Idag sneg Johnny og jeg mig sammen med vores chaufør Pollydoor ud at køre en lille tur. Johnny skal hjem på mandag, og ville gerne have et par souviniers med hjem, og jeg er altid frisk på at handle.... Vi fandt et par steder hvor de sælger lokale ting. Altså ting der er håndlavede. Der er bla. mange der maler nogle hæslige mailerier, nogle af dem er er faktisk meget pæne og dem købte vi nogle af. Det blev også til lidt træ dimser og et par blik ting til væggen. Det var meget skægt at være ude i den virkelige verden, her i base camp er vi spæret inde 24/7. Mærke hvordan folk egentlig bliver glade når man kommer og vil købe noget af deres ting. Det er sådan at mange mennesker i Port Au Prince lever af at sælge småting på gaden. Det kan være madvare, eller vand, små dimser til pynt eller sågar står der en mand på næsten alle gadehjørner og sælger brugt motor olie. Det er til div. biler, der køre rundt. De er gamle og slidte, og er sikkert udemærket tilfreds med noget gammel brugt olie. Jeg tror ikke der er love om hvilken stand biler skal være i, bare de kan køre, eller noget der ligner, så er det vist godt nok. Der er andre der sælger små ting til ikke ret mange dollars. Men sagen er at ingen i Haiti længere modtager mad fra hjælpe organisationerne, man klare sig selv. Det ved at sælge ting til hinanden og derved klare dagen og vejen. Det er et fantastisk system, og ifølge flere Røde kors eksperter er det måden at få tingene op at stå på igen, altså at blive uafhængig af hjælp. De får selvfølgelig stadigvæk masser af ting, så som hygiejne pakker, start hjælp hvis de bygger et lille hus, værktøj, sække og tæpper, og presseninger til at lave telte af. Efter orkanen var der masser af hjælp stand by i Panama som kunne flyves ind med en dags varsel. Men generelt klare folk sig med det de har Det giver selvfølgelig en masse andre problemr, som tyveri og slogskampe indbyrdes, men i det store og hele klare de sig selv. Det er meget flot når man ser billlerne fra gaderne, hvor alt er faldet sammen, og intet fungere.