Profile
Blog
Photos
Videos
Hermed en "lille" update fra Filippinerne.
Efter nærmeste omvej landede vi på Filippinerne efter godt 40 timers rejse. På dagværende tidspunkt kunne vi nærmest ikke overskue situationen, men vi skulle også kun lige tilbringe de næste 3 timer i en bil til byen Toledo, hvor vi blev indlogeret på et "luksuriøst" pensionat med pool. Det viste det sig langt fra at være. Vi skulle bede om vand når vi skulle have bad og skyllet ud i toilettet, og internettet virkede selvfølgelig heller ikke den dag hvor Danmark skulle spille EM-finalen (dog gik vi åbenbart ikke glip af noget). Lige da vi ankom til Toledo havde vi selvfølgelig ikke sørget for at hæve penge i lufthavnen, så noget af det første vi skulle var at finde en pengeautomat. Vi gik ud på gaden og fandt hurtigt ud af, hvor søde og hjælpsomme filippinerne er. Nogle lokale var hurtige til at tilbyde os lidt penge, som vi kunne give til de fine "taxaer" i området, men vi takkede pænt nej, hvorefter de tilbød at køre os hen til den nærmeste pengeautomat på deres scootere. Så af sted det gik og vi fik hævet penge, så vi kunne overleve de første dage i byen. Det var en knap så stor succes at bo i Toledo, og vi blev hurtigt enige om, at vi ikke kunne bo i denne by for de næste mange måneder. Der var kun lokalbefolkning i Toledo og vi fik virkelig oplevet, hvordan det nærmest er at være en kendt person. Vi valgte at gå ud i byen en dag, hvor der viste sig at være en slags festivalsoptog. Vi fik nærmest mere opmærksomhed fra lokalbefolkningen end selve optoget fik, da mange mennesker stoppede os for at få taget billeder med os hvide mennesker.
Efter tre dage på Filippinerne besøgte vi for første gang vores praktiksted. Vi blev hentet i Toledo af en filippinsk dame ved navn Aida, som arbejder for den danske organisation Rise Above Foundation, som har formidlet kontakten til vores praktiksted. Vi blev alle positivt overrasket over stedet og standarden er meget bedre end vi havde forventet hjemmefra. Aida lovede at hun ville hjælpe os med at finde et sted at bo i nærheden af praktikstedet. Dette resulterede i, at vi fik kontakt til en filippinsk familie, som ejer huset vi nu har lejet for de næste fem måneder. Det er et fint hus og vi tror det er god standard hernede. Huset ligger i et indhegnet resort med vagter om natten, desuden er der hele tre swimmingpools som vi frit må benytte.
Da vi havde nogenlunde styr på praktikstedet og bolig, valgte vi at tage ind til Cebu City (Filippinernes næststørste by), som ligger cirka to-tre timers kørsel fra Toledo.
Vi blev klemt ind i en lille bus, hvor vi nærmest ikke troede der kunne klemmes flere ind, men en familie på fem skulle da også lige med i bussen. Da vi endelig kom til Cebu indlogerede vi os på et pensionat for en enkelt nat. Efter indlogeringen på pensionatet skyndte vi os hurtigt ud for at finde et sted, hvor vi kunne få noget ordentligt at spise, da vi selv synes vi var lidt underernæret efter de første dage i Toledo. Vi endte i et stort shoppingcenter ved navn Ayala og blev hurtigt meget gladere for Filippinerne, da vi opdagede vi kunne få mad uden ben og sovs til risen.
Næste dag indlogerede vi os på et hotel med pool, da vejret viste sig fra sin bedste side. Vi tænkte alle, at nu skulle vi bare ud at have noget sol på vores vinterblege kroppe. Dette resulterede da også i et par lidt for solbrændte kroppe, hvilket vi ikke kunne få til at passe, eftersom vi kun lå i solen et par timer om formiddagen. Da vi næste dag tilfældigvis mødte nogle af de andre danske studerende blev vi hurtigt omtalt som "The Lobster Group" (oversættelse til bedsterne: krebse gruppen).
De følgende dage gik med at bo på det fortsat lækre hotel, som vi nok vender tilbage til, når vi trænger til lidt luksus og ellers bare shopping og god mad i Ayala.
Lørdag aften var vi til BBQ-fest med de andre 70 pædagogstuderende i Cebu. Vi endte tilfældigvis med at sidde ved siden af to sygeplejerskestuderende fra Hjørring, og det viste sig at vi havde mange fælles bekendte (verden er lille). Vi havde en rigtig god aften, og det var rart at se de andre studerende.
Efter en god uge i Cebu vendte vi snuden mod vores hus, og vi er nu godt i gang med praktikken, hvilket vi vil vende tilbage til i næste indlæg.
Hold jer munter så længe :-)
- comments
Mette B Pedersen Hej piger.) Dejligt at hører fra jer, og god ide med en blog. Vi glæder os til at komme ned og se det live:)) Kan i have en god weekend, og passe på med solen. Knuz fra os i VH.
Jens Kære Anne . I får lige en lille hilsen fra vi to bedstere i Farsø , det var dejligt at høre fra jer og at det går godt med jer , det lyder spændene , pokkers der er så langt og at vi er så gamle .???? men vi er glade for at vi kan følge jer på com . hils pigerne et stort knuzzz til dig Anne fra Morfar & Mormor .
Helle Bæk Hej Anne. Dejligt at kunne læse om jeres første tid på Filippinerne - I har jo fået en del oplevelser allerede:-) Vi glæder os til at følge jer i de kommende måneder. Knus fra Karl Åge og Helle
Kirsten Bach Hej Janni, Anne og Trine Det er dejligt med både billeder og tekst.. Hvis det der muligt vil det være rart med en lille tekst til billederne, men jeg ved godt I har andet at lave, men hvis der skulle blive lidt overskudstid, så ved I hvad den kan bruges til. Glæder mig til at se hvor i arbejder og jeres hus indvendigt. Kærlig hilsen Kirsten/ Mor
Peter Hej piger. Linette har lige oplyst mig om jeres blog. Super at vi kan følge med i jeres rejse. Nyd alle indtryk og oplevelser. God rejse.
Renè Straszek hej Janni det er nogle flotte bilder men spiser i ikke tit? god tur til jer pas på jer selv mvh René
John Straszek Dejligt at høre det går godt derover.
Jens Bæk . Kære Anne . En hilsen fra DK . hvor der bare regner & blæser hver dag rigtig surt .. så send lidt sol hjem . Det er spændene at se billederne fra jer , der ser da ikke så galt ud dernede . Det går stadig godt med jer , er du blevet rask igen Anne ? , ha det godt Knuzz fra Morfar & Mormor .
Lone og Bjarne Hej piger hvor lyder det spændende alt det i oplever. og skønt vi kan læse om jeres oplevelser. Nyd det, Fortsat god tur.