Hold da op... At lande i Port au prince var en meget mærkelig oplevelse. Fra flyet, som dansede ind melle den høje bjergkæde, der omkranser byen, kunne vi ses telte alle steder. Der var blå og hvide presseninger spændt ud så langt øjet rækker. Da vi var på jorden ramte varmen mig virkelig hårdt. Det var ca. 45 grader, og det var meget fugtigt. I takt med at vi kom ud af flyet skulle man så stå i rækker og udfylde hvad jeg tror var en visum ansøgning. ( de talte ikke engelsk, og var egentlig ikke specielt interneret i at hjælpe. Jeg skrev hvem jeg var, og hvor jeg kom fra, samt pasnr. Efter en halv time i kø, fik en af folkene bag skrankerne øje på det stor Røde kors logo jeg havde på ryggen af min vest og vinkede mig frem. Passet blev stemplet, og så var jeg inde. Efter at havde taget min baggage gik jeg så ud af lufthavnen med min makker Martin som jeg fulgtes med. Lufthavnen er under konstruktion, så det var nogle simple bliksure vi stod og ventede på en transport. Det var ret mærkeligt at stå der, lige ved siden af en stor telt lejr, og masser af mennesker der hele tiden ville i kontakt med os..... Så lukkede de lufthavne, for nu var flyet jo tomt. bob bob hvad skulle vi så gøre? heldigvis så vi en fyr fra læger uden grænser der så ud som om han havde prøvet det før. Vi fulgte ham til nogle biler, og heldigvis holdte vores transport der. Base camp, som vi skal bo og arbejde i de næste par måneder ligger stort set i lufthavnen men bare på den anden side af vejen. Det tog ca en halv time at komme igennem de mange mennesker der går lans og ude på vejen. Masser af biler og de køre som død og helvede... I lejren blev vi modtaget af nogle canadier som viste os hvor vi skulle være og bo. Efter et solidt aftens måltid og et par glas vi i den franske cafe ( mere om den senere) gik jeg i seng og sov til den lyse morgen ( solen varmer ret meget allerede fra klokken 5, så man sover ikke længe.. ) Velkommen til Haiti, jeg prøver at skrive så tit jeg nu kan, jeg kan allerede mærke nu at det er vigigt at skrive alle min oplevelser ned, for det er vildt, meget svært at beskrive.