Profile
Blog
Photos
Videos
Boracay
Vi havde fået en rigtig fin arbejdsplan, hvilket betød at vi havde fri i en lille uges tid. Vi tog en hurtig beslutning og købte nogle flybilletter til en lille ø ved navn Boracay. Hernede kalder de øen for Filippinernes Mallorca, så vi havde store forventninger til at komme ud på øen, og komme til nogle af de fine hvide strande og blåt vand som Filippinerne er kendt for.
Turen dertil var en lille hyggelig flyvetur på en times tid - billetterne kostede ca. 500 kr. tur/retur. Vi ankom til byen Kalibo og kørte derefter en time i van og sejlede så ca. 10 minutter til Boracay. En guide på båden fandt hurtigt ud af, at vi ikke havde styr på så meget, så hun fandt et resort midt på Boracay, hvor vi kunne bo. Boracay er delt op i tre stationer, station 1, 2 og 3. Vi boede i station 2 - ca. et halvt minuts gang til flot hvid sandstrand samt det smukkeste blå hav, vi nogensinde har oplevet. En af dagene var vi ude på en sjov bådtur i kæmpe bølger, hvorefter vi var ude at snorkle, her så vi en masse smukke og farverige fisk. Ellers gik dagene med at dase på stranden og bade. Om aftenen forvandlede standen sig til en helt masse restauranter og barer med livemusik. Vi fik hver aften noget lækkert at spise og nogen lækre drinks, samt hørte en masse reggae livemusik.
Vi skal helt klart besøge Boracay igen inden vi skal hjem.
- comments