Profile
Blog
Photos
Videos
Hejsasasasasaaaaaa
Så er vi tilbage i Sydney. Vi lander ved 22-tiden, finder vores bagage og møder Sam og hans ven Sam, som er kommet for at hente os. Vi kører afsted mod Northern Beaches og Sam's hus. Her er umiddelbart tomt, for brødrene og mor Judi er til koncert og far James har et gig. Først kommer James hjem og hilser og så vælter det ind med drenge: Min (William, Sam's bror på 16), Harry (Sam's bror på 14) og så en flok Chicago-drenge som er på en form for lejrskole i australien og bor hos familien. Og da de kommer tager de larmen med sig. De har nemlig vundet konkurrencen og er selvfølgelig oppe at køre over det. Vi mærker hurtigt at det er et musikalt hjem og at Chicago-drengene også er musiske, da de fra det ene øjeblik til det andet griber hvert et instrument og begynder at jam'e. Så fedt! Resten af aftenen sidder vi og snakker med alle drengene. Rikke falder i søvn på sofaen og Sam på gulvet, så vi får redt op på den store lækre sofa og har en god første nat hos 'the Morrisons'.
Næste dag sover vi længe og står først op ved 11-tiden. Vi flytter over i 'the cabin', som er blevet ledig, da Chicago flyttede ud om morgenen. Det er en lille, lækker hytte med: stor lækker dobbeltseng, TV, Wii, køleskab, badeværelse, full body mirror, air condition, dyner, store hovedpuder, iPod-afspiller og så fik vi da lige installeret vores egen bærbar med internet! Lidt for luksuriøst for backpackere, men vi klagede bestemt ikke. Senere tog vi i Taronga Zoo, hvor vi først gik lidt rundt og så slanger, elefanter, giraffer, pingviner, sæler, chimpanser osv og dernæst var til far James' koncert. Han er nemlig kendt jazz musiker og gav denne aften en udendørs koncert i zoo. Så vi sad på tæpper, spiste sushi, så solnedgangen over Sydneys skyline og nød en god omgang jazz. Efter koncerten kørte vi hjem i seng. Den nat sov vi som små børn i vores nye lækre senge i vores nye lækre hytte.
Søndag morgen stod vi op og gjorde som man rigtigt nok gør i de finere kredse. Vi tog på cafe, fik kaffe og kakao og hørte brødrenes jazz band, der spillede i cafeens baggård. Virkelig fed søndagsstemning. Herefter tog vi på stranden med Sam, brødrene og Chicago-drengene. Vi slapper af, bader, spiller ping pong og fodbold, snakker og spiser frokost. Sidst på eftermiddagen kørte vi hjem, hvor der var 'after party' ved poolen. Her er havebordet fyldt med mad: tærter, farsbrød, flutes, salat, blommer, vindruer, æbler, småkager osv. Her er godt gang i den, da Chicago er her. Vi hygger, men nyder også stilheden, da vi har taget afsked og Chicago 'has left the building'! Om aftenen har vi pizzaaften med Sam's gode venner Sam og Nick. Vi laver lækre pizzaer i deres stenovn på terrassen. Især desserten er lækker: pizzabund med smeltet chokolade og friske jordbær. Himmelsk! Aftenen slutter af med en hjemmelavet bombe af stjernekastere. Ganske imponerende, men ikke lige noget vi provins-piger normalt gør det i.
Mandag sover vi længe og tager med Sam og Nick til forstadsbyen Mona Vale, hvor vi får en lækker salat til frokost, som vi ikke nåede at få sidst vi var på besøg. Dernæst tager vi i et stort 'mall', hvor vi render rundt, shopper og spiser kanel-donuts. Tilbage spiser vi aftensmad og vaffelis på terrassen inden vi tre, Nick og hele familien Morrison mødes i hjemmebiografen og ser en film. Rigtig hyggeligt, men dårlig film, så både Sam, Harry og jeg faldt i søvn. Vi gik fra sofaen direkte i seng.
Tirsdag sov vi højst sandsynligt længe igen. Ved middagstid kørte vi hvert fald til Bondi Beach, hvor vi havde aftalt at mødes med Line og Antonio, som vi kender hjemmefra. Det tog dog sin tid for Sam har altså ikke den bedste stedsans. Da vi endelig nåede frem stødte vi helt tilfældigt ind i Cecilie og AK. Så fik vi lige en snak bl.a. om Fiji, hvor der havde været uvejr og oversvømmelser. Vi var derfor alle ret nervøse for om vi kunne komme dertil osv. Vi valgte dog at se tiden an og være positive og håbefulde. Efter at have sagt farvel til pigerne finder vi Line og Antonio, der efterhånden har ventet længe på os. Vi brugte eftermiddagen på stranden sammen med Line, Antonio, Sam og vores ven fra surfskolen Jelte, der også kom ned og sagde Hej. Det var nærmest som at være hjemme med alle de venner vi havde mødt. Om aftenen tog vi tre piger, Sam, Line og Antonio på en indisk restaurant og fik det lækreste mad, inden vi tog i biografen og så 'The Hunger Games'. Vi skal ikke kunne udelukke, at bukserne her var blevet knappet lidt op....
Onsdagen præsterede vi ikke det store. Vi fik langt om længe ordnet lidt billeder og skrevet lidt oplæg til bloggen, vi fik sendt en kasse med 10 kg ting og sager hjem mod Danmark, så den skulle gerne dukke op på et tidspunkt på kystvej, og om aftenen tog vi på Sushi Train og spiste os mere tykke og fede i sushi, som vi alle er blevet ret vilde med.
Torsdag var det tidligt op op i tøjet, for vi skulle til Easter Show. Vi tog bussen mod den olympiske park, hvor det hele foregik. Fin bustur, der endte med at 4 ud af 5 sov. Kun Sam's kæreste Lauren holdt sig vågen. Midt på formiddagen nåede vi frem og så blev provins-pigerne ellers chokerede. Det var lidt større end vi lige havde regnet med, men det var sjovt at opleve, når nu vi var her. Vi gik rundt i flere timer og så på dyr, udstillinger, forskellige shows osv. Først på eftermiddagen tog Rikke, Sam og Lauren bussen hjem, mens Christine og Trine blev hængende, for at se lidt mere. Vi gik rundt og så lidt flere dyr, så hvordan man 'barberer' fårene, så 'Wood chopping'-konkurrence, købte gaver til nogle derhjemme og brugte en time på at gå rundt i fødevarerafdelingen og få smagsprøver! Lige et sted for os. Sidst på eftermiddagen tog vi bussen hjem. En tur der normalt varer 1 time, men pga trafikken var på 2 timer. Gab det var kedeligt. Tilbage ved Sam købte vi hurtigt en afskedsgave til familien: en vasketøjskurv fyldt med chips, sodavand, juice, små morgenmadsæsker; chokolade, slik, te, TimTam, cookies, kiks, popcorn, Pedigree tantstænger til hundene og så påskeæg.
Efter endt shopping tog vi på en lokal restaurant, hvor de havde pizza til 5 $ (ca. 35 kr). Her spiste og hyggede vi med Sam og Nick. Tilbage hos familien Morrison sad vi lidt på terrassen og snakkede med hele familien og spillede en omgang 500 med Sam inden vi gik i seng og tilbragte vores sidste nat i 'the cabin'.
Fredag. Vores sidste dag i Sydney. Vi fik pakket kurven til familien, skrevet kort, skrevet i gæstebogen, spillet 500 og påbegyndt projekt vasketøj inden vi tog med Sam, Lauren, Nick og lillebror Harry ud at spise frokost. Eftermiddagen brugte vi i haven med hundene, en god omgang sjipning og en lille fodboldkamp, inden vi skulle i gang med det mere seriøse: pakning og rengøring... Vi nåede lige at spise aftensmad og få en kop te inden Sam, Lauren og Nick var søde at køre os i lufthavnen. Vi sagde hurtigt farvel eller mere på gensyn til Judi og kørte inden det blev alt for trist. For det har virkelig været en god uge, som vi har nydt og vi er virkelig kommet til at holde af familien. Så det var lidt vemodigt at skulle derfra, også fordi vi aldrig ved, hvornår vi lige kommer tilbage...
Nårh, men vi nåede til lufthavnen til trods for at bilen på et tidspunkt gik i stå, ikke ville starte og panikken lidt begyndte at sprede sig. Vores tre australske venner gik med os gennem security i lufthavnen, hvor vi lige må vente lidt på Rikke, der blev kaldt tilbage pga en saks i hendes taske. Ups! Vi gik til gaten, hvor vi fik en afskeds-donut, inden vi skulle boarde. Vi fik sagt pænt farvel til dem alle, men især Sam var det mærkeligt at sige farvel til. Han havde taget sig så godt af os den forgangne uge.
På flyet åbnede vi brevene fra Sam og Lauren, som vi havde fået strenge ordre på ikke at åbne før vi sad med sikkerhedsselerne spændt. De var fyldt med søde ord, fine billeder og gode grunde til at vi snart skal komme tilbage! Vi har virkelig fået os en god ven i Sam og en australsk familie, der bare venter på at vi kommer tilbage... Og hvis penge voksede på træerne, var vi nok allerede på vej tilbage til dem. Det er hvert fald et stort fælles ønske engang i fremtiden atter at vende tilbage til 'the Morrisons'!
Kærligst Christine, Rikke og Trine
- skrevet af Trine
- comments