Sidste dag i Dalat stod også i oplevelserne tegn med vores nye bedste ven i Vietnam, Buddah. Med en guddommelig karisma, en lille og ganske tæt pakket krop, kræver det ikke megen fantasi at forestille sig hvordan det var lykkes vores guide at tilegne sig sit imponerende øgenavn.

Efter en hård nat for Annette, hvor toiletpapir og tandpasta blev anvendt i ganske store mængder, måtte hun desværre melde pas på dagens tur og i stedet blive hjemme for at komme på højkant igen. Undertegnede (Anders) pakkede derfor rygsækken, så familiens 3 mænd kunne tage på overlevelsestur i eksotiske omgivelser. Første stop på vores tur var på en "folkeskole" i Dalat, hvor en tysk rigmand havde etableret en skole for børn, der normalt ikke ville have haft mulighed for at komme i skole. Skolen virkede ganske velorganiseret og det var nogle meget ivrige børn, der tog imod os ved skolens port. Faktisk var de så ivrige at det blev en lidt overvældende oplevelse for både Mikkel og Tobias, idet alle børnene vil røre og kramme de 2 lyse drengene - og helst på en gang. Faderens behårede arme blev også udsat for det der vel bedst kan betegnes som en mild form for tortur, idet de kære vietnamesiske børn åbenbart frys på deres fingre og derfor forsøgte at finde varme i min kropslige hårpragt.

Efter et intenst skolebesøg var der dømt fart, drama og sus i maven. Lokaliteten for den spændende aktivitet var Dantala vandfaldet, hvor vi 3 mand stærk i en "roller coaster" (svarer til en forvokset bobslæde med bremse), fløj gennem junglen på en flot tur, hvor vi blandt andet kørte forbi selve vandfaldet. På denne tur stiftede vi også bekendtskab med vietnamesernes store forkærlighed for at trutte hårdt i deres små fløjter hver gang der er en lys turist (med 2 børn i slæden), havde lidt vanskeligt ved at overholde de (alt for lave!) fartgrænser der var fastlagt til turen. De blev således til en mindre symfoni gennem junglen inden vi kom helt ned i bunden af roller coaster banen. Bobslæden blev her udskiftet med bue og pil, hvor Tobias skamskød diverse eksotiske (træ)dyr, inden vi gik helt ned til selve vandfaldet.

Oplevelsen ved vandfaldet var i sig selv en spændende oplevelse. Selve vandfaldet var ganske flot, men det var mindst lige så meget de antropologiske observationer af de øvrige turister, der var good value for money. Således fniser japanske teenager således i at omfang at man bliver helt bekymret for deres helbred, vietnamesiske brudepar forsøger at iscenesætte det perfekte bryllupsbillede blandt ca. 100 andre turister, der har deres helt egne planer, mens både franske og amerikanske turister fortrød deres store forkærlighed for god mad på vej op og ned af de mange trapper. Særligt iøjnefaldende var dog en stor russisk "familie", der havde flere interessante indslag. Først var der familiens letpåklædte datter på ca. 25 år, der poserede i et omfang og i positioner, der med fordel kunne have været iscenesat under mere hjemlige forhold - note: skønhed er vist ikke det samme i Rusland vs. i DK! Den manglende plads til datterens show ordnede hendes kæreste og hendes "bror", der med absurde størrelser, flere gange var ved at skubbe de spinkle vietnamesere i tur i det kolde vand. Sidste russiske indslag var moderen, en dame på ca. 125 kg. og ganske røde kinder, der på ganske imponerende vis var kommet op på en flot, hvid hest og var blevet udstyret med alt godt til en ægte cowboy i form af hat, vest, pistoler m.m. Alt dette til stor glæde for familiens overraskende ikke særligt store fader, der med en hurtig finger på kameraet forevigede det store øjeblik i et omfang, der kunne have reddet hele Kodak koncernen fra konkurs, hvis der her havde været tale om fotos på den gammeldags måde

Næste stop på ruten var elefantridning, hvor vi blev placeret på en kæmpe elefant, der var i XXXXXXXXXXL størrelsen. Drengene elskede turen og grinte hele vejen - særligt fordi elefanten hele tiden fik fat på store grene, som den svingende til højre og venstre, med det resultat at drengene fik nogle fine "dask" over både fødder og ben. Derudover synes de også at det var ganske sjovt at der gik en mand rundt i parken og brændte elefantafføring af (for at undgå for mange fluer til gene for både elefanter og turister). Omgivelserne for turen var helt eventyrlige med den flotteste udsigt over en kæmpe sø midt i en stor skov af "fyrretræer".

Frokosten blev indtaget på en lille "restaurant" ved søens bred. Mikkel meddelte med glæde i stemmen at han skulle på det lille hus, hvorefter vi efter noget besvær fandt frem til de latrinære forhold. Mikkels glæde blev dog hurtigt ændret til stor forundring idet der reelt kun var et hul i jorden som han skulle placerer sin bagerste kropsdel henover. Efter nogen debat omkring hvor vigtigt det var at komme på toilettet vs. "nej hvor er det klamt", lærte Mikkel at nogle gange kan man godt holde sig lidt længere end man måske havde forestillet sig i første omgang.

Sidste stop på turen var en cool trekking tour, hvor vi gik rundt i en fantastisk klippeformation bestående af store sten, der var flere millioner år gamle. Blandt disse klipper løb den en mindre flod, der gjorde vores tur både udfordrende og ganske spændende. Drengene var rigtig seje og det var derfor nogle meget (trætte) og stolte fyre, der kørte det sidste stykke vej hjem til hotellet i bussen sammen med Buddah. Ved hotellet tog vi en varm og meget hjertelig afsked med Buddah, der både havde vist sig at være en super guide og en meget varm og ærlig person.

Mange hilsner fra familiens 3 mænd

PS: moderen er på højkant igen, efter en énkelt dag i sengen :o)