Profile
Blog
Photos
Videos
Siden sidst i har hørt fra os, er der ikke sket så lidt! Scootere, Trekking, Bangkok og Vietnam, for at nævne lidt...
3. dag i Pai fik vi endelig begivet os ned til en af de mange udlejningsfirmaer. Det første sted ville de ikke udleje scootere til os, da vi vist havde givet udtryk for, at vi var lidt for grønne på det område. Overraskede over den pludselige mistillid, gik vi bare videre til det næste sted og her var som vi håbede ingen problemer + de ville give os instruktioner i, hvordan man kørte en scooter. Vi slog til og før vi så os om, havde vi begge en flot hjelm placeret på vores hoveder (ja det er intet modeshow at køre scooter!) Vi havde lejet en scooter og så gik træningen i gang! Katrine lagde ud. Speeder + bremse blev vist og så kunne hun ellers bare køre de godt 100 meter ned af vejen, som det var muligt grundet mennesker. Så var den oplæring klaret og det var Louises tur... Vi gav ikke mere for den træning og følte faktisk, at vi var både til fare for os selv og alle andre, så vi blev enige om, at vi ville køre et andet sted hen i udkanten af byen for at øve os lidt og finde ud af om der skulle lejes en eller to scootere. Efter lidt træning, fandt vi ud af, at det vist krævede to scootere, for hold op hvor var det sjovt!
Scooterne blev tanket. Med fuld tank satte vi kursen ud af Pai mod Pai Canyon, Hot springs, Memorial Bridge, vandfald og små lokale byer. Der ud af gik det, 20 km/t, og efter at være blevet overhalet af samtlige lokale, nåede vi Pai Canyon.Et område med klippeformationer, som danner en 20 m. dyb dal. Det var desværre utrolig tåget grundet afbrændingen af rismarker, men vi kunne begge forestille os, hvordan det kunne se ud i klart vejr! Videre gik det til The Memorial Bridge, gennem landsbyer og snoede veje til The hot springs. Da det var rimelig varmt og derfor ikke tiltrængt med en svømmetur i hotsprings, hoppede vi endnu en gang op på vores bikes og satte kursen mod et vandfald.
Vi sluttede vores roadtrip af med en chai te på den lokale, hvor vi her blev inviteret med til Country Festival sammen Sandy (den svenske ejer af cafeen) og hendes mand Otto (lokal thaier). Vi kørte derud efter aftensmad og blev sat ved "det fine bord", sammen med Pai's kunstnere og andre kendte ansigter fra Pai. Der blev serveret snacks og lokal whiskey med cola. Her stødte vi ind i 3 danske drenge, som arbejder og bor i Chiang Mai. Vi tog videre på bar med de 3 drenge og endte med at være de sidste der gik derfra.
Dagen efter stod den endnu en gang på roadtrip, efter at vi for 2. gang havde rykket vores trekkingtur. Vi kørte op til et vandfald, som de lokale tilsyneladende lader deres picnics gå til og kørte derefter videre rundt i området. Om aftenen stod den på art festival, en kunstfernisering hos den lokale kunster. Vi var aftenen inden blevet inviteret personligt af ham, hvilket var en af grundene til,at vi måtte blive en ekstra dag.Med 2 x næsten tomme tanke, kørte vi ud af byen mod kunstfesten. Efter at have kørt på mørke veje i noget, som mindede om alt for længe, ankom vi til et privat hus, hvor underetagen var lavet om til galleri og en have, hvor der var små boder med mad og drikkelse. På græsset var der lagt bambustæpper ud og på scenen blev der spillet den ene genre efter den anden af lokale og besøgende musikere. Et ord som beskriver det helt perfekt er: Hippiefest!
Der var den fedeste stemning, god musik og plads til alle. Vi fik snakket med alle de lokale og andre vi havde mødt i løbet af vores dage i Pai. Det blev til en god aften, som vi sluttede med en tur på bar med de danske drenge...
Dagen efter, mandag, stod den (desværre) på 3,5 times transport tilbage til Chiang Mai. Dette foregik igen i minibus af meget snoede veje. Vi kunne begge sagtens have været længere i den fantastiske by, Pai, men havde jo en trekkingtur i vente. Vi tog tilbage til Julies guesthouse og slappede af efter den noget anstrengende transport tilbage. Da vi havde spist på den lokale (endnu engang) mødte vi på tilbagevejen Søren og Daniel fra Louises efterskole. Aftenen blev brugt i deres selskab sammen med et par andre danske drenge, som boede på det samme hostel. Vi endte i byen og sluttede rimelig sent af - typisk, når vi dagen efter skulle tidligt op og ud og trekke...
Tirsdag blev vi hentet tidligt og kørte sammen med et spansk par og en familie på 6 fra Belgien i en tuk ud i junglen. Vi var ikke just imponeret over vores trekkinggruppe, som fra det første sekund gav udtryk for, at engelsk ikke var et sprog de beherskede, og da vi kan noget nær ingenting af fransk eller spansk var der ikke meget nyt bekendtskab der - godt vi havde hinanden! Første stop var en sommerfugle/orkide farm. En overraskelse, da vi ikke troede det var en del af turen (endnu engang en tur med overraskelser). Der var intet vildt over vores lille farm besøg og det skulle vise sig, at vi på denne tur var meget svære at imponere. Næste stop (igen en surprise) var et lokalt marked. Markedet var egentlig helt fint og der var mulighed for at købe nogle af de knap så lækre ting, som thailændere en gang imellem bruger i deres madlavning. Efter at have brugt en masse tid på alt andet end trekking, var der frokost, fried rice. Resten af vores trekkinggruppe var ikke sønderligt imponeret over maden, så vi kom hurtigt til at ligne et par sultne piger, som ikke havde fået mad meget længe. Det skal siges, at maden var ganske fin og på ingen måde det værste vi har været udsat for. Hvad der er gratis er godt og vi gik i hvert fald ikke sultne derfra. Herefter, begyndte gåturen endelig... i 20 min. og så var der pause igen. Denne gang ved et vandfald. Efter et godt stykke tid havde vi 2 timer trekking foran os, opad, til en Lahu Village. Vi blev indlogeret i en kæmpe bambushytte. Eftermiddagen gik med at slappe af og et lille hvil for vores vedkommende. 19.00 var der aftensmad, tilberedt af de lokale og kl 20.00 følte vores ikke-engelsktalende-gruppe at gå i seng. Dog nåede en lokal fuld thaier at spille på sin hjemmelavede bambusfløjte og lave en slags støvledans for os, inden vi alle lagde os til at sove under myggenettet. Vi fandt dagen efter ud af, at i den anden bambushytte havde de fået pandekager og leget små lege (ærgeligt for os).
Onsdag efter morgenmad stod den på 1 times trekking ned til et vandfald, hvor vi tog en skyller. Herefter yderligere 1 times trekking før vi nåede til frokost og elefantridning. Frokosten stod i dagens anledning på fried noodle (sikke en overraskelse), og igen nød vi at det var gratis, mens de andre fra gruppen sad skeptisk og prikkede til maden.
Efter frokost blev vi placeret på en elefant sammen og selvfølgelig havde vi fået den mest uopdragne af dem alle. Den ville være først samtidig med, at den hele tiden skulle spise, hvilken resulterede i en meget varm elefant, som følte for, at oversprøjte sig selv (og os), først med gennemgnaskede blade og grene og senere med vand fra floden - så har man vist også prøvet det!
Efter elefantturen, stod den på riverrafting. Det var egentlig meget sjovt, men da det mere eller mindre er tørkeperiode ligenu, var der ikke så meget vand i floden, så det var desværre ikke så vildt, som man havde kunne håbe. Vores raft blev afløst af en i bambus. En stille og rolig sejltur, hvor man bogstavelig talt havde "røven i vandskopen".
Til dem der er interesseret, ligger der billeder fra trekkingturen og resten af Thailand i albummet "Thailand 2".
Da vi kom tilbage til Chiang Mai, blev vi headhuntet af vores bookingdame og fik et værelse med balkon inkl. discount! Silkelagenerne blev vasket og der blev spist aftensmad, inden vi mødtes med Daniel, Søren og de danske drenge vi mødte i Pai. Vi tog alle i byen og kom som sædvanligt sent hjem.
Torsdag skulle vi afsted til Bangkok. Vi havde forsøgt at booke en bus, da vi kom tilbage fra trekkingen, men desværre var alt optaget og vi måtte derfor selv tage til busstationen for at håbe på en lokalbus om eftermiddagen. Dagen tilbragte vi med Søren og Daniel og da den nærmede sig 17 skulle vi til at tage afsted mod busstationen. Ejeren af det firma vi havde booket alle vores ture igennem, skulle tilfældigvis til Bangkok og vi fik tilbud om at køre med i hans bil, for en lille sum penge. Vi var utrolig meget itvivl om vi ville gøre det, men efter at have vendt og drejet den med drengene og set ham pudse sin meget fine, store bil med lædersæder, sagde vi ja. Det var både biligere og hurtigere end bussen og vi ville blive kørt til et guesthouse + få et måltid oveni prisen. Samtidig var vi også lidt mere rolige da vi vidste at hans kæreste også var med i bilen. Vi brugte vores fornuft og mavefornemmelsen sagde os, at det var den rigtige beslutning.
Efter endnu et par timers venten satte vi os ind i den meget fine bil, med en fremmed thai og hans kæreste og så kørte vi ellers derudaf. Lækre sæder, god musik og en behagelig tur - vi var utrolig glade for, at drengene mere eller mindre havde fået os overtalt til at tage med bilen. kl 1 om natten var der mad. Lokal nuddelsuppe med kød som vist mere var en omgang knust knogler og her sad vi så på Thailands svar på en rasteplads, med vores nye "familie".
Kl. 4 fredag morgen var vi i Bangkok og blev sat af på et guesthouse på en sidevej til Kao San Road. Vi lagde os med det samme til at sove og vågnede igen til frokosttid. Da Bangkok er en meget stor by og vi begge var trætte, besluttede vi at snuppe en tuk ud til det store shoppingmall MBK.
Vi fik fanget en tuk, som ville have overpris og vi prøvede i stedet at høre prisen på en taxa. Heldigt vi gjorde det - den første taxa vi stoppede skulle have halvt så meget som en tuk, så vi satte os ind i taxaen med A/C + musik og kørte mod shopping. Vi havde hørt, at det skulle være et ret stort center, men da vi ankom var vi målløse. Det var gigantisk!! 7 etager og mulighed for at købe alt, både fake og mindre fake. Vi gik direkte mod madetagen og blev mødt af en udstilling af diverse retter lavet i plastic. Menukort er ikke noget de gør sig i, så vi gik rundt fra ret til ret og kunne så vælge lige den vi havde lyst til. Det var som et stort madmuseum.
Bagefter stod den på shopping! Vi brugte hele godt og vel 7 timer og sluttede af med at købe 2 film til vores USB og nogle lokale snacks. Heriblandt tørret kokos, nøddemix i honning og sesam og saltede bønner. Da vi kom hjem var vi bare klar på at se film, men der kunne vi godt tro om igen! Den ene film duede ikke og den anden var med spanske undertekster med thaiundertekster ovenpå og håndfilmet i en biograf, altså lig med mange håndrystelser og grin fra publikum, men film fik vi da set.
Dagen efter lejede vi en tuk, som kørte os rundt til diverse templer og vi sluttede af i China Town. Inden vi tog tilbage til Kao San for at spise på et af de mange gadekøkkener, som er overalt. Der blev bestilt flybilletter til Hanoi i Vietnam og gået et par ture langs kao san.
Søndag, stod vi tidligt op, og spiste en sticky rice with mango til morgenmad. Vi mente vi lige måtte have en inden vi skulle forlade Thailand. Vi kørte i lufthavnen og lettede med flyet omkring kl 12.
Efter at være landet i Vietnam og ventet i utrolig lang tid på vores bagage, tog vi en minibus til det gamle kvarter. Vi blev indlogeret på et ladies dorm på Backpackers Hostel. Da vi ankom var der fri fadøl og allerede gang i den, selvom kl ikke var mere end 4 stykker. Vi drak et par øl og smuttede så med Matt, en vi mødte i lufthavnen og en tysker fra vores hostel ud og for at spise. Vi spiste med udsigt til et kæmpe kryds og kunne rigtig se, at det er sandt hvad rygterne går på - der er ufattelig mange scootere i Hanoi.
Senere tog vi i byen med Matt, tyskeren og et par af hans venner. Vi endte på Beer hoi corner. Et hjørne, hvor de serverer byens billigste øl (4000 dong pr. glas, lidt over 1 kr) og hvor man sidder på vejen på små børneplasticstole sammen med alle de lokale. Det er utrolig udbredt i Vietnam, at spise på gadekøkkener eller indtage øl og drinks siddende på fortorvet og vejen på små børneplastikstole.Mens vi sad der, halvt ude på vejen, gik der pludselig panik i alle! Politiet var kommet og hvis der står plasticstole på vejen, tager de dem og shoppen kan så købe dem tilbage dagen efter. Alle råbte op og tog hver sin stol for at stille sig på fortorvet - til god underholdning for politiet. Da politiet igen var ude af syne, satte man sig ligeså pænt tilbage på sin plasticstol, halvt ude på vejen, som om intet var sket. Det var utrolig sjovt at være med til. Kl 23 lukkede det meste, så vi tog tilbage til dormet.
Mandag stod vi tidligt op. Vi tog på en free walking tour rundt om byen, hvor vi sammen med vores guide og en anden pige, fik set lidt forskelligt af Hanoi. Resten af dagen gik vi selv rundt og vi fik en kyllingenuddelsuppe, pho, fra en af de mange gadekøkkener. Vi må indrømme, at "gade"maden i Vietnam ikke er ligeså inspirerende som det thailandske gadekøkken.
Da vi ikke har specielt meget tid, 15 dage inden vores visum udløber, fik vi planlagt de følgende dage. Tirsdag blev vi hentet af en medarbejder fra A-class (bådfirmaet). Vi havde aftenen inden bestilt en bådtur rundt i Halong Bay. Et område, som er et af verdens 7 naturvidundere. Vi var meget itvivl om hvorvidt vi ville tage dertil, da mange vi havde mødt, synes at det ikke var det vilde. Vi kunne have valgt en partycruise, hvor det sociale var i højsædet eller den mere familog ievenlige, hvor sightseeing, lækker mad og afslapning var det man betalte for. Vi valgte den sidstnævnte. Det var ikke billigt, men vi undede os selv lidt luksus og blev indlogeret i en lille kahyt med oceanview. Maden var vildt lækker! Både til aftensmad og frokost stod den på lækkert tilberedt seafood i alle variationer med ris og grøntsager til. Vi besøgte en floating village, en flydende landsby, hvor indbyggerne sejler i små bambusbåde for at besøge naboen. Vi så den flydende skole, den flydende skraldebåd og det var bare en helt vildt sjov og anderledes opelevelse. Vi blev sejlet rundt mellem kaklklipperne og ind igennem grotter af en lokaldame i hendes bambusbåd. For første gang længe, var vi utrolig imponeret! Lækker mad, lækker, ren kahyt, fantastiske flotte omgivelser - det var fedt at leve lidt i luksus! Om aftenen blev dagbøgerne opdateret, mens besætningen og et par enkelte gæster sang karaoke.
Onsdag, efter at have sovet helt fantastisk i vores lille kahyt og vågnet til udsigten af kalkstensklipper og stille vand, sejlede vi ud til en limestone grotte. En kæmpe grotte, hvor vandet har formet stenene til eventyrlige figurer. Endnu en gang var vi imponeret og vi er utrolig glade for, at vi ofrede os selv en lille luksuscruise på Halong Bay. Der var god mulighed for at nyde det flotte omgivelser og endnu en gang indtage en lækker frokost, inden igen gik mod Hanoi og næste del af programmet. Turen til Halong Bay var virkelig det hele værd. Vi var meget imponeret og udsigten var ubeskrivelig. Det var så smukt og så specielt at sejle mellem kalkstensklipperne. Der er over 1900 klipper, så det er meget større end vi havde forventet. Halong Bay vil vi anbefale til alle vi møder. Vi havde en kanon oplevelse, så hvis man bruger bare lidt flere penge på den tur, vil man ikke fortryde det. Første gang i lang tid at vi var så imponeret!
Da vi kom tilbage til Hanoi, havde vi et par timer, inden vi skulle med nattoget mod Sapa. Vi frygtede begge hvem vi ville komme til at dele kupe med - for alt i verden ikke en vietnamesisk familie med 4 børn! Vi blev mødt af en australsk ægtepar par bryllupsrejse. Vi var alle klar på at gå tidligt i seng og turen forløb langt bedre end forventet. Kl 5.30, torsdag, var vi på stationen og skulle køre en times tid før vi nåede hen til hotellet i Sapa, hvor der var morgenmad og et tiltrængt bad, hvorefter vi blev hentet af vores guide og chauffør. Normalt tager man på en gruppetrek rundt i rismarkerne, men da vi efterhånden havde prøvet det der med at trekke og skal være ude af landet inden vores visum udløber, havde vi beslutte at købe en privat tur, på motorbikes. Vi blev placeret bag på hver vores bike, lagde vores skæbne i hænderne på en 25 årig guide os en chauffør uden engelskkundskaber. Vi kørte af de små "veje" (hvis de kan kaldes det!) ned gennem rismarkerne og kunne se de fantastiske risterrasser, som Vietnam er så kendt for. Det var SÅ flot! Vi var utrolig glade for, at vi bare kunne sidde og nyde udsigten mens guiden og chaufføren kørte.
Ved frokosttid var vi fremme i den lille landsby, hvor vi skulle overnatte i homestay. Vores guide lavede frokost til os og mens vi sad og spiste, kom ca. 5 lokale damer iklædt hver deres klædedragt. De forsøgte selvfølgelig at få os til at købe deres ting, men vi takkede pænt tak og de gav op. To af damerne synes vi var så interessante, at de gik med os til et vandfald hvor vi tilbragte 2 timer med dem. De var overraskende gode til engelsk og vi hyggede os ret meget med dem. Det var en fed oplevelse og vi blev lidt klogere på deres liv.
Efter at have slappet lidt af, blev der serveret hjemmelavede pommes frites og en et kæmpe måltid, med 4 forskellige retter og ris. Vi spiste med vores guide og ham der havde lavet mad til os og snakkede med dem indtil vi gik i seng.
Fredag morgen vågnede vi op til pandekager bagt over åben ild, med bananer og honning - det var virkelig luksus. Chaufføren kom igen, og vi kørte endnu længere ned i dalen til en ny landsby, hvorefter vi kørte tilbage til Sapa by. Vi tog de gode sko på og besteg Dragonmountain (et område fyldt med blomster). En lille gåtur opad til toppen, hvor man havde en flot udsigt over byen, inden den stod på en bustut tilbage til stationen og en nat i nattoget til Hanoi by.
Ca. kl 5.30 Lørdag morgen, blev vi hentet på stationen personligt af den søde og meget højgravide dame, som vi havde booket turene igennem.Hun havde valgt, at åbne shoppen tidligere den dag og synes, at hun lige så godt kunne hente os personligt! Vi fik et bad og tog mod Ho Chi Minh mousoleet, hvor der få timer om dagen er åbent for offentligheden til at se Ho Chi Minh balsameret. Da vi ankom var vi de eneste turister i miles omkreds. Det var lørdag, hvilket vil sige familie udflugt for vietnameserne. Vi stillede os pænt i den 400 m. lange kø og gik så i en lang række hen til gravmælet. Der var stort opsyn med ens opførsel, da Ho Chi Minh nærmest har gudestatus for vietnameserne. Det var utrolig mærkeligt, at gå ind i et rum, og se hvordan han lå "sovende" bag sin glasmontre. Man kunne mærke på vietnameserne, at han var en der betød og stadig betyder meget for dem. Efter en lidt mærkelig oplevelse, tog vi videre til en gammelt fængselsmuseum. Det vidste sig, at de havde bygget det utrolig meget om, men man kunne da få en fornemmelse af, hvordan det havde været, at være taget til fange af amerikanerne under Vietnamkrigen.
Vi sluttede dagen af med, endnu en gang at sætte os ind i nattoget, denne gang mod Hue. 3. nat ud af 4 vi tilbragte i et nattog - men heldigvis sparede vi overnatninger og transporttiden går hurtigere når man sover!
Søndag d. 15. ankom vi til Hue - den gamle kejserby. Vi havde fra Hanoi booket os ind på Hue Backpacker Hostel, det samme, som vi boede på i Hanoi. Efter at have spist morgenmad og ventet på, at vores dormseng var klar, tog vi lonely planet i hånden og gik mod den indre del af byen. På vejen så vi (for første gang i meget lang tid - vi snakker Nepal!) et supermarked!! Selvfølgelig måtte vi derind og det var et helt rigtigt et af slagsen. Ikke flere små bitte shops, eller 7/11. Vi var utrolig glade og følte os næsten helt hjemme.
Vi tog videre på vores færd mod den indre bydel og blev på vejen stoppet af en cykeltaxi. Han tilbød os, at køre os rundt i en time, for 100.000 dong (5 dollars) og vi takkede ja til en god oplevelse. Undervejs blev vi undervist i Vietnamesisk, prøvede selv at køre cykeltaxi, der blev taget billeder og vi fik et indblik i byen. Efter den time, blev vi sat af ved Hue Citadel og den forbudte by, en slags lukket bymidte i selve byen, hvor den royale familie har boede og blev beskyttet under krigen. Stedet har været blevet bombet af amerikanerne, og er derefter blevet bygget op igen.
Vi betalte indgangen og så os lidt omkring. Området var enormt og ved hjælp af en film, kunne man forestille sig, hvordan det engang havde været. Desværre bar området præg af ombygningen og man fik derfor ikke den helt rigtige fornemmelse.
Om aftenen var vi ude og spise med Alex fra Tyskland, som vi havde mødt i Hanoi.
Da vi kun havde 15 dages visum ved indrejse i Vietnam, var vi lidt i tidspres og smuttede derfor hurtigt videre til Hoi An mandag.
Vi tog bussen fra Hue og efter en køretur på 5 timer ankom vi. På hotellet mødte vi Jens, som vi første gang mødte i Chiang Mai i Thailand og siden hen havde set i Hanoi. Vi gik alle tre ud for at spise. Dejligt med dansk selskab!
Tirsdag stod den på slentretur rundt i byen. Hoi An er en lille by, som især er kendt for sine mange skrædderbutikker og skobutikker, hvor man kan få syet sko og tøj på rekord tid. Byen blev set, og Jens fik hentet noget tøj, inden vi igen om aftenen gik ud for at spise. Vi fik "tasty menu" bestående af en masse vietnamesiske retter, som vi havde fået anbefalet. Byen er nemlig også kendt for sine mange lokale retter. Det var ret sjovt at smage lidt forskelligt.
Onsdag sagde vi farvel til Jens, inden vi slog os løs i tøjbutikkerne. Det gik vildt for sig og det var svært at begrænse sig. Man skulle blot vise et billede af hvad man ville have syet, vælge stoffet og så blev der taget mål. Dagen efter skulle man så prøve tøjet igen. En shoppers Paradis, må man sige. Der blev shoppet kjoler, bluser, toppe, shorts osv. til den helt store guldmedalje og en meget tung og proppet rygsæk.
Om aftenen mødtes vi med Anne Mette og Elisabeth fra Louises efterskole og var ude og spise med dem, inden vi senere gik ud for at snuppe en øl og mødes med Siobhan fra deres efterskole også.
Torsdag var store prøvedag! Vi havde 4 forskellige aftaler og tidspunkter med 4 forskellige butikker. Natten over havde var vi kommet i tanke om lidt ekstra tøj der også måtte syes, som vi hurtigt fik i produktion. Efter at have prøvet tøjet og sendt det afsted, som skulle syes ind og rettes, var det kommet til sandalernes tur. For blot 10 dollars kunne man få et par håndlavet læddersandaler på 2-3 timer! Igen blev der købt et par stykker til hver. Dagen gik med at få rettet til og syet ind og de sidste 2 timer inden toget gik mod Saigon, fik vi samlet alle tingene ind, proppet det ned i rygsækken og konstateret, at en større rygsæk (eller mindre shopping) havde været rart!
Efter at have spist en hurtigt omgang fried rice på hotellet, blev vi kørt til stationen og havde 17 timer i tog foran os. Som så mange gange før, var toget selvfølgelig forsinket, men ca. 22.30 lå vi i øverste køje og delte kupee med en vietnamesisk familie på 5, som alle sov da vi steg på toget. Om morgenen sov de dog knap så meget, og vi følte os nærmest som aber i et bur. De kiggede konstant på os og tilbød os en masse mad som de havde medbragt. Vi takkede pænt nej.
Fredag, gik det meste af dagen med at halvsove i toget. Vi landede i Ho Chi Minh City kl 15.30 og fandt det første og det billigste hotel i Lonely Planet. Vi blev kørt derhen og blev så sat af på en gade, hvor taxachaufføren mente vores hotel lå. Da vi ikke kunne finde det, satte vi jagten igang på et nyt. Hurtigt blev vi headhuntet og Louise fik skaffet os et værelse til 10 dollars pr. nat og med A/C!! - virkelig lækkert! Da vi ikke havde fået mad i 17 timer, røg vi hurtigt ned på en restaurant og fik tanket op. Efter at have hygget lidt på værelset, smuttede vi om aftenen ned for at hente Fruit shakes og spring rolls to go og direkte op på værelset til en omgang Klovn The movie.
Lørdag d. 21, stod vi tidligt op, for aftenen inden, havde vi bestilt en en dags tur til Mekong delta. Efter at have kørt en 1,5 tid, blev vi vi sejlet tværs over Mekong floden til en ø, hvor de producerede kokosslik. Vi faldt i fælden og måtte bare købe lidt med hjem til værelset! - Det var super lækkert og så havde vi set hvordan hele produktionen foregik.
Vi spiste frokost på en anden ø, hvor der her var mulighed for at bestille både, slange, krokodille og diverse andre delikatesser. Vi spiste bare ris, grøntsager og kylling, som var indkluderet i turen. Vi så også en bifarm, hvor vi fik te med honning, pollen og lime i - der var ikke meget der kunne imponere os her. Herefter blev vi sejlet af to lokale ned af en mindre flod i deltaet, inden vi sluttede turen af med lidt lokal frugt og lokale musikere og sangere. Da vi kom tilbage til HCMC mødte vi Jens igen og gik ud og spiste med ham.
Søndag tog vi på tur ud for at se de gamle tunneler, som ligger 2 timers kørsel fra centrum, sammen med Jens. Det er de tunneler, som Nordvietnam levede i og beskyttede sig under, under vietnamkrigen. Området var et af de steder, hvor de helt store slag blev slået mellem nord og syd/amerika. Vi fik lidt historie inden vi slev kunne få lov til at kravle under jorden i tunnelerne. Tunnelerne, var blevet lavet større til turister, og det var vi glade for, for der var i forvejen ikke særlig meget plads. Det var en sjov oplevelse, og vi er glade for, at vi ikke skal bo nede under jorden på den måde. Efter tunnelerne blev vi sat af på Krigsmuseet, som igen omhandlede vietnamkrigen. Vi blev her udsat for en del ubehagelige billeder af ofre fra krigen.
Om aftenen tog vi på skybar og så den flotte udsigt ud over byen inden vi havnede på de lokale plasticstole og drak et par øl.
Idag står den på lidt afslapning rundt i byen inden vi senere tager bussen mod Cambodia. Målet i dag er også, at vi langt om længe skal smage hund - det er vi utrolig spændte på!
Vores 15 dage i Vietnam har været utrolig oplvelsesrigt og der har ikke været meget tid til afslapning. Vi føler begge, at vi har fået set det vi ville, men er også enige om, at vi sagtens kunne have brugt langt flere dage en 15. Vietnam er et fantastisk land, som byder på en utrolig smuk natur, et spændende køkken og et virkelig sødt folkefærd!
- comments