Hej igen alle sammen, der er gået lidt tid siden sidst, men det er nu ikke fordi der ikke sket noget.
Lige nu befinder vi os i Laos, hvor vi har været siden i fredags. Vores tur hertil var i ægte backpackerånd, hvilket betyder at vi tog den lange, seje, men dog billige vej til Laos i bus. Sidst i hørte fra os, sad vi i Dien Pien Phu, i det nordvestlige Vietnam, og vores første rigtige stop, i Laos, var et dejligt tredags ophold i Luang Prabang. Inden da havde vi dog nogle grufulde timer i minivans og busser op og ned af samtlige bjergsider i Nordlaos. Ialt sad vi cirka i bus i 24 timer og vi bevægede os kun 400 km hvis man tegner det på et kort. Det indikerer måske lidt vejenes tilstande og at vejene nok var 4 gange så lange som de kunne have været fordi det var i bjergene. Men nok om det, for vi kunne ånde lettet op, da vi nåede Luang Prabang. Her havde vi somsagt tre dage, hvilket bl.a. Gik med at hygge os med cykeltur rundt i byen, hvor vi bl.a. Kiggede ind til nogle af de templeområder hvor de orangeklædte munke holdt til. Derudover gennemrodede vi det daglige lokale marked, som fyldte hele hovedgaden hver nat - Der var selvfølgelig også ting vi ikke kunne stå for, så vi måtte jo igang med at prutte om prisen. Derudover brugte vi en dag på to udflugter. Den første tog os to timer op af Mekong-floden, som byen i øvrigt lå lige ud til. Der skulle vi bl.a. Se nogle hellige grotter, hvor folk havde stillet mere end firetusinde Buddha-statuetter op i. Vi fik også et hurtigt indblik i en lille landsby, lidt længere nede af floden, som producerede whisky. Efter en afslappende sejltur tilbage igen, skulle vi videre på den næste halvdel af vores dagstur. Omkring Luang Prabang lå der nemlig nogle store vandfald, kaldet Kuang Si vandfaldene. Her var der bl.a. mulighed for at bade lidt i, så det udnyttede vi selvfølgelig. Det var dog ikke lige så nemt at finde op til de badevenlige bassiner imellem selve faldene, især ikke da vi valgte at tage junglevejen, som var en ekstremt mudret smal sti, som førte os op ad den forkerte side af vandfaldet. Da vi så ikke følte vi kunne komme længere, og det gik op for os at stien ligesom ikke bare gik rundt om vandfaldet som vi havde regnet med. Vejen tilbage var simpelthen uoverkommelig da det jo så gik ned af og derfor nemmere at skvatte. Derfor fik Tobias overtalt Cathrine til at krydse selve vandfaldet, ved et af de mindre og mere stille områder. Det skal så siges at hans argumenter var, at det ikke var særligt dybt og at man sagtens kunne gå på stenene helt ude hvor vandfaldet knækkede. Det endte selvfølgelig med at vi begge stod med vand til livet, da dybderne hurtigt kom bag på os. Men det var nu bare endnu en sjov oplevelse, og vi skal nok smide billeder ind af stedet, hvor vi kæmpede med vandfaldet. Derudover var der ved et af de større bassiner lavet en trappe op af et træ hvori der hang et reb, så man på bedste tarzanmanér, kunne svinge sig ud i vandet. Dette kommer i selvfølgelig også til at se lidt billeder af.
Nu sidder vi på vores hotelværelse 7 timer, dvs. 218km længere sydpå i byen Vang Vieng, hvor vi i dag skal prøve at "tube", hvilket i al sin enkelthed går ud på at flade ud i en gummiring, mens strømmen fragter dig ned af floden med en drink i hånden - luksus!
I hører mere fra os.
Varme hilsner Cathrine og Tobias :D