Efter nogle rigtig gode dage i Dalat, besluttede vi at vi nu ville forlade det smukke, bjergrige Dalat for i stedet at opsøge storbyens vibrationer i Saigon. Efter pt. kun af have anvendt det lokale flyselskab til at flytte os rundt i landet, var det med stor beslutsomhed at vi valgte at bestille busbilletter til den ca. 8 timers lange bustur, således at drengene også lærte at rejselivet kan være hårdt, dramatisk, varmt og trættende. Undertegnede bookede derfor billetter og mente at jeg i pædagogikkens klare tegn, havde udfordret mine børn på fair og trods alt lidt krævende måde.

Missionen slog dog fejl. Det jeg huskede fra min tidligere oplevelser med langtursbusser i Vietnam, (hvor vigtige stikord var: DDR inspireret," A/Cén gik desværre i stykker i morgen", solide sæder og en buschauffør der kørte som om det galt hans (eller vores!) liv) var nu blevet udskiftet med en stor og flot luksus sovebus, hvor hver passager havde sin eget "flyver cockpit" med tæppe, vandflaske, vådservietter m.m. Drengene var helt i hopla og "led" under hele turen med Nintendospil, Oreos (chokoladekiks, der er blevet en fast del af familiens rejse gear) og frisk mango i stykker fra en lokal tankstation, der havde en ganske imponerende udvalgt af frugt og andre sunde lækkerier (Note: er der én i DK, der gider smide dette budskab videre til Monarch, sportshaller og andre steder hvor godtfolk mødes?)

Særligt undertegnede havde set frem til mødet med Saigon, og det var med stor begejstring af jeg langsomt men sikkert kunne genkende flere og flere ting i takt med at vi kom tættere på byen, såsom verdens største gravko kirkegård, en stor Coca Cola og en stor Red Bull fabrik (note: kan fra tidligere erfaring nævne at Red bull i store mængder både kan give racerben og racermave!), samt i stigende grad et inferno af scootere som man med garanti ikke finder noget andet sted på denne jord.

Hvis trafikken i Saigon var en opskrift, kunne den beskrives på følgende måde: - ufatteligt mange scootere, et stigende antal biler, nogle forfærdelige store lastbiler, meget få trafiklys, cykloer der tilhører en anden tid samt nogle få strikse færdselsbetjente, der med en tynd pind i hånd og en lille fløjte har yderst begrænset effekt på hele trafiksituationen (det svarer cirka til at gå på elefantjagt med en tandstik og to små sten!). Alle ingredienser blandes i en sprængfarlig cocktail, hvor generelle trafikregler i bedste fald kan betegnes som vejledende og til fri brug i situationer, hvor disse giver trafikmæssige fordele. Samlet resultat giver en skarp og krydret ret, der både kræver mod, god appetit og et vis oplevelsesinstinkt for at kaste sig over! Erindrer fortsat min søsters fugtige øjne første gang hun stiftede bekendtskab med sportsgrenen "kryds verdens mest trafikerede vej i sikre og rolige bevægelser".

Tiden i Saigon har allerede nu budt på mange spændende oplevelser, hvor vi blandt andet har været på Ben Thanh markedet (stort indendørs marked, hvor alle sanser bliver påvirket på én gang), vi har set min gamle lejlighed (huskede den som en cool og lidt penthouse agtig lækker sag - kan her 10-11 år efter konstaterer at det ikke er alt der ældes med ynde!) samt konstateret at Saigon har flyttet sig helt enormt de seneste 10 år - fra en være en noget ustruktureret storby til at være en moderne og helt klart up-coming storby som vi kommer til at høre meget mere til de kommende årtier.

Efter mange spændende oplevelser, sænkede vi de kulturelle parader og pakkede drengene og badetøjet og drog af sted med hyggelig chauffør, Toni, (som på imponerende vis kunne inddrage ordene "same-same" i så godt som alle sine sætninger, uden at det virkede helt skævt!) til en kæmpe stor park, der både bød på mange forlystelser og et enormt badeland. Stedet var virkeligt flot og meget gennemført. Særligt gjorde en meget stor krokodille farm placeret bagerst i parken stort indtryk, hvor vi oplevede action på nærmeste hold idet man kunne fodre krokodillerne med en mindre træfiskestang med en stor klump kød for enden af linen. Faderen i vores familie havde naturligvis så travlt med at underholde alle i nærmeste omkreds med mange kreative indslag, at de lokale overvejede at finde en hjertestarter frem til pågældende person, da en ordentlig basse af en krokodille (de kunne blive op til 4 meter lange), flåede kødet af hans fiskestang mens han var "lidt" ukoncentreret!

Turen i forlystelsesparken blev rundet af med en tur i badelandet, hvor vores hvide kroppe (og måske undertegnedes hårvækst!) tiltrak en del opmærksomhed fra de lokale. Igen måtte vi i øvrigt konstaterer at ham der i tidernes morgen opfandt fløjten (eller megafonen for den sags skyld) ikke har levet helt forgæves!

Aftenen blev afsluttet med en rigtig god middag på en meget hyggelig restaurant…….. :O)

Mange hilsner fra os alle,

Anders