Profile
Blog
Photos
Videos
Hermed en opdatering fra vores praktiksted som lovet (den har ganske vist været lidt længe undervejs).
Der er allerede nu gået over 6 uger siden vi startede på vores praktiksted, Happy Horizons Childrens Ranch, og vi er alle tre blevet positivt overrasket over stedet. Det har vist sig, at vores praktiksted er af en helt anden standard end vi havde forventet inden vi tog herned. Stedet er ejet af et amerikansk ægtepar, hvilket selvfølgelig gør, at de har stor indflydelse på, hvordan hverdagen forløber. Der er rigtige gode faciliteter og vi har alle muligheder for, at lave en masse aktiviteter med børnene. Der er personale i form af både sygeplejesker, socialrådgivere, lærere, houseparrents (dem der tager sig af børnene i fritiden, vasker tøj mm.) samt en masse mænd, som vi ikke helt ved hvad laver, men vi tror det er noget praktisk.
På stedet bor der i øvrigt en amerikansk familie, hvor faderen er præst, og holder gudstjenesterne om søndagen på ranchen. Hans job er derudover også, at finde sponsorer til børnene, så han rejser meget rundt her i Filippinerne. De har selv tre børn, hvor de to ældste går i skole og den yngste er sammen med moderen i Nursery (en slags dagpleje/børnehave). Vi har snakket meget om, hvilken imponerende indsats denne familie gør, fordi de har valgt at vie deres liv til det her sted. De bor her, spiser med børnene, tilbringer meget af deres fritid sammen med børnene og generelt bare arbejder fra morgen til aften hver dag. Disse amerikanske mennesker på stedet gør, at opmærksomheden på os er lidt mere afdæmpet, eftersom vi ikke er de eneste hvide personer på stedet.
Vores primære hverdag er blevet sådan, at vi arbejder skiftevis 3 dage fra 8-17 og ugen efter 4 dage fra 8-17. Dette betyder, at vi får nogle sammenhængende fridage hver uge, hvor vi kan komme ud og opleve en masse. Vi deltager på skift enten i skoledelen eller i Nursery. To af os deltager i skolendelen, hvor vi hjælper de børn der har lidt svært ved at koncentrere sig og derfor er kommet bagud. Den sidste af os er i Nursery, hvor de yngste børn opholder sig. Vi bliver på alle måder udfordret, især i skoledelen, eftersom vi lige skal have fundet alle vores gamle skoleegenskaber frem igen, men samtidig også fordi det hele foregår på engelsk. Vores arbejdsplan er blevet sådan, at vi fremadrettet hovedsageligt er her i weekenderne, eftersom det er der, at vi kan få mest tid sammen med børnene, fordi de i hverdagen er i skole fra kl. 8-16 og fra kl. 16-17 skal de gøre rent.
Hver lørdag afholdes der et "OCM-program". Dette består i, at der kommer omkring 300 børn fra området ind på ranchen. Her bliver de underholdt af et tidligere ranchbarn, som stadig bor på stedet, men nu læser til præst. Han laver nogle aktiviteter for dem i form af lege, sange og bibelhistorier. Vi har deltaget i et af disse programmer, hvor han stod for planlægningen og weekenden efter var det så vores opgave. Vi synes det var en meget udfordrende opgave, bare tanken om 300 børn virkede helt uoverskuelig, især når børnene ikke forstår engelsk. Vi har nu stået for programmet to gange og det er gået over alle forventninger. Børnene er meget respektfulde og de er virkelig gode til at sidde stille og lytte. De synes at aktiviteterne og de nye sange var et hit og vi hører ofte, at nogen af børnene går og synger sangene.
I starten var vi en smule kritiske over praktikstedet, da det virkede som om, at børnene ikke "manglede" noget. De er velsorinerede, får nye skoleuniformer på hver dag, får mad mindst tre gange dagligt, går i skole fra mandag-fredag og der er en masse til at tage sig af dem. Dette var især med til, at vi havde svært ved at forestille os, hvilken fortid disse børn har haft. Det er dog begyndt, at gå mere op for os hvad de har været udsat for, hvorfor vi er der og hvilken rolle vi har.
Børnene lukker nu op for deres meget forfærdelige fortid og giver samtidig også udtryk for, hvor taknemmelige de er for, at være kommet væk fra dette. Den anden dag fandt vi ud af, at mange af de store piger går rundt med bøjler med tænder på, simpelthen fordi de mangler tænder. Dette er bare en af de ting, hvor man bliver mindet om, hvilken fortid børnene kommer fra og at de har været nogle af de børn, som vi rent faktisk møder om aftenen på gaden, der ligger på papkasser og kun får et måltid om dagen hvis de er heldige.
Generelt er vi glade for stedet, børnene og personalet. Det er dog meget op til os selv, at opsøge informationer omkring hvordan og hvornår ting foregår og hvem der står for hvad. Som det ser ud nu er vi ikke en del af det personale, der deltager i møder og vi bliver ikke informeret om eventuelle ændringer og arrangementer. Men det virker til, at børnene trods alt sætter stor pris på at vi er der. Mange af børnene giver udtryk for, at de glæder sig til vi kommer og synes det er træls når vi har fri.
Det er desværre ikke tilladt for os, at ligge billeder op af børnene pga. deres sikkerhed, men nedenstående er et link til børnehjemmets hjemmeside samt link til nogle youtubeklip fra stedet.
http://m.youtube.com/watch?v=_HsvBtrcLDw
http://m.youtube.com/watch?v=BZ6kSZtI8q0
http://m.youtube.com/watch?v=f08jLPPGpD4
I kan finde flere klip på youtube, hvis i søger på "Happy Horizon Children's Ranch" J
- comments