Ohøj venner og familie

Langt om længe er der lidt nyt her fra Australien.
Vi kom ganske rigtigt til Airlie Beach onsdag morgen kl. 7 efter en lidt besværlig bustur. I Airlie Beach fandt vi kontoret hvor vi skulle checke ind til vores sejltur nogle timer senere. Dernæst besøgte vi det lille bageri ved siden af kontoret og indtog en alternativ morgenmad: pizzasnegle og tærte. Videre gik turen lidt rundt i byen, ind i butikker, på internetcafe og før eller siden endte vi på den kære McDonald's, et sted vi ville komme til at se meget mere til.
Ved middagstid og i regnvejr påmønstrede vi katamaranen Wings 2, som skulle være vores hjem de næste 3 dage og 2 nætter, mens vi sejlede rundt i Whitsundays. Dette er en øgruppe på 74 mindre og større øer som ligger i Great Barrier Reef.
På skibet blev vi mødt af skipper Tom, dykkerinstruktør Ian og husmoder Rachel. De fortalte lidt om turen, lidt om sikkerheden, lidt om dykning, lidt om snorkeling, lidt om maden, lidt om sengefordelingen osv. Vi var nogle heldige bananer, for hvor de andre blev proppet ned i små klaustrofobiske kahytter fik vi opholdsrummet til soveværelse. Det betød at vi bogstaveligt talt sov på de borde hvor vi alle spiste morgenmad og aftensmad. Men ingen klager herfra for vi fik redt seng hver aften, havde air condition og store dobbeltsenge.
Engang i løbet af eftermiddagen blev vi smidt i vandet med våddragt, finner, briller og snorkel og havde her vores første møde med det flotte koralrev. Sikke en oplevelse. Masser af fisk og flotte koraller. Vi blev vidst alle lidt bidt af en snorkel....
Tilbage på båden fik vi snacks, hyggede med de andre, spiste aftensmad, spillede kortspil, fik lidt goon, blev briefet om næste dags aktiviter, fik dessert, inden vi måtte give op overfor trætheden og kravle til køjs.
Næste morgen var det da også tidligt op, spise morgenmad og med gummibåd ind til en af øerne, hvor vi fik et par timers fri leg på den såkaldte Whiteheaven Beach, der skulle være verdens anden bedste strand. Vi gik lidt rundt her, pjattede, tog billeder, inden vi lagde os ned i sandet og tog en lur. Det er hårdt at være på flugt hele tiden...
Tilbage på båden satte vi sejl, hvilket Rikke og Trine erfarede er ret hårdt og kræver en del muller. Vi sejlede til et stille og roligt sted, hvor vi igen røg i vandet med alt udstyret. Her havde vi den flotteste snorkeloplevelse på hele turen. Korallerne var så levende, fiskene så mange at det næsten var helt overvældende. Og og og, her svømmede Rikke og Trine om kap med en stor havskildpadde - noget af en oplevelse! Tilbage på skibet gik eftermiddagen og aftenen med mere hygge og mad inden trætheden tvang os i seng.
Endnu tidligere end dagen før stod vi op, spiste morgenmad og hoppede i havet for at få vores sidste snorkeltur. Det var dog ikke den helt store oplevelse, så vi kravlede hurtigt ombord igen og gik op på dækket for at nyde solen, der for første gang i de sidste tre dage valgte at kigge lidt frem. Bare lidt surt at vi netop den dag skulle tilbage og sidst på formiddagen lagde til i Airlie Beach.
På trods af regnen, lidt søsyge fra Trines side, en meget mærkelig pige der spiste alt hvad hun kunne komme i nærheden af osv, havde vi en rigtig god tur med nogle søde mennesker. Ej hun er faktisk nødt til at have en dybere forklaring. Hannah er hendes rigtige navn, hvalrossen er navnet vi gav hende. Nu tænker I sikkert: 'onde piger', men jeg lover jer, vi gav hende en chance eller to. Hannah er lidt mere fyldig end vi er, hvilket er helt i orden, hvis hun da ikke havde valgt at rende mere eller mindre nøgen rundt halvdelen af tiden og vise strækmærker, uren hud, ulækre uplejede fødder (ja Trine har jo fodfobi) osv frem, også mens vi spiste. Hannah tog 6 småkager hvor vi andre tog 2. Vi sad en eftermiddag og spiste vores egne medbragte lille-kager, og Hannah spørger hurtigt om det er skibets, så hun dermed kunne tillade sig at spise dem. Hannah dykker konsekvent ned lige foran næsen på os andre og skræmmer alt væk. Hannah ved altid lige lidt bedre eller har en anden god historie der slår den første. Hannah tømmer først det ene snackfad og går så hen og går i krig med det andet. Hannah gør det altså lidt svært for os at blive bedste venner.... Så det var godt at der var nogle søde amerikanske piger og tyske drenge vi svingede bedre med!

Nårh, vi kunne godt ærgrer os over vejret og være bitre over at vores billeder måske ikke ligner postkortene, men det er livet for kort til. Vi er efterhånden også ved at vænne os til at vejret ikke er på vores side...

Kærligst os tre

- skrevet af Trine