Sidst i hørte fra os, stod den på afslapning rundt i Saigon by og det helt store issue: HUND! Vi havde aftenen inden spurgt på en tilfældig restaurant om hvor man i byen kunne få serveret hund. Den søde tjener var utrolig overrasket over, at to lyshårede turister spurgte netop efter hendes livret og vi måtte da også gentage det et par gange inden hun fint viste gaden, hvor der tilsyneladende burde ligge hunderestauranter. Vi havde fået Jens med på ideen og som det første begav vi os alle hen til "Hundegaden". Efter at være gået forgæves et par gange og forsøgt med tegnsprog og tegninger af hunde, blev vi vist hen til den "rigtige" hundegade. Vi var ikke itvivl! Her blev serveret hund. Et skilt med en labrador, hele grillede hunde i montre og diverse hundedele klar til at blive grillet. Vi satte os på "restauranten", sammen med alle de lokale og hold op hvor blev der kigget! Vi fik menukortet i hånden og endnu en gang blev vi bekræftet i, at det vist var det helt rigtige sted - grilled dog meat, steamed dog meat osv. Vi havde bestilt en tallerken til deling og da kødet kom så det utrolig lækkert ud, bortset fra at det var hund. Til kødet havde vi også fået en kurv med diverse blade, korriander og citrongræs. Personalet og de andre på restauranten grinte rimelig meget af os og synes det var utrolig sjovt at følge med i de 3 hvide turisters forsøg på at spise hund. Vi sprang ud i det! og vi måtte indrømme, at det smagte overraskende godt, på ingen måde dårligt. Men tanken om at det var hund, kunne vi ikke helt slippe og det hjalp da heller ikke, at vi sad med udsigt til alle delene man kunne få serveret. Efter at have smagt kødet, viste en af de lokale os hvordan man normalt spiser kødet rullet ind i de forskellige blade - det måtte jo også prøves. Efter endnu et par stykker, var vi enige om, at nu havde vi vist smagt hund. Vi takkede pænt for oplevelsen og smuttede ud for at finde noget "rigtigt" mad i stedet, så vi var tanket op til en 6 timers bustur.

Efter at have siddet i en lokalbus pakket til randen med diverse kasser (hvad skal folk dog have med til Camnbodia!?), ingen benplads og i en del længere tid end de forventede 6 timer, blev vi sat af i Phnom Penh, Cambodias hovedstad. Vi blev hentet af en tuk, som havde et forslag til hvor vi kunne bo. Da kl var noget nær 22 og vi ikke selv havde et forslag, besluttede vi at se på hans. Vi ankom til et meget fint hostel, og fik hver en dorm seng til en ok pris. Der var andre backpackere og stedet havde en god stemning. Vi satte en jagt igang for at finde et sted at spise og endte på en udemærket mexikansk restaurant, inden vi smuttede tilbage til vores hostel for at få lidt søvn, så vi var friske til næste dags program!

Vores tukchauffør fra dagen inden stod klar kl 9, tirsdag d. 24, for at hente os, 4 andre danske drenge og 3 britiske drenge. Dagens program stod på Killing Fields, men inden da, skulle drengene have deres mandom tilbage. Vi blev kørt ud til et sted nær Killing Fields, hvor man kunne skyde med diverse våben. Os to tøser så pænt på, mens drengene hyggede sig med de høje lyde og voldsomme skud ( det må vist være en drengeting). Med 8 glade drenge blev vi kørt videre til The Killing Fields, som er et af områderne, hvor Pol Pot myrdede 1/4 af den cambodianske befolkning i 70'erne. Som en anden japansk turist, fik vi alle udleveret et headset og blev med personlige beretninger og historiske årstal ført rundt på området, hvor man stadig i jorden kunne finde både tænder og knogler. Det var utrolig rørende og meget autentisk at gå rundt på området. "Turen" sluttede ved en stoupa, hvor alle de fundne kranier lå udstillet, fra gulv til loft. Der var masser af stof til eftertanke og med 10 stille rejsende, kørte tuk-tuk'erne os tilbage til vores hostel. Resten af dagen blev brugt på afslapning inden vi alle om aftenen tog på bar. En bar, hvor de spillede gammel rockklassikere - det var nemmere at forholde sig til end Killing Fields.

Onsdag d. 25/04 var vi efter en lang nattesøvn, igen klar på at udsætte os selv for endnu et voldsomt historisk besøg. Vi gik til S-21, som er en tidligere skole, som Pol Pot lavede om til et fængsel. Her blev fangerne tortureret og holdt fanget inden de blev kørt til Killing Fields.Endnu engang var vi målløse over den frygtelige historie. Det undrede os alle, at vi ikke havde fået speciel meget undervisning om det i skolen, når nu det ikke var mere end 30 år siden det forgik. Efter at have set skolen/fængslet, var der mulighed for at tale med en af de kun 7 overlevende. Endnu en gang, godt stille, smuttede vi tilbage til vores hostel for at tilbringe en stille og rolig aften.

Torsdag d.26/04 fortsatte vi vores kulturelle stime, vi så pænt var kommet ind i. Planen stod på et besøg til Royal Palace. Vi gik derhen i den bagende sol, og da vi nåede frem og havde købt billetter, blev Katrine pludselig dårlig og var ved at besvime, der blev hentet mere vand og sukker og vi besluttede at udsætte besøget, til vi allesammen var på benene igen dagen efter. Eftermiddagen blev brugt på at komme på højkant til næste dags "Royale" besøg.

Fredag d. 27/04 morgen forsøgte vi så endnu en gang at tage til Royal Palace. Denne gang lykkedes det. Paladset var et stort område, med mange bygninger med de karakteristiske guldtage. Der var guldtage overalt hvor man kiggede hen. Til at starte med, var vi ikke synderligt imponeret, men efter at have tænkt lidt over det, var det faktisk rigtig flot - man er nok bare ved at være mættet af templer og tempelbygninger, som Royal Palace.

Kl 13 steg vi på bussen mod Siem Reap. En 6 timers lang køretur. Der blev både opsamlet en munk og gjort diverse stops til små lokale restepladser med lokale boder, som kunne byde på både stegte minikyllinger, biller og andet lækkert! Vi så også en edderkop, som var større end de æg, som den lå og solede sig på. Vi blev kørt hen til det hostel vi havde udvalgt fra Lonely planet, fik et værelse til 3 personer, tog et bad og indtog så restauranten hvorefter vi indtog Pub Street - det var vel fredag!

Lørdag d. 28/04 var vi utrolig lidt værd! Øl til 0,5 dollar (under 3 kr!), billige drinks og buckets er en utrolig farlig kombi. Vi havde alle haft lidt svært ved at komme i gear til byen, indtil vi pludselig mødte et hold britiske drenge, som vi første gang mødte i Hanoi. De var også i Seam Reap og var bare klar på fest! Vi 3 danskere fik kigget hinanden i øjnene og besluttede at nå samme niveau som de festglade britere. Det måtte vi så bøde for dagen efter. Det meste af dagen gik med at sove, slappe af og lave absolut ingenting, med andre ord: vi var rimelig ramte...

Efter en sammenhængende nattesøvn og en lørdag der stod på ingenting, stod vi søndag d. 29/04 og var friske til at indtage Angkor Temples. Vi hoppede på en Tuk-tuk og kørte afsted mod templerne. Med vores 3-dages pas, var vi virkelig klar til templer! Vi blev sat af ved et af områderne og gik så i krig... Det var nogle utrolig bygninger og man kunne virkelig fornemme, hvordan de en gang havde været utrolig betydningsfulde. Vi gik på opdagelse rundt i diverse templer, på det meget store område, med solen bagende fra toppen og en kropstemperatur, som allerhelst ville ligge i en afkølet pool. Efter at være engige om , at det var nok templer for en dag, tog vi tilbage, fik et afkølende bad og begav os ud for at finde noget aftensmad, inden vi tilbragte aftenen på vores hostel.

Mandag d. 30/04 stod den endnu en gang på templer. Formiddagen blev brugt på at beslutte hvornår vi dog skulle afslutte vores fantastiske tur i Asien (det var ikke nemt - vi vil så gerne blive meget længere!), men vi fik bestilt flybilletterne hjem. I kan derfor forvente os hjemme den 15. maj kl. 7.40. Vi indrømmer, at det bliver dejligt at komme hjem, men samtidig vil vi så gerne blive herude også! Vi er enige om, at vi har haft 4 fantastiske måneder... som jo desværre skal stoppe på et tidspunkt.

Nå, templerne. Endnu en gang kom vi ind i et tuk-tuk, som vi denne gang lejede for resten af dagen. Planen var, at vi ville se "Tomb Raider"-templet, Angkor Wat og så solnedgangen. Vi lagde ud med "Tomb Raider". Det tempel, hvor Angelina Jolie har rendt rundt og spillet lækker under indspilningerne af Tomb Raider. Templet adskiller sig fra de andre templer, fordi en masse store træer gennem mange hundrede år, er vokset igennem ruinerne. Et tempel lige efter Indiana Jones' smag!

Angkor Wat var næste punkt på programmet. I mellemtiden, var vejret dog ikke helt enig i, at vi skulle se solnedgang. Med mørke skyer og blæst, begav vi os altså afsted mod templet, som har gjort Cambodia kendt. Det er det største af alle templerne, og det, som er mindst ødelagt. Det var imponerende stort. At se det med de mørke skyer, som baggrund, torden og lyn, gjorde kun oplevelsen større. Uden solnedgang begav vi os tilbage til byen og spiste aftensmad på en rooftop restaurant, med første række til torden og lyn. Vi havde aftalt, at vi ville stå tidligt op næste morgen, for at se solopgangen i stedet... Planen ændrede sig dog lidt, da vi piger pludselig havnede i byen med de britiske fyre.

Ingen solnedgang til os og med en all-nighter, blev vi kl 7.30 tirsdag d. 01/05 hentet og kørt til busstationen. En 10 timers lang bustur til Thailand havde vi i vente - virkelig dumt ikke at have fået noget søvn eller mad! Busturen gik dog overraskende hurtigt. Den blev sovet væk og havde det ikke været for de 2 timer vi stod i kø i bagende sol ved grænsen til Thailand, havde vi nok synes, at turen havde været ganske fin. Vi ankom til Koh Chang omkring kl 20 og fik indlogeret os i en bungalow af beton (= minimalt af dyr, hvilket er et plus). Vi skyndte os ud for at spise aftensmad og følte os næsten helt hjemme! Thailand er nemt at rejse i, vi kender spillets regler og så laver de den bedste mad! 2 x panang curry blev spist og vi var tilfredse. Vi manglede dog en omgang sticky rice, som var svær at støve op, desværre... Vi faldt utrolig hurtigt i søvn, da først vi lagde os i sengen.

Onsdag d. 02/05, lagde vi ud med at spise frokost/morgenmad og fik en idé om området, Lonely Beach, inden vi tog på stranden. På vejen mødte vi et par drenge, som vi havde mødt i Chiang Mai for 1,5 måned siden. Vi aftalte at mødes senere til en øl. Vejret var lækkert og mens vi var ude og bade mødte vi Tilde og Steffi fra Louises gymnasium. Vi hyggede lidt med dem og tog så en fruitshake sammen, da det begyndte at trække op til regn. Vi aftalte at mødes med dem senere også. Vi tog hjem og ud for at spise - endnu engang thai (det kommer vi til at savne!) og endte med at drikke et par øl, med en spanier, som har arbejdet i 5 år i Danmark og nu arbejder her på Koh Chang. Katrine var ikke helt frisk og besluttede, at blive hjemme, mens Louise tog ud for af møde pigerne og de danske drenge fra Chiang Mai.

Torsdag d. 03/05 vågnede vi til en omgang heldagsregn. Dagen blev brugt på at få opdateret dagbogen, læst bøger og spise... Aftenen blev sluttet af med sticky Rice with mango og en film på computeren.

Fredag d. 04/05. Igen i dag vågnede vi med regn og torden. Det er dog begyndt at lysne lidt og vi håber på, at solen snart kommer frem, så vi kan få lidt farve inden turen går mod Danmark. I skrivende stund sidder vi på en hyggelig cafe og får lidt mad, inden vi senere, skal have planlagt vores sidste tid i Thailand.

Vi håber vejret fortsat er godt hos jer og at i er mere heldige end os.

Vi ses snart!