Profile
Blog
Photos
Videos
Hvalhajer, snorkling i koralrev og vandfald i Oslob
For en måned siden (ja, vi er ikke de hurtigste kuttere på havnen) besluttede vi os for, at tage en tur til Oslob for at svømme med de berømte hvalhajer. Vi havde fået anbefalet stedet fra den amerikanske familie på vores praktisksted. Vi tog afsted tidlig morgen fra vores hus. Turen dertil tog lidt over fire timer, først en time fra vores hus ind til Cebu og derefter tre timer fra Cebu til Oslob. Det er altid spændende, hvilke køreture vi skal ud på, og hvilken standard køretøjet har. Denne gang var turen fra vores hus og ind til Cebu en lidt værre en af slagsen. Vi kom med en bus, som simpelthen var så propfuld af mennesker allerede da vi kom ind, så det blev til en køretur stående og med mennesker over alt. Det var ikke nogen behagelig oplevelse, eftersom der heller ikke var nogen aircondition i bussen, så det endte da også med, at ligeså snart vi havde muligheden for det, så skulle vi bare af bussen for at komme ind i en taxi hen til busstation, hvor vi skulle med en anden bus for at køre den tre timers lange tur til Oslob. Det var en helt anden bus, nærmest som vi kender hjemmefra og med aircondition, så denne tur blev lidt mere behagelig.
Vi havde fået anbefalet et ressort af den amerikanske familie, som vi kunne sove på. Vi kom så desværre til at køre for langt med bussen, så vi endte med at skulle ud på en tricykel (motorcykel lignede køretøj med sidevogn), som kørte os til resortet. På det tidpunkt var det allerede gået hen og blevet eftermiddag, så det blev kun lige til lidt solbadning, inden vi spiste aftensmad. Vi gik tidligt i seng, da vi skulle tidligt op næste morgen, da det er på det tidspunkt hvalhajerne bliver fodret.
Næste morgen stod vi op kl. 5.30 til en lækker omelet til morgenmad og så afsted hen til det sted vi skulle svømme med hvalhajerne. Vi blev modtaget af en Filippiner, der tilbød os at vi kunne lave en hel tur ud af det, så vi først skulle svømme med hvalhajer, derefter sejle ud og snorkle i flot koralrev, spise middagsmad på en lille Ø med hvid sandstrand og til sidst køre ud og se flotte vandfald. Vi blev hurtigt enige om, at det kunne vi jo ligeså godt nu vi var her. Hele molivitten kostede ca. 250 pr. mand inkl. mad og drikke.
Det var en kæmpe oplevelse, at svømme med hvalhajer. De filippinske sejlere der var med os synes, at det var vældig sjovt at have os med, eftersom vi ikke helt stolede på, at man bare skulle hoppe ned til de her kæmpe dyr. Efter ca. 30 min. svømning med hvalhajerne sejlede vi ind i land igen, hvor en båd var klar til at sejle os derud hvor vi kunne snorkle. Vi så det flotteste koralrev og måtte snorkle der, lige så længe vi havde lyst til. Derefter spiste vi middagsmad (grillkylling, ris og sodavand) på den lille ø og badede lidt mere i det flotte lyseblå vand og fik en middagslur. Herefter sejlede vi så tilbage til land - det skal lige siges, at når vi skal gå til og fra båden i vand bliver vi troligt fulgt arm i arm af de filippinske mænd, der endda tilbyder at løfte en.
I land holdte der så en slags jeep og ventede på os. Den kørte os ud til vandfaldene, som var virkelig smukke. Her var også flere andre turister bl.a. nogle kinesiske piger, der lige skulle have taget et billede sammen med os. Vi oplever stort set alle steder, at folk vil have taget billede med os fordi vi er hvide. Det er ret mærkeligt og vi ligger helt sikkert på samtlige facebook profiler.
Generelt en rigtig god dag med en masse oplevelser. Dog blev Janni og Trine virkelig solbrændte på ryggen, efter at have siddet med ryggen i solen på sejlturen og derefter snorklet. Vi troede jo kun, at vi skulle ud at svømme med hvalhajer i en halv time og havde derfor ikke taget solcreme på - DUMT.
- comments