Hejsa alle sammen

Vi har været lidt ringe til at få skrevet et nyt blogindlæg, men der sker bare så meget og hver gang vi sætter os til computeren, så føler vi der er 117 ting vi lige skal have klaret. Men vi vil forsøge at gøre det ugentligt fremover, så der også kommer noget nyt til jer læsere;)

Vores sommerskole har været oppe og køre.. Vi var ude at købe møbler til huset for 1,2 millioner ugen inden børnene fik ferie og så fik vi ellers sat det hele i stand.. Vi har i løbet af de sidste to uger haft to forskellige hold derude og man må sige, at vi selvfølgelig får mere erfaring, men der er også stor forskel på, hvordan den enkelte uge forløber. Fordi det er afhængigt af hvem, der er derude sammen med os.Vibeke og jeg er madmødrene, som står for at tage nogle af børnene og så lave med sammen med dem og så klare det andet hold opvasken. Holdene bliver så byttet lidt rundt hele tiden i løbet af ugen, så de ikke hele tiden er sammen med de samme. Så vi står sådan set for alt det praktiske og så er enten Christen eller Olivia + en ugandisk lærer derovre til at hjælpe børnene med det faglige, som enten er matematik eller læsning. Vi skal have endnu et hold derover her i morgen, men det bliver nok også det sidste hold. Det er kun de ældste, der er store nok til det. Vi havde 4 af de lidt yngre derovre, sammen med de 5 ældste drenge i sidste uge. Og man må sige at de yngste så det mere som en ferie og fik derfor ikke lavet helt så meget, samtidig med at de ikke var helt nemme at holde styr på altid.

Vores weekender er gået med lidt forskellige ting. Den første weekend vi var her, var vi et smut i Kampala, hvor vi mødtes med Simone i Garden City, som er et shoppingcenter inde i Kampala.. turen derind var et rent helvede for mit vedkommende. Vibeke var godt klar over hvor elendigt de kører hernede, så hun sad ikke og knugede sig til sædet på samme måde som jeg gjorde.. Der er ingen form for normal kørsel, og som uganderne selv siger "De kører som løver, ellers kommer de ingen steder", dette betyder at de alle presser frem af hele tiden og er lige ved at køre ind i hinanden konstant. Der ud over køre der Boda-boda'er rundt over alt.. En Boda er en knallert, hvor man kan betaler føreren for at blive kørt hvor man nu skal. Disse Boda'er kan simpelthen være over det hele og det er til tider livsfarligt at sætte sig op på sådan en. Men efter noget tid hernede vænner man sig til deres kørsel. Simone har privat chauffør hernede, som vi også har fået lov til at bruge og han skal have 40.000 for at køre os de ca. 20 km. der er fra Kids til Kampala, hvilket svarer til ca. 120 dkr. Så det er billigt og rart at man ved man kan stole på chaufføren:D

Vores anden weekend deltog vi i family fun run på ISU, hvor Dorte og Tages piger, Ida og Astrid går i skole. Det var dælme noget af nogle bakker vi skulle op og ned ad, men vi havde en rigtig hyggelig dag. Sidste weekend stod den så på lidt shopping inde i Kampala, fordi vi manglede godt nok noget tøj. Sandet hernede er rødt, så ens hvide og lyse tøj bliver hurtigt misfarvet. Samtidig må man ikke vise mere af sine ben end til knæene og det var vi ikke klar over hjemmefra og det er ikke lige de lange shorts vi har fået med os. Efterfølgende var vi ude at spise på en lækker restaurant og maden hernede er virkelig billig. Hver gang Vibeke og jeg er ude og spise betaler vi samlet og det bliver aldrig mere end hvad det koster for en person at spise på en cafe hjemme i Danmark, så det er mega nica:D Da vi havde spist tog Harriet, en ugandisk pige, som Simone har lært at kende hernede, os med på bar/club. Så fik vi også set lidt på nattelivet her i Kampala.

I går var vi så i Kampala med Simone igen. Vi var først inde og finde et par briller til mig. For heller molevitten bliver det 300.000 hvilket svarer til 825 dkr., så det er sygt billigt og det er et par fede briller:D Efter frokost mødtes ved med Robert, som var houseboy ved Helle, da hun boede hernede. Han tog os med på Owino, et kæmpe maked, med sygt smalle gader og ugandere, der står og råber efter os hele tiden. Så ubehageligt. Robert gav os instruks om at holde hånden på vores taske inden vi gik ind og så gik han bag os derinde, fordi det oftest er der tyvene stjæler fra. Vi kunne ikke holde ud at være der mere end 20 minutter, så ville vi ud igen. Det var simpelthen så ubehageligt. Vi tog derfor en Boda… Hvilket vi aldrig havde troet vi skulle gøre inde i Kampala by, ud til Buganda Road, hvor der ligger en lille kaffe-cafe, der hedder 1000 cups of coffee. Her fik vi en rigtig dejlig kop kaffe, cappocino eller latté. Og så stod den ellers på craft market. Meget mere behageligt.. De små boder havde godt nok det samme næsten alle sammen, men der var næsten ingen mennesker og meget mere fredeligt end Owino. Vi fandt mange ting her vi gerne ville have med os hjem, men vi gad ikke lige købe det hele nu, for vi skal jo også dertil når Daniel, hans forældre og Frederik kommer, så det ventede vi lige lidt med. Om aften var vi ude og spise på en rigtig lækker Indisk restaurant, for lige at fejre Vibekes fødselsdag, som er på tirsdag. Det var en rigtig fin restaurant, hvor tjeneren trak stolen ud for os, lagde servietten ned i skødet på os osv. Så det var meget fornemt og stadig utrolig billigt for os.

Nå, nu til de lidt sjove episoder vi har haft her de sidste par uger.. og dem er der dælme mange af.

Fredag morgen for 2 uger siden havde vi været ude at løbe om morgen. Jeg var kommet ud af badet, så Vibeke samler sit håndklæde op fra gulvet for at gå ud i bad. Men netop som hun løfter det op kravler der en kakerlak ud. Vi skriger og Vibeke smider håndklædet ned over den igen. Jeg tager hurtigt tøj på og render ned for at se om Tage ikke kan komme op og hjælpe os, men der er kun Jennifer, deres housemaid hjemme, så jeg går op igen. Vi tager begge sko på vores bare fødder og væbner os med en løbesko i hånden, så vi er klar til at gå til angreb på kakerlakken. Jeg løfter håndklædet og smider det over i siden af værelset, men jeg tør pludselig ikke slå kakerlakken med min sko, så den forsvinder ind under sengen, hvor vi ikke kan se den. Vi kommer ud på badeværelset, hvor jeg holder vagt for kakerlakker, mens Vibeke er i bad. Da hun er færdig tager vi hurtigt hendes tøj med ud i stuen og lukker døren til værelset.. så spæner vi ned til Jennifer og spørger om hun kan hjælpe os. Hun griber en kost og så går hun ellers op og dræber den ulækre kakerlak for os. Hun var seriøst dagens redning, ellers var vi aldrig faldet i søvn i vores seng igen.

Onsdag i forrige uge var vi tilbage på Kids for at hente noget mere mad, som vi skulle have med over til Bugiri og lidt tøj. Nede i køkkenet er der 3 rum, hvor de har forskellige ting inde. Vi skulle have fat i sådan nogle kurve de har hernede, så vi kunne fylde dem med grøntsager. Vibeke går ind i rummet, tager fat i kurvene og så flyver der ellers en rotte forbi hende i luften. Hun nåde kun lige at se halen. En af arbejderne i køkkenet gik derind og lukkede døren. Et kvarter efter kom han ud og rotten lå død på gulvet. Men den var godt nok ulækker. Vi fik fundet de ting vi skulle bruge pakkede ved det hele i en stor blå spand vi skulle have med derover til skrald. Samt vores tasker, der var fyldt og som sad på ryggen af os. Vi kunne ikke løfte spanden derover, fordi vi havde så mange ting i den og vi skulle jo også have vores cykler med tilbage. Så spanden blev placeret på bagagebæreren på Vibekes cykel, vi holdte fast i hver vores side og så trak vi ellers af sted med det hele. Vi følte os godt nok som rigtige afrikanere på det tidspunkt, for hvis der er nogen der kan læsse alt på en cykel lige meget hvad, så er det altså dem.. Selv dyr kan de køre rundt med på både Boda'erne og på cyklerne:D

Onsdagen var noget af en begivenhedsrig dag for os. Der var kæmpe fest ved naboen, hvilket startede om eftermiddagen og varede til langt ud på natten, så vi regnede ikke med at få meget søvn. Men vi måtte jo i seng, så vi lagde os ind og læste lidt. Da Vibeke lagde sig hørte hun en lidt underlig lyd, men tænkte ikke mere over det. Bedst som vi lå og læste gik braste seng så sammen i Vibekes side oppe ved hendes overkrop. Så mens hendes overkrop lå halvvejs nede ved jorden, lå hendes ben stadig oppe på sengen. Og jeg begyndte så bare at skraldgrine, for det var mega sjovt, men Vibeke skulle lige komme sig over chokket et kort sekund inden hun joinede mig. Vi stod ud af sengen og overvejede mulighederne. Tage to madrasser, sætte et myggenet op og redde en ny seng på gulvet, eller forsøge at samle vores egen. Vi valgt at samle vores egen, fordi vi orkede ikke at sove på gulvet, vi skulle bare have en god nats søvn. Vi hev madrassen af og fandt ud af at det "gitter" madrassen ligger på for det første ikke er langt nok alle steder til at nå fra den ene side af sengen til den anden. Men nogle af sømmene var også gået ud af brædderne. Vi drejede "gitteret", så de korte brædder var nede i min fodende, for det er ikke ligefrem, der den meste vægt af kroppen ligger og så fandt jeg ellers en hammer frem fra værktøjskassen og slog sømmene på plads igen, mens Vibeke holdt fast. Da vi var færdige sørgede vi får at de brædder, der kunne nå fra den ene side til den anden lå på, så det da gav den mest mulige stabilitet. Men de næste 2 nætter sov vi ikke super godt, fordi vi hele tiden var bange for at vende os og det hele så bare ville falde sammen igen… :D

På Bugiri er der en del geder og de kan ikke lide at være uden for når det regner, hvilket de heller ikke kan tåle ifølge Tage. Det har regnet en del i løbet af de sidste to uger, specielt om natten. Torsdag i forrige uge, mens vi var ved at lave mad var der så en ged, der forsøgte at gå op på vores terasse, for at komme i tørvejr. Men da den så os alle sammen skyndte den sig hurtigt at komme ned igen. Efter lidt tid satte vi os til bordet og begyndte at spise. Midt i maden kom en ged så pludselig op af køkkentrappen og ind af den åbne dør. Og så stod den ellers bare der og gloede på os alle sammen. En af pigerne, Diana rejste sig og gik over for at skræmme geden, for at få den ud igen. Men det lykkedes ikke. Tvært i mod begyndte geden at gå hen i mod hende, så hun blev bange og rendte over tilbage på sin plads. Vi begyndte alle at grine og det larmer en del, så geden rendte hurtigt ud, dengang flere af dem også begyndte at rejse sig.

Nå, det var da vist det hele for denne gang. Vi skal nok komme med en opdatering om ca. en uge igen. Vi skal godt nok lige til Jinja og holde total fri sammen med Simone inden hun tager hjem ugen efter. Så det bliver total luksus med swimmingpool, afslapning osv. Og det er noget vi har set rigtig meget fremtil:D

Knus og kram

Vibeke og Winnie