Profile
Blog
Photos
Videos
Argentina - alt i én
Spanien, Frankrig, Italien, Sweiz og New Zealand pakket ind i latinamerika
Hovedstaden, Buenos Aires, ligner en europaeisk storby - nogen siger Madrid. Det skal jeg ikke kunne udtale mig om. Jeg har aldrig vaeret der. Jeg siger Barcelona. Som Barcelona baerer byen praeg af en blandingsstruktur. Forskellige omraader med forskellige karakteristika. Det spaender fra alt fra den aeldste og fattigste bydel, La Boca, med de mest farvestraalende huse bygget af overskudsmateriale fra havneomraadet til kunstnerkvarteret San Telmo med spanske koloniale bygninger og brostensbelagte gader over til det mere velhavende kvarter, Barrio Norte, med fransk arkitektur og parkstruktur til det nyeste havneomraade Puerto Madero med modernistiske hoejhuse og glasarkitektur.
Jeg boede i San Telmo, hvor jeg en soendag aften oplevede noget ganske fint ovenpaa en aften med argentinske boeffer og roedvin. De stille gader syntes pludselig at lade sig gennemstroemme af hoeje, livlige og indbydende latinamerikanske trommerytmer med dertilhoerende smaa naermest steppende fodtrin fra dansende argentinere. Den lokale markedsplads var kun svagt oplyst og indtaget af omraadets beboere. Alle dansede. Ingen kunne staa stille. Musikken stroemmede ud i alle afkroge og fyldte alle med glaede, smil og bevaegelser, der synes at tyde paa, at noget indeni ville ud - gennem arme, foedder og hofter.
Dét var smukt, fint og skoent. Det var latinamerikansk i sit es.
Det er spanien, Frankrig og latinamerika i én by.
Men ikke bare Buenos Aires er alt i én. Argentina er alt i én. En pakkeloesning. Og en fin én af slagsen. Det er alt fra tropisk til arktisk.
Den tropiske del indkapsles af den nordoestligste del af landet, der graenser op til Brasilien og Paraguay. Paa graensen mellem Argentina og Brasilien ligger nationalparken Iguazú, der huser Foz de Iguazú. De mest betagende, voldsomme vandfald. Jeg er nu overbevist om, at saa meget vand paa én gang frigiver endorphiner. Det maa de goere. Synet og lyden spreder en en sitrende glaede, der kun forstaerkes af de knaldgule sommerfugle, der flyver om dine oerer.
Den arktiske del maa jeg gemme til en anden god gang. Tid er der ikke altid nok af. Underligt, naar der er 6 maaneder. Det burde vaere rigeligt med tid. Men nej. Mit sydligste punkt i Argentina bliver Bariloche i det midtvestlige Argentina. Det bevaeger sig dog stadig over i et markant andet klima.
Det er Sweiz og New Zealand pakket ind i Latinamerika.Her er de klareste blå søer overalt, omgivet af bjerge, golde klippeformationer, de grønneste skove og den smukkeste turkisblå himmel. Bariloche er en droem for enhver.
Naturen er svaer at beskrive med ord. Se billederne. De yder den end ikke retfaerdighed. Maaske en beskrivelse af et par treks, jeg har vaeret paa, kan hjaelpe paa fornemmelsen af stedet.
Cerro Catedral. Det er det vildeste, overvældende, betagende, smukke og mest frygtindgydende trek, jeg nogensinde har taget. Det var en krydsning mellem trekking, rockclimbing og bjergbestigning. Det var et 9 timers trek, der startede på toppen af et bjerg (omkring 2200 meter), hvorfra der var den mest fantastiske udsigt til snedækkede bjerge, søer og dale. Resten af trekket bestod af at gå rundt om hele toppen og hele vejen ned af bjerget efterfølgende. Det betød, at vi krydsede bjerget med ca. 4 timers rockclimbing på de stejleste skråninger uden nogen form for sikkerhed. En tur der endte ved de mest betagende roedlige, golde Mars-agtige landskaber med blå laguner, hvorefter turen gik ned af i godt 3 timer.
Det var så ufatteligt smukt, at jeg ikke kan beskrive det.
Det var en spontan tur, som overraskede mig saa enormt meget. Aldrig har jeg set eller oplevet noget lignende. Vidunderligt. Det har braendt sig fast paa nethinden. Ligesom solens straaler har braendt sig fast paa mine kinder.
Et andet trek ledte os ud til foden af en stor gletscher (11 kilometer bred og 60-80 meter hoej). Vi saa den fra to forskellige dale, som gav to helt forskellige indtryk af gletscheren. I den ene dal var gletscheren helt fremskreden ned i dalen og var sort, da isen var blandet med vulkansk aske fra en vulkan, der var det foer sidste istid. Det er den ene ud af verdens to srote gletschere. Det var et meget specielt syn. Den anden dal ledte os frem til en 500 meter hoej klippevaeg, hvor den hvide/lyseblaa gletscher var skreden helt frem til kanten af klippen paa toppen, hvorfra der dannedes et vandfald, som faldt ned og blev til floder, der ledte videre igennem skoven og ud i soeerne.
Betagende. Smukt. Fascinerende. Imponerende.
Ord kan ikke beskrive det godt. Jeg formaar det ikke i hvert fald.
Billeder yder det ikke retfaerdighed. Men de forsoeger. Jeg forsoeger.
Ikke alle dage er saa imponerende. Men alle er berigende.
Jeg laver en masse forskellige ting, betydelige som ubetydelige. Lige som det skal vaere. Og ikke for meget alene. Ogsaa som det skal vaere.
Alt er godt. Alt er rigtig godt!
- comments