Profile
Blog
Photos
Videos
I dag er der andre mennesker på "vores" strand, -vi har ellers haft den helt for os selv i de dage vi har været her i Hoi An. Vi kom i mandags og i aften flyver vi videre til Dalat i Central Highlands. Det bliver ikke nemt at forlade Hoi An efter fem ovenud fantastiske dage her i den smukke gamle koloniby.
Sidder lige nu på La Plage (tak til Steven og Karin) der er ejet af en franskmand fra Paris der, for 4 år siden, besluttede at flytte hertil og åbne en laid back strandbar på den skønne An Bang strand lidt udenfor Hoi An. Tilsyneladende tager alle de andre turister til en anden strand, hvilket jeg ikke begriber, så vi har vores strand for os selv. La Plage har været vores faste strandbase mens vi har været i Hoi An og drengene er nærmest flyttet ind her. De har lavet strandskalle-museum, gravet dybe huller og pt er det vigtigste projekt "kaste palmegren i bølgerne og fange den igen", hvilket de går op i med liv og sjæl! Det er fantastisk for mig og Anders at se hvor godt drengene leger sammen, der er meget få konflikter og de er rigtig gode til at tage hensyn til hinanden.
I Hoi An har vi primært slappet af og nydt, at vi er kommet til varmen. Det er en kæmpe kontrast til Hanoi, der var hektisk og larmende og hvor der var minimalt plads for drengene til at "brænde krudt af". Det kan de her!
Hoi An er fuld af turister, men på trods af det, er det en fantastisk skøn by, med gamle gule kolonihuse, lanterner i alskens farver og faconer og så er her stille! I den gamle bydel (hvor vi bor) må der ikke køre biler og det meste af dagen må der heller ikke køre scootere, så der går folk bare rundt mens andre cykler.
Vi har dog også været en smule kulturelle mens vi har været her, så for et par dage siden lejede vi en bil med chauffør for en dag som skulle køre os til My Son. My Son er et gammelt Cham tempel kompleks der ligger inde i junglen. Det skulle efter sigende være Vietnams svar på Angkor Wat i Cambodia, men den sammenligning tror jeg nu ikke at det fortjener. Det sørgelige er, at amerikanerne ikke kunne lade være med at sønderbombe det gamle tempelområde under krigen, så meget blev ødelagt. Nixon beordrede dog at indstille bombning af området under resten af krigen, for at bevare det der var tilbage. Faktisk er jeg helt rørt over hvor søde og venlige vietnameserne er ved os fra vesten, når man tænker på hvor mange lidelser det folk har været igennem. Her er også en del amerikanske turister og de har jo en helt særlig plads i Vietnams historie! Turismen er dog meget koncentreret til Hoi An by og man skal faktisk kun lige udenfor byen før der ikke er skyggen af vesterlændinge og man ser bønderne arbejde i rismarkerne med vandbøfler, kvinder der sælger levende ænder og høns på markederne og børn der cykler hjem fra skole i deres fine uniformer.
Anders har været så heldig at få kontakt til 4 af hans gamle vietnamesiske kolleger fra dengang han arbejdede i Saigon og de vil alle meget gerne mødes med os når vi kommer dertil, så det glæder han sig helt vildt til! Det mener han dog kræver noget pænere tøj (!) så vi har været ved en skrædder hvor han har fået lavet en kortærmede skjorte og jeg har fået syet to kjoler. Jeg må indrømme at jeg var noget skeptisk da de kun haft to dage til arbejdet og det var stinkende billigt, -og var derfor overbevist om, at det ville være noget makværk de fremtryllede! Hentede tøjet i morges og det var bare "lige i skabet" :-) Nu ærgrer jeg mig så bare over at jeg ikke fik syet lidt mere :-)
Nå, men det var Hoi An for nu....har virkelig forelsket mig i denne lille perle og er overrasket over, at der trods alt ikke er flere der har opdaget hvor skøn den er, når man tænker på hvor svært det efterhånden er at finde et lignende sted i Thailand der ikke samtidig er overrendt af turister (tror jeg :-)
I aften går turen videre til Dalat med kølig bjergluft, vandfald, bjerglandsbyer og forhåbentlig får vi set steder hvor de producerer kaffe og silke, -glæder os!!
Mange varme knus fra os alle fire :-)
- comments



Birgitte Ebdrup Sikke en drømmerejse :) og skøn skøn levende læsning, glæder os til næste brev :) kærlige knus til Jer alle 4 herfra Røsnæs i minusgrader....mor/mormor og onkel Erik
Grethe Ebdrup Tak for at jeg også får del i jeres vidunderlige rejse.Kærlige knus fra Oldemor Grethe
Annette Kære mor, Susanne og Grethe! Dejligt at I læser med! Vi er netop kommet til Dalat og har tjekket ind på Best Western i centrum af byen (ja, det er et noget kønsløst valg, men det er billigt, 47 US, og så trængte vi bare til at sove i en god seng). Drengene sover allerede og nu glæder vi os til at vågne til nye oplevelser morgen! Mange hilsner fra os alle 4 :-)
Ryouichi Jeg er meitkg lei, mildt sagt, av Heikki Holm s og andre landsforr dere som arbeider for at fremmede skal f lov til oppholde seg her i landet. Denne saka er slett ikke enest ende dessverre. I Flor er det visst enkelte som mener at et par utlendinger (eritreere, tror jeg) heter de ikke noe slikt som Thaye? skal f bo i Norge. Til tross for at ingen som ikke er etniske nordmenn har rett til bo i Norge. Det heter "Norge for nordmennene" og "hvert land sitt folk" og det kommer forh pentligvis aldri til bli annerledes. Jeg husker at noen i L renskog for et par r siden maste om at en person ved navn Ahstok (?) skulle f bli i landet, mens en gjeng landssvikere i Mer ker har klart f en familie fra Dagestan til bli boende! Hva er egentlig galt med disse skapningene? Er de dumme eller onde, eller begge deler? Jeg er s sint, skuffa og frustrert at jeg er i ferd med sprekke!