Profile
Blog
Photos
Videos
Glimt af Costa Rica
Nuvaerende position: Guatamala. Igen er jeg bagud. Det beklager jeg. Maaske har der ikke vaeret roen til refleksion, maaske ikke overskuddet. Rejsen har efterhaanden taget en anden form. Selskab goer meget. Fast selskab forandrer meget. Men jeg nyder det. Nyder saerligt Milles selskab. Men Mille er nu - Mille er Nicaragua og Guatemala. Meget er haendt foer hende: Colleen, Tony og Costa Rica er alle overstaaede kapitler. Fortaellinger om og med Mille foelger inden laenge. For nu et skridt tilbage:
Costa Rica.
Det var et gensyn. Et gensyn med et utroligt smukt land, jeg forbinder med en god tid; gode oplevelser, gode mennesker og en form for begynden-finden-mig-selv, hvis man kan tale om noget saadant. Gode minder, hoeje forventninger. Hoeje forventninger er hurtigt lig med skuffelser. Ogsaa i dette tilfaelde. Ikke hvad angaar alt. Bestemt ikke, men mit overordnede indtryk af landet er aendret.
I loebet af blot fire aar er Costa Rica blevet et Costa AmeRica. Hvad der for fire aar siden var et lettilgaengeligt latinamerikansk land, er nu blevet et for tilgaengeligt amerikaniseret latinamerikansk land, hvor stort set alle taler engelsk og man skal insistere paa at tale spansk, hvor langt det meste nu regnes i dollars fremfor den lokale valuta Colones, hvor alle gaar ud fra, at du er 'gringo' (amerikaner) og hvor de fleste backpackere naermer sig flashpackeren med luksurioese transportformer i aircondition-minibusser fyldt med andre hvide mennesker fremfor de offentlige chickenbussers varme, hoej salsamusik og langsomme bumlecharme.
Smaa kystbyer som Jaco og Tamarindo er blevet til smaa Amerika'er; fyldt med McDonalds, Burgerking, kaempe malls, haeveautomater paa hvert et hjoerne, kokain i krogene, roeverier paa strandene, hoejhuse og luksushoteller samt afspaerede spa-resorts og privatstrande.
Rige amerikanere ejer og bosaetter nok snart mere jord i Costa Ricas naturskoenne omraader end ticoerne selv goer. "Se vende" eller oftere "For sale" ses langs hver en landevej og i enhver stoerre by findes ejendomsmaeglere, der alle annoncerer paa engelsk, hvor ejeren taler engelsk eller er amerikanerog henvender sig til amerikanere.
Flere steder paa menukortene er casados (den traditionelle tallerken bestaaende af enten kylling, fisk eller oksekoed akompagneret af ris, boenner og en smule groentsager) nu erstattes af hamburgesas og papas fritas. Hvor blev boennerne og risen af? Vaek. Ligesom Costa Rica. Istedet har vi nu et eskalerende Costa AmeRica.
Men som ethvert andet sted goer mennesker steder, forandrer steder, forbedrer steder, omvender indtryk og saetter aftryk. Colleen, Tony, Amar, Chris, Juan Luis og Sascha. Folk, der giver indtryk med eftertryk.
Humoerbomben og spasmageren Colleen spredte glaede og smil under gensynet med La Fortuna og Volcan Arenal samt Brasilito og det nordlige Peninsula de Nicoya.
Tony, den altomfavnende og evigt hjaelpsomme tico, bragte endnu engang indsigt i Costa Rica og tico-kultur og mentalitet med sin aabenhed, naestekaerlighed og til enhver tid positive og uselviske livsindstilling.
Amar, Juan Luis, Chris og Sascha udgjorde kransekage figurerne paa mit ultimative yndlingssted; Montezuma, der selvfoelgelig ogsaa har aendret sig, men som formaar at fastholde en del af det, det var og stadig er. Italieneren paa et af de lokale hostels er om muligt blevet endnu skoerere, vandfaldende er blevet taet befolkede og strandene mere besoegte, men hvorend du ser, er stedet smukt, naturen bjergtagende, vandet beroligende uroligt, menneskene smilende og indbydende, stemningen tranquilo, omfavnende og opslugende. I glimt faar man Costa Rica. Det er lige indtil, at en luksusliner fyldt med blege middelaldrende amerikanere laegger til for en eftermiddag. Invasion. Costa AmeRica.
Jeg elsker glimtene. Jeg rejser for glimtene. En evig soegen efter glimt - det er at rejse.
Glimt af Costa Rica.
- comments