Hanoi er det hele, -skøn, smuk, beskidt, larmende og mest af alt levende! Er faldet pladask for denne hektiske asiatiske by. Jeg har ladet mig fortælle, at der er sket en rivende udvikling i byen i de sidste 10 år, men der er utrolig meget af det "oprindelige" asien i Hanoi. Godt nok er cyklerne efterhånden alle udskiftet med scootere, men midt i trafikken ser man stadig mange kvinder der går med de klassiske rishatte og varer i kurve som de bærer på en lang bambusgren der hviler på skulderen. Apropos scootere, -det er helt sindsygt så mange der er i denne by! Og trafikken, den er et kapitel for sig. Biler, scootere, cykler, fodgængere og hunde bevæger sig i et stort kaos rundt blandt hinanden, i alle mulige retninger! Ingen færdselsregler OVERHOVEDET! Det giver lidt udfordringer når man vil krydse gaden. Teknikken er dog ret simpel, -man skal ikke vente på at der bliver holdt tilbage, for det bliver der ALDRIG. Nej, i stedet begynder man langsomt og med rolige skridt at gå over gaden, -uden pludselige bevægelser, så snor scootere og biler sig uden om dig.

Turen hertil gik i øvrigt rigtigt godt. Drengene sov hele vejen fra Helsinki til Hong Kong og vi havde kun en kort transfer før vi var videre på flyet til Hanoi. Mikkel ville gerne sidde ved vinduet da han håbede at han så ville få Gud at se, for "mor, Gud bor jo over skyerne og vi flyver over skyerne!"

Første aften vi ankom til byen, gik vi en tur ned til Hoan Kiem Lake som vi bor tæt på, i hjertet af Hanoi. Der ligger en rundkørsel og inde på midten var der et show i gang til alles store fornøjelse. I ved, sådan et show med en tryllekunster, nogle der kastede med bolde og en lille spinkel dame der slangede sig i hvad der mest af alt mindede om en hula-hop ring der var hængt op i et reb spændt ud mellem to høje bambusgrene. Det blev for spændende for de fleste vietnamesere hvilket resulterede i total trafikprop i rundkørslen eftersom de der kørte på scootere, bare stoppede midt i det hele for at se showet. En bus chauffør besluttede også at lade busplan være busplan og i stedet slukke motoren midt i krydset for at blive underholdt. Han måtte dog, under store protester, snart starte motoren igen da der efterhånden havde hobet sig en del busser op bag ham der tudede og dyttede!

Vores første dag sov vi det meste af formiddagen og tog derefter ud til Vietnam Museum of Ethnology der minder lidt om Den Fynske Landsby eller Frilandsmuseet derhjemme. Det var en super oplevelse særligt for drengene. De har bygget huse der viser hvordan man bor i forskellige egne af Vietnam. De fleste stammer har deres egen byggestil og det er spændende når man kan gå ind i husene. Vi var stort set de eneste vesterlændinge dér. Der var i det hele taget ikke mange besøgende, og dem der var, var primært andre vietnamesere. Så pludselig blev vi faktisk de mest interessante på museet og mange pegede, kom hen og ville snakke og meget gerne have taget billeder sammen med drengene. Mikkel blev hurtigt træt af det, men Tobias lader de fleste kramme ham og tage billeder. Det er altså morsomt at se når selv forretningsmænd i de stiveste jakkesæt løber hen for at få taget foto med Tobias J!

Tobias var meget begejstret for et spil de havde på museet. Spillet går ud på, at man har en meget høj bambusgren der står i jorden og ca 8 meter oppe er der spændt et tøndebånd fast til grenen. Man skal så forsøge at kaste en lille stofpose med sand igennem ringen, -lyder måske nemt, men det er det ikke! Jeg skulle selvfølgelig forsøge og kastede den komplet modsatte vej, så posen havnede i et træ! Faktisk har vi nu fundet ud af, at det er et spil som mange kærestepar spiller i forbindelse med Tet, -det vietnamesiske nytår (hvilket netop er afsluttet). Får de posen igennem ringen betyder det, at de bliver sammen for evigt!

Det med spillet har vi fået at vide af vores guide Ha fra Hanoi Kids. I morges blev vi hentet af to universitetsstuderende fra en non-profit organisation der kalder sig Hanoi Kids. Ha og Tung studerer begge banking and financing og Tung drømmer om at blive revisor. I deres fritid viser de turister rundt i Hanoi for at blive bedre til engelsk og for at lære noget om hvordan man lever andre steder i verden. Det var den mest fantastiske oplevelse! De tog os med til Ho Chi Minhs Mausoleum hvor vi (som Mikkel sagde) så en udstoppet gammel mand og videre til Temple of Litterature og efterfølgende spiste vi frokost på en lokal restaurant, spiste is på en gammel kendt isbar og fandt en hemmelig kaffebar der lå inden i en smal gyde hvor vi fik egg-coffee! Det smagte lidt som æggesnaps med kaffe J Men det bedste af alt var at lære Ha og Tung at kende. De fortalte så meget om dem selv, deres familier og hvordan man bor og lever i Vietnam, -helt utroligt gæstfrie! Anders forsøgte at tilbyde dem nogle penge for dagen, men det afslog de og sagde, at hvis vi ville give noget, kunne vi over nettet donere et beløb til organisationen. Tung fortalte, at der er ret meget prestige blandt studerende i at blive en del af Hanoi Kids. Således var der sidste år mere end 600 universitetsstuderende der søgte plads som voluntør i organisationen men kun 46 blev accepteret! Det synes jeg er helt fantastisk! Jeg kunne ikke forestille mig, at danske universitetsstuderende ville bruge deres fritid på frivilligt at vise japanske turister de hyggelige steder i København UDEN at få penge for det! -desværre….

Det var alt for nu, aftensmaden kalder lidt længere nede ad gaden