En dag på hotel

I Port au Prince ligger der det legendariske hotel Olofson. Det er en lille oase inde midt i byen, meget tæt på epicenteret for jordskælvet i januar. Det er et sted der er besøgt af mange berømtheder gennem tiderne. Mick Jagger, Ike Turner, Sony Boy Williams, Hemingway og ikke mindst vores egen Jørgen Leth. Det er et fantastisk lille sted med woodo figure i baghaven, en lille restaurant på terasen og hver torsdag spiller et voodoo jazz band, det har de gjort de sidste 15 år. Her har jeg booket et værelse for weekenden, en af de ting vi stadigvæk kan gøre for at komme lidt ud af base camp på trods af koleraen. For mine 125 dollars fik jeg nøglen til Jorgen Leths suite. Et lille rum over poolen, hvor Jørgen Leth sikret har tætn mange tanker. Det er ihvertfald i dette værelse han bor når han er her. Jeg ved ikke om det er så meget mere nu om stunder. Jeg prøver at spørge til det, men de taler kun fransk…. Jeg ankommer lørdag formiddag til denne oase. Efter at have kørt timer gennem det hektisk og mere og mere ødelagte Port au Prince ankommer man til en port hvor verden ligesom går i stå. Her ligger dette smukke lille hotel. Det er godt nok slidt ned, men fra starten mærker man roen, og den atomsvære som man skal bruge for at kunne slappe af. Her er en lille have, med en pavolion i midten. Her står lokale kuntsnere og sælger ders kunst, som de har lavet af skrammel fra gaden. For 20 dollars får jeg en guidet tur gennem de mange kunstnere, som hver har deres historie at fortælle. Jeg falder for en lille fyr, som har fundet en masse skrammel i gaderne, og fået sin far til at hjælpe med at samle en figur som viser hans tanker. En grim skulptur som egentlig ikke siger meget, men alligevel måtte jeg købe den af ham. Efter en lille frokost på terrassen er det tid til en lille eftermiddags lur. Da den er overstået går jeg en tur i poolen og slapper af med en bog. Hen under aften er det tid til et bad, i en rigtig bruser...Med varmt vand og alt muligt. Efter tre uger med kun koldt vand i fælles bad, er det skønt at stå der i lang tid og vaske skidtet af sig. Middagen består af kreolsk lammegryde med ris. (Jeg lære vel at holde af at spise ris på et tidspunkt… ) Efter endnu en tur rundt i haven er det blevet tid til at gå op og høre nogle lokale der er kommer for at spille noget fusions musik, alla norges bådens til tider dårlige bands. Ikke noget at skrive hjem omkring, men nu er det gjort. Efter en lang nats søvn i en rigtig seng, er det blevet tid til morgen mad på terrassen igen. Et lækkert lille måltid. Efter dette bliver jeg siddende på terrassen i flere timer, bare og stire ud over byen. Alting går i et meget sløvt tempo, der er tid til eftertænksom hed. Hvorfor er det at vi er her? Er det for at lære dem at arbejde hurtigere? Nej forhåbentlig ikke. Men jeg kan ikke lade være med at kigge på en amerikansk mand, der sider ved bordet ved siden af mig. Han er helt vild sur over at det går langsomt. Men altså, det har det gjort altid, også før jordskælvet, det er caribien det her . Det går nok man. Sådan er det også i mit daglige arbejde i lejren. Ting tager den tid det tager. Vi er her ikke for at lære haitianerne at være efektive, det er dem der har fat i den lange ende. Det er os der har væske mangel, og er svimle for di vi har så travlt. Ikke dermed sagt at de er dovne. Nej tvært imod, de skal bare være her meget længere end jeg, og skal kunne agere i den her uudholdelige varme og fugtighed, for ikke at gleme kaoset. Der er intet der virker i det her land. Regernien er ikke eksisterende, de gemmer sig oppe i bjergene hvor der er rart, bag store villaer med vagter. De tænker ikke på de 1,5 milioner mennesker der til daglig bor i teltlejre i Port au prince. Et eller andet sted tænker jeg at det eneste der kan bringe det her land på fode igen er en revolution, som i frankring, hvor folket tager magten. Men de er desværre nok ikke stærke nok til det…

Nå, tilbage til Olofson, et skønt sted, til trods for at alle vægge er revnet, der er ikke meget elektricitet, der er huller og beskidt alle steder. Men et skønt sted bare at tage hen og slappe af, få nogle tanker på plads, og komme lidt ud af base camp.