Profile
Blog
Photos
Videos
Hejsa
Vi har desværre haft problemer med vores blog, så vi har ikke haft mulighed for at opdatere jer før nu :)
Vi er kommet rigtig godt til Uganda, vi havde lidt problemer på rejsen herned, men alt i alt gik det godt, og vi var kun 1 time forsinket. Efter 24 timers rejse var vi total smadret, så det var fint at vi kom natten til søndag. Søndag er nemlig den eneste fridag på børnehjemmet, børnene går i skole fra mandag-lørdag hernede. Vi fik derfor en meget blød opstart, hvor vi fik rig mulighed til at gå rundt og se hvad der foregår i landsbyen og møde nogle af de ansatte + alle børnene.
Her bor 92 børn fordelt på 10 huse. Der er en ugandisk kvinde, som fungerer som mor i hvert enkelt hus, der spiser de morgenmad og aftensmad. I børnelandsbyen har vi babyclass, som svarer til vuggestye, middleclass som svarer til børnehave og topclass, som svarer til børnehaveklasse eller en forberedende undervisning, så de kan blive klar til at komme i skole. De ældre børn går på den lokale skole. De børn som er anbragt her har ikke nogen forældre, og her er børn i alle aldre helt fra 1 måned og op til 13 år.
Vi har i den første uge observeret en hel masse og været med i både middleclass og topclass. Man skal dog lige vænne sig til, at det hele er en smule anderledes end vi er van til hjemmefra. Undervisningen foregår på et noget lavere plan. Det er meningen at børnene skal lære at snakke engelsk, de snakke Lugandan med hinanden, men mange kan også noget på engelsk, de er dog på helt forskellige niveauer.
Vi har fået tildelt os et lille projekt, det er meningen at vi skal indrette et hus, som ligger ca. 3 km fra selve landsbyen. Her er det meningen, at der skal være lejrskole når børnene får sommerferie, det gør de allerede om en uges tid, så vi har lidt travlt. Huset har ikke været beboet i 10 år, så det trængte til en grundig rengøring, det har vi været ude og ordne i dag, det var en noget klam fornøjelse.
Der er hverken vand eller elektricitet i huset, vandet måtte vi ned og hente, der er en beholder til regnvand, og så måtte vi ellers gøre rent i koldt vand, da der ikke var andet. Vi skal have købt de sidste møbler til huset, og ellers have indrettet det, så det bliver et rigtig hyggeligt sted.
Når børnene går på sommerferie, skal vi lave lejrskole derude, vi skal have ca 3 hold børn på lejrskole, så det bliver super spændende. Det er meningen at vi skal lave noget læsetræning med dem, og ellers skal de være med til at passe huset, lave mad og hvad der nu ellers skal ordnes. Det bliver super spændende når vi kommer så langt.
Vi har det rigtig godt, og vi nyder at være her. De første dage var rigtig hårde med de mange nye indtryk, så vi er trætte om aftenen. Alligevel kan det godt være lidt svært at sove, for når mørket kommer frem, så bliver der altså larm fra alle dyrene. Jeg håber man kan vænne sig til det.
Vi får rigtig meget opmærksomhed, børnene klatre rundt på os, og det kan desværre godt være lidt svært at få dem til at forstå at de skal gøre hvad vi siger, men mon ikke det også kommer på et tidspunkt, det håber vi ihvertfald. Hvis det stod til dem skulle vi gerne have 10 børn klatrene på os hele tiden, så vi fandt ret hurtigt ud af, at der skulle sættes grænser fra starten af. Et kæmpe fremskridt er, at de er ved at kunne vores navne. Winnie var ikke så svært, da der er en af børnene der hedder Winnie, men de har store problemer med at sige Vibeke. Så jeg hedder både viv, viveko, vivekom, pibekom, vivaka og der er sikkert mange flere. Det er trods alt bedre end, at de går og kalder os Muzungu hele tiden. Muzungu betyder hvid, så når vi er uden for landsbyen står alle både børn og voksne i vejkanten og vinker og råber "hello Muzungu".
I morgen skal vi ind til Kampala, det bliver rigtig godt at komme lidt væk, og komme ind til storbyen op opleve lidt andet. Jeg var der sidste år, men Winnie har ikke set andet end det her ude, så det skal nok blive en rigtig god oplevelse. Så kan vi også få købt os et telefonkort så vi kan ringe for lidt billigere penge :)
Vi håber at i allesammen har det rigtig godt, og vi bliver super glade, hvis i smider en lille hilsen i vores gæstebog. Vi skal prøve at holde jer opdateret løbende, og selvfølgelig også smide nogle billeder ind på et tidspunkt, ind til videre har vi ikke taget så mange billeder, men det skal nok komme :)
Knus fra Winnie og Vibeke :)
- comments



Charlotte Hejsa :-) Det lyder rigtig godt og hold kæft hvor er i heldige. Vibeke jeg nåede ikke at få sagt rigtig god tur til dig - så det gør jeg nu :-) Ha' en rigtig god tur og få en masse gode oplevelse med hjem for livet. Glæder mig til at følge jeg her på bloggen ;) Knus Charlotte
Anette, Finn, Sara Hej Vibeke KOM HJEM NUUUUUU.... Ej det lyder super cool, vi håber i har det rigtig godt og får den fedest tur. Knus fra pap
Jesper Hello Viva la vida... Det er da det du skal hedde. :-) Kanon blog, fortsæt venligst med det. Håber i får lært dem en masse Jesper
Anne Krarup Heeeeeeeeeej Winnie.. Det hele lyder Så spændende.. Jeg håber du har det godt .. Pas rigtig godt dig selv.. Knus og tanker fra Anne.
Käthe Hej Vibeke Godt at du mindede mig om jeres blog, Det er sjovt at læse om jeres oplevelser, og der dukker mange gode minder op, så jeg håber I skriver rigtig meget og masser af billeder vil vi også gerne have. Knus og kram til jer begge to. Käthe
Vibeke Tak for alle hilsnerne. Det er dejligt, at høre fra jer allesammen. Vi har ikke fået taget særlig mange billeder endnu, men vi skal nok smide lidt op. Og vi kommer ikke hjem før om laaang tid, vi er slet ikke færdige med at opleve endnu :)
Tommy Hej Vibeke Det lyder til i hygger jer med de udfordringer det nu giver, og ja det er jo lettere for børnene at huske 2 nye navne mod alle deres navne som i skal huske. Kan du hygge dig og pas på dig selv - knus Tommy