Profile
Blog
Photos
Videos
Hej med jer!!
Så er det blevet søndag morgen og vejret er forfærdeligt. Det stormer udenfor og det er vildt overskyet, så det er kun et spørgsmål om tid før, det står ned i stænger - så gad man godt man var i Danmark i stedet for.
Siden sidst har vi fået os etableret i vores nye lejlighed, vi nyder at det hele går efter vores eget hoved, og at vi selv kan sørge for lidt aftensmad, de fleste aftener er det meget simpelt med noget frisk salat, men det er guld værd for os, fordi det er absolut ikke det vi har fået mest af hernede.
Hverdagene har vi brugt i børnehaven, hvor vi har hjulpet til. Vi må nok sige at vi er ved at have fået nok. Vi er ved at have fået nok af hele tiden at have et barn hængende på nakken, og desværre er det sådan at de ikke lytter efter os, men kun efter deres ugandiske lærer. En stor del af det er nok også, at de ikke kan forstå os 100 % så selvom vi prøver os frem med simple gloser, siger de små børn tit bare "yes" selvom de slet ikke har forstået det. En ting som de dog allesammen forstår, er hvis vi siger "jeg tager dig hjem til din mor" så opfører de fleste sig noget bedre, for det vil de helst ikke.
Aftenerne har vi brugt på at få indhentet vores dagbogsskriveri, og på at få sendt mails og lavet opdateringer til jer, samt smide billeder ind. Vi har fået internet i lejligheden, så det er en stor hjælp. Det er dog langt fra hver dag det virker, men sådan er det nok bare når man bor i Uganda.
Fredag den 28. maj havde vi sports dag og afskedsfest for Olivia. Hun har været her i et halvt år. Først havde vi cykel konkurrence på fodboldbanen, hvor vi skulle se hvem der var hurtigst på cykel. Bagefter viste børnene nogle forskellige ting, som de har øvet sig på. Det første var et modeshow, hvor de gik catwalk. Efterfølgende vidste de to skuespil Snehvide og den store stygge ulv. Til sidst vidste nogle af de store en dans. De gik rigtig meget op i det, så det var super sjovt at være med til. Der var også blevet stillet højtalere op, så der var musik og alle gik og dansede. Olivia fik en ugandisk kjole i afskedsgave.
Weekenden den 29. og 30. maj gik med total afslapning for vores vedkommende. Vi læste en del og så en hel masse film, så det var en rigtig hyggelig weekend. Vi tog os lige sammen til at køre ud og hente brød med børnene om eftermiddagen og søndag var vi et par timer ved en strand i nærheden, sammen med nogle af de ældste børn. Vi spillede volleyball så det var rigtig sjovt.
Mandag morgen skulle vi så sige farvel til Olivia og tirsdag aften sagde vi farvel til Aimee (Olivia søster), vi kørte hende til lufthavnen, vi havde ikke lige noget bedre at give os til. Så det var fint med en lille køretur :)
Mandag aften lavede Dorte forresten lasagne til os, det var sindsygt godt. Der skal ikke længere den store kulinariske oplevelse til for at imponere os, så længe det ikke er Matooki, Kasawa eller noget andet af deres tørre stads, så er vi efterhånden glade.
I torsdags var det Martyrs dag i Uganda, så børnene havde fri fra skole. Vi tog med Tage og den schweiziske kok til Jinja på en en dags tur. Det var en rigtig hyggelig dag, hvor vi fik set lidt af Jinja vi ikke havde set sidste vi var der. Vi tog blandt andet til Bujagi falls, hvor man kan se alle river rafterne sejle igennem et ret stort vandfald, det så ret fedt ud og vi blev ret fristet af at stå og se på det. Det blev dog kun til en lille bådtur til os, hvor vi kom over på en ø, gik en lille tur og kom helt tæt på et lidt mindre vandfald. Vi må vente med River Rafting til en anden god gang.
En af de rigtig sjove ting ved Uganda er deres skilte vi så et par sjove i Jinja. F.eks. "Avoid morning sex Africa" og "Hassan muzungu bording house" - Jeg smider lige et par billeder ind, for det er rent faktisk rigtig det stod der virkelig. Generelt har de et sjovt forhold til skiltning, man skal nærmest bare have et hul i jorden så kan man sætte et skilt op om det. Hvis det er en eller anden form for reklame, er det altid "det bedste i hele Uganda"
Fredag aften var vi i National Theater fordi den internationale skole viste Alladin. Astrid, Dorte og Tages datter var med i stykket, hun var tæppe. Vi var afsted med 9 børn, Dorte og Tage, Christan og Ida (Dorte og Tages anden datter) De var rigtig dygtige og de vidste en rigtig underholdene udgave af Alladin, der var virkelig meget god humor i.
Lørdag havde Winnie og jeg bestemt os for, at vi ville til Entebbe og se zoo og botanisk have, vi tog 10 børn med og Widar som kørte os. Det var rigtig hyggeligt at være afsted sammen med alle de børn, specielt fordi vi tog nogen af dem med, som ikke kommer så meget ud. Botanisk have var dog ikke lige hvad vi havde forventet, det var faktisk bare en stor park man kunne køre rundt i, så var der masser af steder man kunne sætte sig ned med sin picnic kurv, men det var også det. Vi var ret hurtigt ude af botanisk have igen, men zoo var derimod rigtig godt. De havde formået og få det til at se mere naturligt ud end i mange andre zoo, der var ikke bur og gitter rundt om alle dyrene så det var rigtig fint.
Vi har det stadig rigtig godt hernede, men vi er begyndt at tælle ned til Daniel og Frederik kommer, der er kun 3 uger til nu så det er rigtig dejligt. Vi glæder os helt vildt til de kommer så vi kan vise dem det hele. :)
Håber alt er vel hjemme i Danmark :)
Knus Winnie og Vibeke
- comments


