Profile
Blog
Photos
Videos
Så forlader vi Laos. Det blev ikke til så lang tid som vi havde regnet med, men vi har set det vi kom efter og besøgt de 3 vigtigste byer i det nordlige Laos. Sidst vi skrev var vi i Vang Vieng hvor det stod på ren afslapning. Det er en by hvor mange turister bare kommer for at "hænge ud". Alle restauranter er udstyret med en form for sofaarrangement hvor man ligger og spiser samtidig med de viser "friends" eller "family guy" på storskærm. Dette gik en af dagene med da vi begge var ramt af dårlig mave - på trods af de forebyggende piller vi ellers har proppet i os. Konklusion: det kan ikke undgås i Asien! Nå men vi kom begge nogenlunde ovenpå igen og valgte at tage ud og "tube". Vejret var lækkert og det var skønt at flyde ud i gummiringene i fuldstændig stilhed. Der var ikke andre end os på floden fordi vi valgte at tage tidligt afsted. Det siges nemlig at hvis man "tuber" om eftermiddagen er der fest på floden og folk er godt og grundigt fulde - hvilket vi må indrømme også lyder fedt! Men det er ikke helt ufarligt og faktisk er syv døde på floden i år, så kongen kom for en uge siden og tog alkohollicensen fra alle barerne langs floden.
Vi nød derfor den stille og rolige udgave af "tubing", faktisk så meget at vi var lige ved at flyde for langt. Der var nemlig ingen skilte der fortalte hvornår man skulle hoppe i land, kun et skilt der fortalte turen stoppede om 2km. Haha godt så, man har jo ingen fornemmelse for fart i en gummiring. Vi nåede dog den aller sidste mulighed for at nå land. Ellers havde vi nok endt i Thailand :o)
I går gik turen så til Vientiane, hovedstaden i Laos. Her har vi for første gang sovet i dorms og det var slet ikke så slemt endda! Nu sidder vi og venter på vores tuktuk der skal køre os til lufthavnen, hvorfra turen går til Bangkok. Thailand, here we come!!
- comments
Johnny Johansen Jeg prøver lige igen, det lyder ikke så godt med dårlig mave, men det skal man nok forvente, er det derfor i er ude at Tube, meget genialt, så kan man få kølet og skyllet det sted der er højest når man plukker jordbær :) jeg skulle hilse fra Jimmy, Tanja og Trine. Knus Bedsterne Glæder os til næste indlæg.
Johannes Nim Larsen Dejlig at kunne læse jeres rejsebeskrivelser. kun lidt misundelig, vi kan godt se at i oplever utrolig mange ting. God rejse fremover. Knus Bitte Johs.