Profile
Blog
Photos
Videos
Dav dav
Advarsel: både Christine og Trine skriver dette indlæg og vi har været adskilt og oplevet lidt forskellige ting. Dette medfører en lidt blandet landhandel af jeg, vi, os, dem, mig osv, som kan virke lidt forvirrende. Vi undskylder på forhånd.
Vores sidste tur i den røde bus blev brugt på at spille backgammon, læse, sove, se film og observere den store mængde regn der havde samlet sig midt på kørebanen. Men vi kom sikkert frem og blev sat af ved terminalen hvor vi derefter ventede noget nær en time på vores shuttlebus! Vi havde selskab af to sønderjyder, Louise og Lars, som Michael havde mødt i Byron Bay. Så inden de tog med deres shuttlebus aftalte vi at mødes om aftenen til en øl. Endelig blev vi hentet af bussen hvor chaufføren viste sig at være dansker og dette viste sig at være hans første vagt så han var faret vild på turen ind til byen. Vores hostel viste sig at ligge 30 minutters gang fra centrum, køkkenet var næsten ikke eksisterende og det gratis mad de reklamerede med var i meget begrænsede størrelser! Vi var lidt småsure over det men der var intet at gøre og det kostede kun 11 dollars pr. nat, hvor alle de hostels op af kysten har kostet mellem 20-30 dollars!
Aftenen foregik på Gilligans som er et hostel og en bar/diskotek. Her stødte vi ind i de gæve landmænd Nikolaj og Lars Bo og tre af deres venner! Så vi holdt en stor gensynsfest og fik spillet lidt pool. Christine stødte også helt tilfældigt ind i Jonas Loft fra efterskolen, så de fik sig en lang snak da det var 4 år siden de sidst havde snakket sammen.
Vækkeuret ringede utrolig tidligt for Christines vedkommende dagen efter, det var nemlig tid til skole! Hun skulle på dykkerskole hvor de første to dage foregår i et klasseværelse og en pool og de efterfølgende 3 dage på en båd midt på great barrier reef. Så mens hun var i skole den første dag nød tvillingerne og Michael det gode vejr ved lagunen! Om aftenen fik vi spist vores gratis måltid mad på Gilligans hvor vi også havde en voucher til. Her var maden meget meget bedre og en stor succes! Om aftenen hang vi lidt ud med landmændene men måtte hurtigt give op og gå i seng. Dagen efter var også fyldt af aktiviteter da Christine jo skulle i skole og til "skriftlig eksamen" mens Rikke og Trine skulle ud på revet og dykke for første gang! De tog afsted tidligt om morgenen, gik ombord på sejlskibet Ocean Free, hvor der var lækre muffins og kaffe klar og sejlede mod Green Island. Lidt udenfor øen blev der kastet anker. Først snorklede vi lidt rundt, hvilket ikke var en succes: for mange bølger og kedeligt rev ift. hvad vi tidligere havde set. Dernæst blev det tid til dykning og efter lidt begynderbesvær og klaustrofobisk overvindelse begav vi os hånd i hånd med instruktøren ned i dybet. Det var en fed oplevelse, hvor der både blev set en haj, skildpadde og flotte, farverige fisk. Eneste minus: Trine holdt i sin højre hånd en anden med-dykker (højst sandsynligt ikke et ord sprognævnet ville godkende, men vi tager os lidt kunstnerisk frihed) som ikke havde vægt nok på og derfor hele tiden flød opad. Dét kombineret med instruktøren i venstre hånd der trak os nedad medførte at Trine dykkede på siden det meste af tiden. Ellers bød sejlturen på lækker frokost, et par timers besøg på Green Island og en flot sejltur hjemad med sejlene sat og starten af solnedgangen. Tilbage i Cairns blev vi genforenet med Christine og Michael ved lagunen. Vi skyndte os hjem i bad, tilbage på Gilligans at spise, op på landmændenes værelse, hvor vi lige pludselig var 24 danskere og svenskere samlet om den kære goon. Lettere våd aften...
Fra næste morgen skiltes vores veje i nogle dage. Christine tog på 3 dages dykkertur, hvilket hun fortæller om i det følgende:
Efter to halv kedelige dage i skole var det endelig tid til det jeg havde set aller mest frem til, dykning i Great Barrier Reef! Jeg blev hentet Kl. 06:00 og kørt ud til båden hvor jeg og 30 andre skulle bo i 3 dage. Efter tre timers sejlads som blev brugt på at snakke med Tina og Morten (et dansk kærestepar fra Sønderjylland), nogle nordmænd og to andre danskere, kunne vi endelig kravle i dykkertøjet og hoppe i vandet! Det var helt fantastisk! Vi havde lidt træningsøvelser på bunden inden vi fik lov at se os omkring. Efter et vellykket dyk blev det tid til frokost. Og en meget lækker en af slagsen! 4 slags salater, brød, pålæg og frugt så jeg var godt tung i kroppen da vi hoppede i vandet igen!
Vi kom op på båden og fik lækker kage som snack inden det blev tid til lidt snorkling! Aftenen gik med mad, hygge, snak, kortspil, ludo og film inden jeg måtte give op og gå i seng. Morgenen efter var det samme rutine; dykning, lækker morgenmad, dykning, frokost og efter her fik vi vores certifikat! Jeg er nu hermed certificeret Open water dykker! Efter dette kunne min makker Amanda og jeg selv hoppe i vandet og dykke rundt. Meget speciel oplevelse men selv navigationen med kompasset gik godt, så op og fejre det med kage inden vi havde lidt tid til at slappe af, aftensmad og derefter tid til aftendykket hvor det eneste lys man har er hver sin lygte! Nervøsiteten var til at mærke da jeg stod på båden, men da vi først var i vandet mærkede jeg ingenting, og hajerne der var 3-4 meter holdte sig på 2 meters afstand, så ingen fare der! Aftenen var en gentagelse af sidste hvor vi igen bare hyggede og gik trætte i seng. Livet som dykker er hårdt! På 3. dagen havde vi 3 dyk i mellem Kl 06:30 og 11:30!! Efter det en hurtig frokost og så vendte vi skuden ind mod land igen! Dagene gik meget stærkt og man så hele tiden nyt under vandet bla.; skildpadder, hajer, Nemo, rokker, lionfish (nogle meget giftige fisk), store muslinger, søpølser, en gravid haj blev det også til og så en masse andre farverige fisk og koraller!
Om aftenen mødtes hele båden til fællesmiddag og fest! Vi havde fået af vide at den bedste kur mod vores slingren (da vi gik fra gyngende grund til fast grund under fødderne), var at drikke sig fuld så det måtte vi finde ud af om passede...
Trine, Rikke og Michael brugte disse dage på noget andet. Første dag bød på sushi til morgenmad (omkring kl. 12 jo), lidt indkøb, lidt mere mad: gratis BBQ på hostlet, kortspil, aftensmad på Gilligans og det var vidst det. Ikke den mest begivenhedsrige dag. Morgenen efter vågnede vi til en velkendt lyd: REGN! Det væltede seriøst ned fra himlen og alt var oversvømmet. Nårh, men vi skulle heldigvis på 2 dages tur til regnskoven, så dertil passede vejret vel meget godt. Vi skulle have haft en flot køretur op langs kysten, men måtte køre en omvej ind i landet pga. jordskred. På vejen til stedet hvor vi skulle overnatte fik vi turens lækreste bananmuffin (på str. med en mursten) med chokolade, var på krokodille-cruise, hvor guiden lavede ekstremt dårlige jokes og hvor vi stadig den dag i dag er usikker på om det var en krokodille eller en kæp i vandet vi så, og vi var på en lille gåtur rundt i regnskoven. Fremme på hostlet, der er lidt tomt, men lækkert nok pånær regnen og de gigantiske edderkopper der er overalt, spiser vi frokost, besøger den lokale købmandsbutik, går tur på stranden og igennem regnskoven (Trine har på denne tur sin debut i 'pædagog-sandaler', da hun har lånt Christines. Trines forældre ved dette er stort) møder et stort vildsvin, finder kokosnødder til aftenens drink, spiller 500, laver lækker aftensmad, spiller pool og hygger. Vi troede vi skulle have en stille og rolig nat, men det får Trine ændret, da hun halvt i søvne og halvt vågen springer ud af sin overkøje og skriger højt, fordi hun tror hun har set en kæmpe edderkop! Det viser sig dog bare at være et mareridt blandet sammen med den store ventilator i loftet. Trine undskylder, alle går i seng igen, men ingen sover helt trygt den nat..... Næste dag hænger vi bare ud på hostlet og slapper indtil vi bliver hentet af en ny bus med en ny chauffør. Og hvilken chauffør. Vi tvivler ret hurtigt på hendes køreevner, da hun kører for langt, efter et forsøg erkender at hun ikke kan bakke med en trailer, hægter den af for så at bakke direkte ind i den! Hvilket hun gør to gange for lige at tjekke om det nu var den hun var kørt ind i og derfra den mærkelige lyd kom!! Nårh, men hun får os da tilbage til Cairns, hvor vi tre checker ind på et nyt hostel, Coronas Backpackers. Et sted vi virkelig bliver glade for at bo. Det er et hyggeligt, mindre hostel, det ligger centralt, det er billigt, værelserne er fine og vi bliver gode venner med ejeren Angelo. Han morede sig over Michael efternavn (Logan) og at Michael rejste alene dreng sammen med os piger. Så han hilste altid på os, spurgte om vi havde haft en god nat med en glimt i øjet og vi fik endda gratis øl af ham en dag. Nårh, men vi checkede altså ind og så gik aftenen med at spille 500 og nyde 3 liter goon ved vores lille cafebord på værelset.
Efter tre dage adskilt blev vi tre flygtnende og så vores adoptivbarn Michael genforenet, dog efter megen forvirringen, uvished om hvor hinanden var og en masse misforståelse. Heldigvis var enden på den historie god og vi bor nu alle på samme hostel. Dagen går med lidt shopping i byen, internet, besøg ved lagunen og aftensmad på Gilligans. Om aftenen hænger vi bare ud med sønderjyderne Lars og Louise og hygger os.
Næste dag, står Rikke og Trine fhv. tidligt op og tager til en 24 timers lægeklinik, hvor vi dårligt er nået ind på lægens kontor før han har konkluderet at Trine har børnesår. Dette forklarer både hvorfor hun den sidste uge har lignet en der havde pest i ansigtet og hvorfor hun havde hævede kirtler og ondt i halsen. Små 600 kr. fattigere tager vi derfra med store, fine antibiotika piller. Tilbage på hostlet spiser vi (igen) sen morgenmad inden Christine og Michael tager til lagunen med Lars og Louise, og tvillingerne Kaas tager ud til et form for aboriginal-museum og kaster med boomeranger osv. Vi mødes alle igen til aftensmad på Gilligans. Senere tager vi på vores hostel og sammen med Lars og Louise laver vi tre piger en dessert, der skulle have været lækker, men lidt ender som et flop. På trods af at vi endvidere bliver tæsket i 500 af sønderjyderne har vi en virkelig sjov aften og siger mere på gensyn end farvel om aftenen, for vi skal mødes i Danmark igen.
Næste morgen får vi en SMS om, at vores fly fra Cairns til Sydney samme dag Kl 14 er aflyst. Vi ringer flyselskabet op og får bare en ny, men senere afgang. Så ingen panik. Nu har vi til gengæld en hel dag ekstra i Cairns. Vi checker ud, går ned på cafeen under hostlet, hvor Rikke og jeg giver brunch, fordi vi aldrig gav fødselsdagsmiddag. Og vi skal love får at vi får mad for pengene. Vi fik hver en kæmpe tallerken fyldt med scrambled egg, tomater, champignoner, pølser, bacon og toastbrød. Vi var mere utilpasse end veltilpasse efter dette måltid, men formåede lige at trille ned til lagunen, hvor vi faldt om. Her gik dagen inden vi tog tilbage, tog et bad, tog afsked med Michael og kørte i lufthavnen sidst på eftermiddagen. Da vi boardede fandt vi ud af, at vi havde de aller bagerste pladser i flyet. Umiddelbart ikke så fedt, for her lå toiletterne også. Det viste sig dog nok at være flyets bedste pladser for vi blev gode venner med den ene steward, som i løbet af flyveturen fik smuglet 3 flasker hvidvin pr. mand, 2 gange chips, 1 gang nødder og chokolade ned til os. Rimeligt lækkert og absolut første klasse på bagerste række. Det betød så også at vi var lettere beruset, da vi 3 timer efter take off landede i Sydney.....
Kærlige hilsner fra os
- comments