Kl. 9:30 om morgenen blev vi hentet fra vores hotel af en rigtig stammeguide. Jo jo, nuvel kunne hun flydende engelsk og havde IPhone så helt outdated var hun ikke, men den ægte dragt var hun da iklædt. Vi havde hurtigt dannet en gruppe på 11 turister og mindst lige så mange stammefolk. Der gik ikke længe før vi var ude i den ægte vietnamesiske natur med plateauer af rismarker og orange mudderfloder. Første dag vandrede vi i cirka 5 timer med flere stop undervejs, bl.a. Til en tiltrængt omgang frokost. Her skulle det desværre vise sig at de stammefolk der havde fulgt os, havde en anden dagsorden end bare at følge vores tur. Jeg siger bare at vi hjemme i Danmark ikke skal klage over at telefonsælgere kan være irriterende og forsøge på vedvarende salgsforsøg. Hvis man ikke fuldstændigt ignorerede dem, tog det 10 minutter før de gav op! Pain in the ass, men vi klagede ikke, for ved hver en åbning på vores trekkingtur, ville vi næsten tabe pusten, bare pga. Den fantastiske udsigt der var over det hele. Hvis udsigten ikke tog pusten fra os, så ville ruten vi skulle gå, nok sørge for at man fik pulsen op. Ned og op af enhver bakke i området tilmed i bagene sol. Da klokken så rundede 3 om eftermiddagen nåede vi da også til vores landsby, hvor vi skulle overnatte på et såkaldt homestay, ved en lokal familie. Det var dog ikke så middelalderligt, som mange af de huse med tilstødende svinestier. Dette var måske fordi han var area manager for kommunistpartiet, hvilket jo giver en del status her. Dette fandt vi af omveje ud af, gennem den lokale og eneste barejer, en laidback hollænder som skilte sig meget ud fra mængden - men fred være med det. Anden dagen nøjes vi med en 2 timers hike, indtil vi nåede til en lille oase, hvor vi kunne nå at få en dejligt afkølene dukkert ved et lille, men flot vandfald. Derefter var turen stort set færdig, og vi kunne da lige nå en lille frokost inden turen gik hjem, heldigvis med minibus. Det meste af turen på gåben, var nemlig hovedsageligt nedad bakke, så turen tilbage ville have været drabelig.
Nu sidder vi lige på hotellet, og nyder lidt civilisation igen.
Imorgen tager vi bussen til Dien Pien Phu, som tager cirka 9 timer. Dette bliver derfor den sidste blog fra Vietnam, da vi regner med at krydse grænsen til Laos om to dage.
I høre fra os snart.
Hilsen Cathrine og Tobias :D