder udenlandske turister.
Vi fandt det billigste sted at spise og nåede lige akurat at blive færdig med hver sin karryret før det væltede ned fra himlen med regn, igen.. Regnvejret blev brugt på at jagte en pandekagebod, som heldigvis holdte til under et halvtag. På vej hjem hoppede vi ind på en bar for at få en øl og faldt i snak med bartenderne. Der blev spillet klodsmajor i lange baner og det endte med at blive en rigtig hyggeligt aften i regnvejret...
Da vi vågnede onsdag d. 09/05 var vejret ikke betydeligt forbedret. Vi va lidt i tvivl om, hvad vi skulle gøre og var i stort dilemma. Det havde ikke været helt billigt at tage til Koh Samet og vi følte ikke, at vi rigtig havde givet det en chance. Men da vejret var dårligt og priser en smule højere en normalt, hvilket betød, at alle cafebesøgene i regnvejret ville bliver dyrt, besluttede vi meget impulsivt at tage turen til Bangkok. Der var ikke langt fra tanke til handling. Et 15 efter at beslutningen var taget, stod vi igen på havnen og glædede os til vi skulle til Bangkok. At Katrine havde fødselsdag dagen efter var også med til at gøre udslaget om at tage afsted, der er trods alt flere muligheder i Bangkok. Da vi ankom til fastlandet med færgen, fik vi købt en billet til en minibus. Efter lidt venten opgav de at samle flere kunder, så vi havde en minibus og chauffør, kun til os to. Der blev hygget med lichifrugter, musik og broad beans fra 7/11...
Da vi ankom til Bangkok blev vi sat af midt i byen og tog en taxa til New Road Guesthouse, som vi havde fået anbefalet af Jens. Da vi ankom blev vi pænt modtaget og fandt hurtigt ud af, at vi var omringet af danskere. New Road Guesthouse er stedet, hvor Kilroy sender alle nyankomne til. Der er rig mulighed for at få hjælp og servicen er god, men det var unødvendigt til to garvede rejsende, som tilmed havde været i Bangkok før. Vi satte jagten igang for at finde et rigtigt gadekøkken. Desværre boede vi i den pænere del af Bangkok, hvilket vil sige, lidt dyrere restauranter og INGEN gadekøkkener. Vi fandt et sted, som var en blanding mellem pæn restaurant og gadekøkken og som var til at betale. Selvfølgelig skulle jagten på sticky rice fortsætte fra øerne, hvor det tilsyneladende var umuligt at skaffe, heldigvis kan det få i Bangkok! Vi blev dog hurtigt skuffede... priserne var 3 gange så dyre. Vi besluttede derfor at tage en taxa til Khao San Road, stedet hvor vi boede sidst og satte kursen mod favorit gadekøkkenet! 2 x sticky rice og en thai icetea uden mælk. Vi følte det som om, at vi var kommet hjem. Massagemanden over fir 7/11, ejeren af gadekøkkenet genkendte os og vi kendte gaderne og vidste hvor tingene lå.
Endnu en gang blev vi sat i dilemma. Vi ville hellere på i nærheden af Khao San Road, som sidst, men standarden på værelserne er utrolig ringe og værelset på New Road var LÆKKERT!
Torsdag 10/05 - fødselsdagsfejring! Louise stod tidligt op og listede ud for at skaffe overraskelser til fødselsdagsbarnet. Katrine blev vækket på sengen med muffins købt fra et Danish Bakery og blomst. Efter at have lagt dagen ud med kage, gik turen til Sheraton Hotel for at indtage deres morgenmadsbuffet. Desværre lukkede den 10 min efter vi kom og besluttede at udsætte buffetten til frokost. Ventetiden fik vi til at gå med en omgang oliemassage hver og var så klar til 2 timers spisning. Buffetten var SÅ lækker! ALT hvad hjertet begærer var der: sushi, internationalt mad, thaimad, den største dessert buffet, med andre ord - ALT! Vi holdte os ikke tilbage og endte med at rulle tilbage til New Road for at få en lur. Vi var nærmest blevet dårlige, men godt var det.
Efter et par timers afslapning og en omklædning, tog vi til Khao San og spiste favoritretterne på yndlingsgadekøkkenet, Panang karry, Sticky rice og thai ice tea. Dagen blev sluttet af med en omgang fodmassage, hvor vi blev headhuntet som statister i en thaifilm... den skulle vi lige overveje lidt. Altså en fantastisk 20 års fødselsdag i Bangkok! Det kan virkelig anbefales at fejre fødselsdag i sådan en lækker by!
Fredag 11/05 tog vi i Lumphini Park. Ligesiden vi ankom til Bangkok, havde vejret været lækkert og da der ingen pool var i nærheden tog vi til parken, som vi havde fået anbefalet. Der skulle eftersigende være en offentlig pool og det var der helt rigtigr også, men det krævede lægeerklæring og medbragt pas for udlændinge, så poolen blev droppet og i stedet fandt vi et lille spot med sol, hvor vi kunne lægge uforstyret. Parken var utrolig velholdt og rigtig hyggelig, så der lå vi et par timer i "Bangkoks oase", inden turen gik til Paragon shoppingcenter - centeret med alle mærkerne. Vi tog derhen for oplevelsens skyld og for at finde et Istudio. Det var et kæmpe center og i området omkring lå det tidligere besøgt MBK center, Siam Discovery og en masse små butikker i gaderne, som mindede lidt om et marked. Vi var altså kommet til Bangkoks Shopping Centrum. Timerne gik og vi måtte betale for en middag på Hard Rock Cafe, da det ikke ligefrem væltede med gadekøkkener. Vi var åbenbart kommet ind i deres 21 år jubilæum og fik procenter - det hjalp lidt på det. Efter at have betalt, skyndte vi os impulsivt til mbk centeret for at gå i biografen. 5 min. til filmen gik. Da vi kom derhen blev vi glædeligt overraskede, der var 20 min til filmen startede. Vi købte billetter, popcorn og sodavand og var mere end klar til at se American Pie Reunion. Efter reklamerne, lige før filmen, rejste alle sig op og vi fulgte selvfølgelig med, selvom vi synes det var meget mærkeligt. På skærmen blev vi bedt om at vise respekt for deres konge og nationalsangen spillede samtidig med at der blev vist en jubelfilm med kongen. Det var noget af en oplevelse, hvor det var svært at holde latteren tilbage.
Lørdag d. 12/05 stod den på mere shopping. Vi stod tidligt op, pakkede vores ting og efterlod dem på New Road, mens vi tog på Weekend Market - det største marked i Bangkok. Det levede virkelig op til rygtet! Det var enormt. En masse små områder, med de fedeste butikker. De havde alt! Og nogle af butikkerne solgte de fedeste ting. Desværre var vi næsten for overvældet og blandet med mange mennesker og varmen, blev det kun til et par få indkøb. Vi tog tilbage for at hente vores ting og flyttede til samme gade, som vi boede på sidst vi var i Bangkok. Vi havde en af aftenerne inden kigget på et værelse, som kun kostede lidt ekstra end værelset på New Road og så var det med A/C. Vi tog hen og var så heldige at få det allersidste værelse de havde. Vi spiste, selvfølgelig, på de lokale gadekøkken og tog til Khao San Road for at kigge lidt på butikkerne. Vi fik også talt med massagemanden og fik flere informationer om thaifilmen, som skulle skydes søndag. Vi havde været meget itvivl om hvorvidt vi kunne stole på ham og omkring hvilken slags film det var. Vi vidste, at vi mindst ville være 4 piger og besluttede at takke ja, og se om der var flere end os om morgenen.
Søndag d. 13/05 kl 8 stod vi klar som nyudklækkede statister. Heldigvis var der også mødt andre op og vi var i alt en 12 stykker, alle udlændinge, da vi skulle spille internationale studenter. Vi kørte et godt stykke ud for Bangkok og ankom til Assumption University, universitetet hvor der skulle filmes. Det var et vildt flot og virkelig stort universitet - rimelig imponerende. Efter lang tids venten og lidt mad, fik vi at vide, at vi skulle gå i make-up'en. Her fik vi lagt fuldt make-up og sat hår. Vi var åbenbart for vide og fik lagt en international make-up med et thaistrejf. Håret blev sat på nogle mærkelige måder og oveni det hele, fik vi udleveret kostumer. Vi havde ellers fået at vide, at vi skulle være iklædt vores ejet tøj, som skulle være tøj, man kunne se folk i på et internationalt universitet. Alle ramte selvfølgelig plet med deres påklædning, men vi havde ikke lige taget højde for, at det skulle være internationalt tøj fra en thaisynsvinkel. Katrine fik en ubeskrivelig rullekrave og Louise en kjole, som lignede den var lånt fra det lille hus på prærien - så var vi bare klar, glæd jer til at se billederne! Efter endnu lang tids venten på hovedrollerne, skulle filmen lang om længe skydes. Vi endte med at filme 4 scener og glæder os utrolig meget til serien udkommer på thaitv til oktober, for man kan se os i ALLE scenerne. Det var en sjov oplevelse, selvom der var lang ventetid, men vi var glade for at vi gjorde det.
- comments