Så er det blevet tid til vores sidste blog, vi sidder her lørdag aften kl. er 23 og der er 4 timer til vi skal køre i lufthavnen for, at hente vores gæster. Vi har en hel masse ting vi skal nå, så vi regner med at vi sagtens kan fordrive tiden, så er spørgsmålet bare om vi kan holde os vågne. Vi er ret spændte på at de kommer, så mon ikke det går :)

Mandag d. 14. juni skulle Danmark spille deres første kamp, den skulle vi selvfølgelig se, så vi tog til Central, som er den lokale landsby, der har Schafi (ansat på Kids of Africa) et sted, hvor han normalt viser film, men i disse tider bliver der vist World Cup. Det var selvfølgelig ikke den bedste kamp, men vi havde det rigtig sjovt specielt fordi, udover os var der kun ugandiske mænd, som synes det var meget mærkeligt/interssant at se to hvide piger se fodbold. Men vi skulle jo støtte vores hold :)

Tirsdag morgen startede vi et projekt med topclass, hvor de først skulle hjælpe hinanden med at tegne sig selv i fuld størrelse, derefter male den og klippe den ud, så de havde lavet en tro kopi af sig selv. Det er hvad vi har brugt vores formiddage på de sidste par uger, det har været rigtig sjovt at lave sammen med dem, og de fleste var rigtig gode til det, der var dog nogen der glemte at lave skuldre, så de fik et kæmpe hovede, og det var heller ikke alle der var lige gode til at klippe, så de mistede en arm eller et ben, men det var ikke mere end at vi kunne redde det med lidt tape.

Tirsdag nat rejste Christan på ferie i USA, hun kommer tilbage i slutningen af juli måned, da hun har skrevet kontrakt med Kids of Africa for 2 år. Den sidste 1½ uge har vi været hele alene muzunguer, men det er nu gået meget godt, det værste der er sket er at vi er blevet banket op om morgenen, fordi der ikke har været nogen på kontoret og nøglen lå hos os, men det har været lige til at klare.

Onsdag d. 16. juni var Winnies fødselsdag og hele Afrika fejrede hende med African child celebration. Det blev afholdt i Entebbe, hvor diverse skoler, børnehjem osv. mødte op. Vi var der ca. kl. 10.00, vi havde 10 børn med, 2 lærere og en socialrådgiver. Der var sat telte op på en kæmpe plads, og der stod en hel masse skoler klar til at gå march. I følge programmet skulle guest of honour komme kl 10.00 og derefter kunne det oficielle program starte, de blev ved med at sige at hun var lige på trapperne, men hun kom bare ikke. Børnene begyndte at gå march, og der var et blæseorkester der spillede til. Derefter var der en masse forskellige kor og skoler der sang en sang, eller lavede et lille skuespil, eller dansede. Da kl. så blev lidt over 12.00 kom guest of honour endelig, vi kiggede i programmet og prøvede at finde ud af hvor vi var henne, men det var ikke rigtig til at gennemskue. Til vores store skræk, var vi kun ved kl. 10.00 så endnu en gang gik hele marchen igen, denne gang var der bare endnu flere børn med. Alting var rigtig forsinket, og heller ikke vildt interessant. Alligevel var det en god oplevelse, for man var ikke et øjeblik i tvivl om, at det ar typisk ugandisk. Da kl. blev 13.30 og vi var midt i talerne, blev vi enige om at vi hellere måtte gå ud og finde noget frokost og komme hjem, og det var vi ret glade for.

Om aftenen skulle vi til Kampala, og fejre Winnie´s fødselsdag, vi havde aftalt med Margit at vi skulle ud og spise, så vi fik lækker indisk mad og en flaske rødvin, og så var den fødselsdag reddet :)

Lørdag d. 19. juni var vi i National Theatre i Kampala, for at se en ballet. Det var en helt kanon oplevelse. Det var en ballet blandet med kong fu, så det var en kæmpe oplevelse. Børnene var ret imporneret over, hvad der skete på scenen, de havde hverken set ballet eller kong fu før. Da vi stod ude og ventede inden showet, stødte vi lige pludselig ind i Robert, han kendte en som skulle danse med, og havde derfor fået en billet til det samme show. Det var lidt sjovt, at vi lige mødte ham der.

Om aftenen tog vi med Widar til Central, for at se fodbold. Det var rigtig sjovt, specielt fordi det var mod cameroun, så unganderne holdte med dem fordi det er et afrikansk land, det var meget fedt at gå derfra som vindere :)

Søndag var vi i Central og besøge teacher Abi og hendes søn Eiljah. Det var en rigtig hyggelig dag, vi var der hele dagen og vi blev fodret næsten lige til vi brækkede os. Aldrig før har vi fået så stor en position mad, og fordi det mest bare er stivelse mætter det så hurtigt, så vi kan ikke på nogen måde følge med uganderne. Det er lidt problematisk, for det er uhøfligt at sige nej tak, men når man har det helt dårligt fordi man har spist så meget, så kan man jo ikke blive ved. Det forstår uganderne bare ikke helt. Det var en rigtig hyggelig dag, og det var lidt sjovt at se den store forskel der er på deres og vores liv. De laver mad over kul, de vasker tøj i en balje med koldt vand, de henter vand i jerry cans, de har generelt rigtig meget at se til, fordi de skal gøre så mange ting selv, som vi er vant til bare er der.

I mandags var vi ude og besøge SOS. SOS er en kæmpe organisation, bare i Uganda har de 4, snart 5 børnelandsbyer. Den vi var ude og besøge havde 120 børn, og det var den mindste. Selve landsbyen er bygget op på samme måde, som Kids of Africa, hvor de bor som familier i huse, de går på de lokale skoler, men de har også en børnehave i landsbyen som lokalsamfundet kan gøre brug af. Derudover har de også en klinik, som lokalsamfundet også kan gøre brug af. De hjælper lokalsamfundet på den måde, de skal stadig betale for behandling, men det er billigere end på andre klinikker.

Onsdag tog vi til Kampala hele dagen. Vi startede med at tage ind på Buganda road, hvor der er en skrædder der specialsyer kjoler, vi endte med at bestille 2 kjoler hver, så vi glæder os rigtig meget til vi skal ind og hente dem i næste uge. Vi havde en frokost aftale med Johnson og Robert, så vi inviterede dem på pizzaria. Det var rigtig hyggeligt. Bagefter kørte vi i Garden City, hvor vi skulle købe nogle gaver, da vi havde lidt tid til overs nåede vi lige en tur forbi manicure og pedicure salonen, inden vi tog i biffen og så Sex and the city 2. det var en rigtig girlie dag, men det var super lige at have sådan en dag, inden de allesammen kommer, vores rejse sammen er jo snart ved at være slut.

Torsdag var vi i Central og se Danmark spille endnu en gang, det var der dog ikke meget sjov ved udover Winnie der sidder og råber "Der var Off Side" og har 10 ugandiske mænd til at glo på hende. Vi havde dog mest bare lyst til at gå efter 1. halvleg, det var ikke den mest fantastiske kamp.

Fredag startede vi på at pakke vores ting ned, det var lidt mærkeligt her ser så underligt tomt ud nu, vi har dog ikke fået pakket alt ned endnu, det sidste må komme i morgen, men vi når det nok. I dag havde vi lavet en aftale med en frisør som skulle flette vores hår. Vi skulle være der kl. 9, og Abi havde fortalt os at det tog lidt over en time, så vi forventede at være færdige omkring middagstid. Det endte med at tage 5 timer per mand, hvor vi sad på vores flade på et betongulv. Men nu har vi da fået flettet vores hår, det er blevet meget fedt, selvom vores hovedbund klør, og det strammer lidt. Det går forhåbentligt snart over.

Nu er der kun 2 timer til vi skal ud og hente dem i lufthavnen. VI GLÆDER OS!!

Det var så slutningen på vores eventyr hos Kids of Africa i Uganda, der kommer ikke flere blogindlæg fra os nu. Vi skal ud og være turister fra nu af, så det vil vi koncentrere os om i stedet for :)

Knus fra Uganda.

Winnie og Vibeke