Idag var jeg ude i teltlejren La Pista, der er den største i Port Au Prince. Der bor ca. 25000 mennesker her i telte og under meget fattige kår. De får hver måned en pakke med hygiejne artikler, som består af toilet parpir, hygiejnebind, tandbørster, pasta, barberblade, sæbe, shampo og klude.Hver kasse er pakket til 5 personer, som hver famile er i størelse ca. Hver famile har et plastik kort, med streg kode på. De bliver lukket ind ned bag fra, hvor de lokale sikkerheds folk styre slagets gang. De bor også i lejren, og er temelig hårdhændet.... De patrujere med vandslanger og stål rør, og banker folk hvis de ikke opføre sig ordentligt. De bliver så ledt hen mod Røde Kors køen, hvor de skal stå længe og køen er rigtig lang. Det tager ca. 2 timer at komme frem. Oppe ved enden er der en gammel port som vi står inde bag ved. Der lukker vi folk ind, ca 10 ad gangen og der bliver de slusset forbie en stregkode scanner, som de hver især bliver registreet på. Hver famile har et kort, dels for at kunne kontrollere at de ike får mere end en gang, men også for at man kan se om de flytter fra lejr til lejr >Efter det for de udleveret en kasse med de føromtalte ting, og går tilbage til deres telt. De gik rigitg fint indtil vi havde uddelt ca 5000 kasser, så begyndte der at opstå uro oppe ved udleveringen. Vi fik dysset det ned, men det brød ud igen. På et tidspunkt kommer de lokale sikkerheds vagter og siger at vi skal evakuere, det går vi og kommer helskindet ud af lejren. Det er sådan at inden vi gik igang fik vi at vide at vi skulle hele tiden vide hvor vores bil holdt, så vi kunne komme væk hvis det var. Heldigvis for det. Efter en rigitg god rystetur i bilen kom vi derfra med en god forskrækkelse. Grunden til at det gik galt er sikkert at de sidste ikke har et kort, og håber at vi bare vil give dem alligevel. Eller at de har stået der hele morgenen og er frustreret. Eller at de har taget for mange stoffer. En del af dem var temmelig påvirket. Jeg kan godt forstå at de er frustreret, der stinker af lort og plastik i lejren, mange bliver banket af de lokale bøller (Vores sikkerhedsvagter..) kvinder bliver voldtaget, der er netop udbrudt kolera i lejren og de er bange. Vi havde handsker på og blev strengt instrueret i ikke at have fysisk kontakt med nogen. Vi blev vasket i klorex da vi kom hjem, og vores tøj blev også vasket. Et vigtig skridt for mig at tage, men også sindsyg skræmmende. Det var meget være end jeg havde forestillet mig. Håbløsheden, desperationen og så alt det håb der alligevel er, til trods for at resten af landet er fuldstændig ligeglad med dem, så har de en fighter vilje, til at komme op, klæde sig pænt på og have en eller anden form for hverdag. Noget af det der slog mig var at der næsten ingen gamle var... Det er tankevækende.....